Annonceinfo

Klimadebat forhindrer os i at handle

Vi må finde nogle gode rollemodeller og skabe en saglig debat, hvis vi skal løse klima-udfordringen. Den nuværende debat skaber kun handlingslammelse, mener dansk forsker, der ridser tre løsninger op.

Store ord skygger for klimaets problemer, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

”Vi skal sørge for, at der er noget tilbage til vores børnebørn”

”Du overdriver – det er jo en ren dommedagsprofeti!”

”Jamen vi kan jo se det og mærke det. Klimaet er anderledes, indlandsisen smelter, og isbjørnene driver rundt på isflager!”

”Arj, hold nu op, du overdriver altså. Vi skal bare have nogle elbiler, så skal det nok gå fint.”

Lyder ovenstående bekendt? Det burde det, for det er et uddrag af nogle af de argumenter og sproglige billeder, der oftest bliver hevet frem, når klimaet er til diskussion.

Fakta

Retorik er læren om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling. Mere om retorik på Den Store Danske

»Når vi taler om klima på den måde, hvor det bliver til kontrovers frem for konsensus, resulterer det i en handlingslammelse; vi tror, at vi ikke kan ændre noget uden først at ændre på alt, og det kan vi ikke overskue,« siger Lars Kjerulf Petersen, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, der har forsket i retorik og sprogbrug omkring klima og miljø.

Retorik skyld i amerikansk skepsis

Det bedste eksempel på retorikkens indflydelse på klimadebatten er at finde i USA.

»Retoriske figurer bruges til at styre folkestemningen, og det har man især set i USA i 90’erne og 00’erne,« fortæller Lars Kjerulf Petersen.

»Her blev spørgsmålet om klima og om at reducere afhængigheden af kul og olie taget op, og som modsvar hyrede kul- og olieindustrien reklamefirmaer, der gennem en målrettet indsats hævede skepsissen over for klimaudfordringen i USA, så det gav udslag i meningsmålinger efter seks måneder.«

Den amerikanske skepsis, der også i dag er fremherskende, var altså et resultat af en målrettet retorisk indsats, der dog byggede på nogle grundlæggende forestillinger i den amerikanske offentlighed.

Vi skal blive enige i klimadebatten

Fakta

Nogle af de retoriske billeder, der oftest hæftes på klimadebatten er: rygende skorstene, isbjørne på isflager, kæmpe motorveje, snak om ’børn og børnebørn’, ’det kan ikke betale sig at gå forrest, når Danmark er så lille’, mens alle de andre påstande bliver afvist som ’dommedagsprofetier’ og med ’vi kan jo ikke gå tilbage til stenalderen’.

I Danmark er skepsissen over for klima ikke så udbredt som i USA, og blandt politikere har de fleste anerkendt, at klimaudfordringen er reel nok. Alligevel går klimadiskussionen i høj grad stadigvæk på, OM der er et problem, frem for, hvad der skal gøres ved det.

Blandt andet hos Dansk Folkeparti høster man stemmer på at være skeptiske. Og det er problematisk, mener Lars Kjerulf Petersen.

Kommer der ikke en konsensus omkring klimaudfordringen, vil det ramme samfundet senere hen. For uenigheden forhindrer debatten om praktiske tiltag, der kan afhjælpe de stigende problemer.

Samtidig bidrager den fortsatte uenighed til den følelse af handlingslammelse, som mange borgere oplever på grund af klimadiskussionens retorik. Men følelsen af handlingslammelse kommer lige så meget fra klimaudfordringens omfang og rækkevidde.

»Vi kan ikke overskue ændringer i den størrelsesorden, vi tror, der skal til, og det er på grund af retorikken og de billeder, der bliver anvendt. Og samtidig føles det meningsløst at være de første, der går i gang med at lave mindre ændringer, for hvis alle de andre ikke er med, gør det jo ikke en forskel,« forklarer Lars Kjerulf Petersen.

Behov for saglig debat og rollemodeller

Fakta

Danskernes bekymring for miljøet toppede i slutfirserne og var i bund i starten af nullerne. I øjeblikket er bekymringen lidt højere, end da den var lavest.

