Klimaforsker: Det skal være dyrt for dig at spise kød

Jørgen E. Olesen, du forsker i landbrugets udledning af drivhusgasser, og du mener, at danskerne skal spise mindre kød, fordi kødproduktion angiveligt er med til at gøre klimaet en smule varmere.

Hvad bilder du dig egentlig ind, at stikke næsen i hvad Hr. og fru Danmark må putte på deres tallerkener?

»Det stikker jeg heller ikke min næse i overhovedet. Samfundet skal naturligvis ikke bestemme, hvad hver enkelt gør, men vi er nødt til at sige, at deres forbrug har konsekvenser for miljøet og for klimaet.«

»Det, vi har brug for, er nogle rammer i samfundet, som får forbrugerne til at handle lidt mere fornuftigt på det her område.«

»Det kunne blandt andet være at lægge en skat på kød, således at når man går hen i sit supermarked og vælger, hvad man vil købe ind til sit måltid, så kommer man også til at betale noget mere for de varer, der er miljø- og klimaødelæggende.«

»Så selvfølgelig skal de selv bestemme over deres mad, men de skal også betale ved kasse 1, hvis det er miljø- og klimaødelæggende.«

Jeg må ikke bruge ordentlige pærer i mine lamper, for det bruger strøm, og jeg må ikke køre i bil, for det forurener, og nu må jeg heller ikke spise kød. Er dit drømmescenario, at jeg ligger med en kanyle i armen uden at bevæge mig?

»Nej! Jeg siger ikke, at du ikke må spise kød. Jeg siger bare, at det skal gøres dyrt for dig, så det kommer til at svare til de miljøkonsekvenser, der rent faktisk er af det.«

»For det, du jo gør med dit kødforbrug, er, at du i virkeligheden sender regningen videre til dine børn i kraft af voldsomme klimaændringer, som går hen og bliver dyre.«

»Det kommer måske ikke til at koste dig så mange penge, men det kommer til at koste dine børn og børnebørn rigtig mange penge – og det kan du eddermame ikke være bekendt!«

Helt ærligt – der er jo ikke nogen, der i virkeligheden ved, hvad der skaber klimaforandringer…

»Jo, det ved vi ganske udmærket. Det kan da godt være, at der stadig er nogle fornægtere på det område, men vi kender de grundlæggende sammenhænge i klimasystemet rigtig godt.«

»Vi ved også, at de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser giver klimaændringer. Det er vi meget sikre på.«

Hvis jer forskere ved så meget om det her klima-cirkus, kan I så ikke bare løse hele problemet ved at opfinde noget fancy bølgeenergi og bygge nogle soldrevne biler, så vi andre kan få madro?

»Jo, selvfølgelig skal vi have noget vedvarende energi ind. Det løser bare ikke hele problemstillingen, fordi vi stadig har 30-40 procent tilbage af de her klimagasudledninger, der ikke skyldes vores fossile energi-forbrug.«

»Og de der 30-40 procent er tilstrækkeligt til, at vi også får ganske alvorlige klimaændringer og andre miljøødelæggelser, som vi skal have noget gjort ved.«

Der er stor befolkningstilvækst på Jorden, og samtidig er kineserne blevet trætte af kun at gnaske ris og vil have mere og mere kød. Er det så ikke fuldstændig ligegyldigt, hvad vi render og laver i lille Danmark?

»I det samlede billede: Jo, det er det da. Og det betyder, at det her er noget, vi skal gribe an på det globale plan. Vi skal ikke gøre det her alene – vi skal gøre det sammen med alle andre.«

»Men vi kan i Danmark heller ikke smyge os uden om, at vi også er en del af den samlede problemstilling. Hvis ikke der er nogen, der går foran, og viser vejen og diskuterer det i EU og FN og andre steder og får sat regler og retningslinjer op for det, så sker der jo ingenting.«

»Jeg tror til gengæld ikke, at vi løser problemstillingen ved, at hver af os er hellige og skærer ned på vores eget kødforbrug, for det batter for lidt.«

»Vi er nødt til at løfte i flok. Og den eneste måde, vi kan løfte i flok på, er hvis politikerne hjælper os med det f.eks. ved at sætte en skat på kød og andet forurenende forbrug.«

Når vi står nede i supermarkedet og skal finde noget mad, som ungerne kan lide, skal vi i forvejen tænke på pris, sundhed, dyrevelfærd, miljø og så videre. Nu vil du også have, at vi skal regne på, hvor mange CO2-molekyler aftensmaden har belemret klimaet med. Kan du ikke forstå, at dine idéer vil gøre det til en videnskab i sig selv at købe ind?

»Nej, nej, nej! Det skal vi nemlig lige præcis ikke. Vi skal ikke som enkeltforbruger ind og regne på det her. Det tror jeg er en helt forskruet tankegang.«

»Vi er nødt til at stole på – og kunne stole på – at politikerne sætter de rigtige rammer op og regulerer det her ved at sikre, at det kød, der nu er der, er produceret med så lave CO2-udledninger, at det ikke er noget problem, eller ved at lægge nogle skatter eller afgifter på noget af det, så vi automatisk kommer til at fravælge eller i hvert fald skære ned på nogle af de allermest forurenende varer inklusiv kødet.«

Hvad tror du, børnene siger til at få en agurkemad uden leverpostej med i madpakken?

»Jeg tror, at de her børn sagtens vil kunne vænne sig til nogle andre madvaner, hvis man ellers tilbyder dem noget velsmagende. Men det, vi jo gør i øjeblikket, er, at vi stort set kun tilbyder noget mad, som har et meget højt indhold af kød.«

»Det skal vi da have lavet om på. Vi skal have lavet noget andet mad, som er mindst ligeså velsmagende, til samme billige pris, som det vi nu får tilbudt med det meget høje kødindhold.«

Hvad med dig selv? Har du selv droppet rejer og mørbrad til fordel for tang og gulerødder?

»Nej, det har jeg ikke, men jeg har skåret ned på mit kødforbrug. Det har ikke har været svært, for nogle gange synes jeg, at den meget kødrige mad er dybt ensformigt. Der har jeg fået en større variation ved at få nogle flere grøntsager ind.«

»Det, der dog er lidt træls nogle gange, skal jeg så indrømme, er, at de grøntsager, vi har i de danske supermarkeder, er noget kedelige og ikke så velsmagende, som de egentlig burde være.«

»Hvis man kommer ned sydpå til Italien og Spanien, så er udvalget større og mere velsmagende. Udvalget herhjemme kunne også blive forbedret, hvis danskerne blev mere kvalitetsbevidste.«

Du spiser altså stadig lidt kød engang imellem?

»Ja, det gør jeg da. Det har jeg det ikke dårligt med. Jeg er ikke den, der alene ud af de her 6,3 milliarder mennesker i verden kan løse det her problem. Det kan kun løses, hvis vi løfter i flok. Og hvis resten af flokken ikke gider løfte, så skal jeg da heller ikke.«