Den fortsatte diskussion om problemets tilstedeværelse og den medfølgende mudderkastning skal ifølge Lars Kjerulf Petersen afløses af en diskussion om, ’hvordan vi kommer videre’.

»Det saglige indhold skal i fokus. Det er vigtigt at slå fast, at der er et problem, som skal anerkendes. Men i et sprog, der tror på, at udfordringen kan overkommes,« fortæller Lars Kjerulf Petersen.

Samtidig efterlyser han, at klimadebatten flytter ind i nogle andre arenaer. Hidtil har den kun befundet sig på nyhedernes flade, men Lars Kjerulf Petersen vil have den ind i fiktionen og i de rådgivningsudsendelser på TV, der er blevet så populære de senere år.

»Vi har brug for nogle rollemodeller, der ikke er afdankede hippier eller frelste, men almindelige kvinder og mænd, der beviser, at klimaudfordringen kan løftes,« siger han.

Vis os at vi kan

Programmet ’Luksusfælden’ er et eksempel på den form for ’rådgivningsprogram’, Lars Kjerulf Petersen gerne så mere af – naturligvis med fokus rettet mod at skabe en husholdning, der er klima – og energirigtig. For programmer som Luksusfælden kan noget vigtigt; de giver seerne en vigtig mulighed for identifikation.

citatVi har brug for nogle rollemodeller, der ikke er afdankede hippier eller frelste, men almindelige kvinder og mænd, der beviser, at klimaudfordringen kan løftes
- Lars Kjerulf Petersen

»Ved at ramme folk i deres hverdagsliv opstår der identifikation, og det er midlet mod den handlingslammelse, mange føler nu. Man skal kunne se, at det kan lade sig gøre,« forklarer han.

Opskriften på løsningen

Helt konkret har Lars Kjerulf Petersen denne opskrift på at give tro på, at klimaudfordringen kan løses:

  1. Der er et stort problem (illustreret med de kendte retoriske figurer)
     
  2. Se det her smarte stykke teknologi
     
  3. Hvis vi tager det ind i vores liv, er det både godt for klimaet OG for din sundhed, din økonomi og fællesskabet

Endnu en udfordring for klimadebatten er nemlig, at vores opfattelse af nytteværdien af klima ikke kan stå alene. Det er ikke nok for os at gøre noget for klimaet – det skal kunne hæftes op på andre parametre, fortæller Lars Kjerulf Petersen.

»Det gode eksempel er historien om Samsø, der jo er blevet en energi-eksporterende ø. Men det, at de gør noget godt for klimaet står ikke alene – fællesskabet omkring projektet betyder lige så meget,« forklarer han.

Ikke i orden at opgive

På papiret lyder det egentlig slet ikke så svært at ændre på vores holdning til klimadebatten. Men i praksis har det indtil videre vist sig svært.

Fakta

Ifølge Lars Kjerulf Petersen er en af grundene til, at vi har svært ved at forholde os til klimaudfordringen, at det er en ’langsom katastrofe’. Vi kan endnu ikke se virkningerne tydeligt, og vi ved ikke, hvornår de for alvor rammer os.

Mange år efter den første bølge af klimabekymringer diskuterer vi stadig, om der faktisk er et problem, og borgerne spiser stadig mere kød og tager på flere rejser.

Lars Kjerulf Petersen er alligevel ikke klar til at erklære klimadiskussionen for tabt på gulvet.

»Nogle gange kan man godt tænke, at det er en for sent at gøre noget. Men det duer ikke at opfatte det sådan, for konsekvenserne af de globale klimaforandringer kan blive endnu værre, hvis vi bare lader stå til.«

»Vi bliver nødt til at løfte opgaven; blive enige om derefter skabe en saglig, løsningsorienteret diskussion,« slutter han.

Klima og global temperatur

Dette at diskutere klima, er i virkeligheden en afsporing af hele spørgsmålet.
For det første kan man stille spørgsmål ved hvad et "normalt" klima er.
For det andet, så skal man huske, at det hele baserer sig på CO2 og den eventuelle opvarmning som denne gas kan medføre. Det eneste faste er, at en fordobling af CO2 indholdet giver 0,5 til 1grads højere temperatur, alt andet lige, men hvordan det påvirker klimaet (hvis overhovedet) og hvor det bliver ændret væsentligt, er der ingen der kan sige. Modellerne som bruges til at forudsige alverdens katastrofer er tunet til at virke på CO2, og har vist sig at fejle eklatant.
For eksempel er der ikke sket nogen væsentlig ændring af den globale temperatur de sidste 15år, uanset at CO2 indholdet er steget jævnt, og den forudsagte hotspot over ækvator kan ikke findes.
Derfor tales der hele tiden om klimaændringer, uha du må hellere være bange, for det ligger i menneskets natur, at ændringer giver anledning til ængstelse.
Det sidste vigtige at holde for øje er, at selv ved et fuldstændigt stop for fossil afbrænding, vil det kun mindske den forudsagte temperaturstigning med mindre end 1grad omkring 2100.
Derfor mener jeg, at de eneste udfordringer der er, består i at mindske vores afhængighed af import af fossiler fra mindre behagelige stater, og så ellers tage eventuelle "klima" ændringer som de kommer, for de kommer uanset hvad vi gør. At bruge penge og ressourcer på varm luft, forspilder vores mulighed for at agere fornuftigt på naturens luner.
De overløbne kloakker skyldes mere udvidet bebyggelse, uden en rettidig udvidelse af afløbene, end et ændret klima. (Køb aldrig hus på Mosevænget eller Åsvinget).

Tror, det nærmest forholder sig modsat

Krav om konsensus skaber handlingslammelse, fordi ingen gør noget, før fuld enighed (konsensus) er opnået. Forandringer kan undgås ganske enkelt ved tilstrækkelig stædig og gerne voldsom modstand, indtil konsensus om modstand mod forandring er opnået.

Krav om konsensus i klimadebatten begrænser også debatter om og forslag til praktiske foranstaltninger, fordi konsensus kræver enighed, og derfor ikke giver plads til valgfrihed. Debatter om praktiske løsninger bliver hurtigt principielle ofte fulgt af krav om lovindgreb, hvor regeringen pålægges ansvar for forhold, som normalt kræver individuelle valg såsom valg af daglige indkøb og rejseformer.

Yderligere modsiger oplægget på en måde sig selv. Konsensus åbner netop ikke for debat men kun tilslutning. Selv saglig debat fordrer plads til uenighed, mens konsensus ikke giver plads til uenighed.

Selv den nuværende klimadebat giver mulighed for at blive klogere og for, at nogle gør noget efter eget valg. Hvis et mål er begrænsning af forbrug af fossile brændstoffer, er det vel bedre, at nogle begrænser deres forbrug, end alle venter på, at politikere eller flertallet gør noget.

Klimaforskere..

Ja, der findes klimaforskere. De anskuer verden lidt på samme måde som geologer, nemlig over årtusinder.

Det ikke så meget at CO2 er et problem, men mere mængden af det. CO2 er bundet op i meget af den natur der er omkring dig. Det er jo ikke dårligt .:-).
Men perspektivere du det, så har jorderen haft et højere CO2 niveau i kridttiden. Akkumuleringen som vi ser det er sket over de sidste 70 år, skete dog over flere 1000 år og derfor peger det i høj grad mod menneskeskabt.

Jeg tror ikke nogen forsker mener politikkerne kan styre klimaet, og heller ikke dem selv.

mht. til de 19 forskere...Jeg ved ikke helt hvad du hentyder til, men den videnskabelige metode gør at påstande skal bevises ikke blot af én men af flere.

Jeg vil lige sige at klimaforskere mener ikke CO2 er problemet, men fremlægger data at der i de sidste 70 år har været en stor stigning af CO2.
Og når det nu er bevist at der er et sammenhæng mellem CO2 niveau og jorderens temperatur, så peger data'erne på at CO2 er med til at påvirke klimaet.
Derfra er alt meninger......

klimaforskere?

"95% af klimaforskere i verden, siger at mennesker har en indflydelse på temperatur- og vandstandsstigninger."

Findes der klimaforskere? Er klimaforskerne ikke de samme som mener at CO2 er et problem?

Hvis ja, hvor mange af dem mener at politikkerne kan styre klimaet, mærkbar?

Hvis 19 forskere mener et og en enkel mener noget andet, kan den sidste have ret? Ja, da han kan være ekspert på et felt som de andre ikke kender.

Klima og klimadebat

Forskere er blevet kørt af sporet af medierne.

95% af klimaforskere i verden, siger at mennesker har en indflydelse på temperatur- og vandstandsstigninger. Resten af befolkningen er delte, ca. 50/50.

Sammenlign det med hvis du gik til 20 læger, 19 af dem siger du har kræft og én siger du ikke har. Men 50% af dine venner mener ikke du har....

Videnskaben er blevet skubbet på et sidespor i medierne og derved også i folks bevidsthed. I stedet for at se på videnskabelige data er vi mere tilbøjelig til at se på meninger.

Men menneskeskabte klimaproblemer er kun et symptom på nogle samfundsmæssige problemer. I det system vi lever i i dag, er der ikke profit i at løse problemet, der er mere profit i problemet. Forbrugssamfundet er det mest forurenede system mennesket nogensinde har skabt. Solceller, vindmøller, geotermi har eksisteret længe, men der er simpelthen ikke penge i at strøm hives ud af den blå luft.

Penge er problemet..................

Klima og klimadebat

"klima-udfordringen"
Alene dette udsagn kan få mig op nær det røde felt. Er der da en udfordring overhovedet?
Dette indlæg fortsætter den uendelige historie om, at vi er ved at ændre klimaet, og selvfølgelig til noget værre.
Først og fremmest så har klimaet altid ændret sig, og dernæst må man se på om det er blevet værre eller bedre. Til sidst burde man overveje, om vi overhovedet har nogen væsentlig påvirkning, og endelig om det ikke var enklere at tage højde for påvirkningerne end at modvirke dem.
Som jeg ser det, er debatten om klimaet mere til skade end gavn, fordi den foregøgler at vi kan gøre noget ved det, blot ved at begrænse CO2 udledningen.
Derfor bruges uanede ressourcer på et egentligt pseudoproblem, hvor vi var bedre tjent med at blot at tage eventuelle problemer som de kom.
Synes du f.eks. at klimaet er blevet ændret i Danmark?
Alle "problemerne" er fremskrivninger af tvivlsomme modeller, som ikke har ramt særlig godt. Prøv blot at lede efter katastroferne som ledende "klimaforskere" har forudsagt for 2010.
For ikke at nævne, at nogle af de samme forskere advarede om en kommende istid i 1960.

Retorisk forførelse

Som modpol vil jeg gerne bidrage. Alt den snak om hvad vi skal gøre, er og bliver snak. Det utopi at tro vi vil lade være med at bruge fossile brændstoffer fordi noget tror der måske er noget galt med klimaet - og selv hvis der skulle være noget galt, hvad det betyder det så? Det er der jo ingen der ved. Det er samme som ligge pose slik foran et barn, og så tro at den for lov til at ligge fordi barnet jo ved det måske bliver tyk eller får huller i tænderne. Glem det.

Den type forandring, der skal ske i overgangen fra industriel plyndring af naturressourcer og udnyttelse af depoter, som var de uendelige - til nogle bæredygtige modeller med hvile i sig selv - er en kaliber der kræve en ganske uudholdige smerte, før den indtræffer. Den type forandring kan ikke forceres. Der skal være en ganske håndgribelig motivationsfaktor.

Skifte skal nok komme på et tidspunkt - det er uundgåeligt. Præcis hvornår og hvordan, er tilfældighedernes spil. Mit gæt er dog at det bliver fra naturen selv, vi får en vink med vognstang på et tidspunkt.

Som det næste store vulkanudbrud ligger lure. Vi ved vulkaner går udbrud en vis frekvens, set over store tidsrum. Spørgsmålet er ikke om det kommer - spørgsmålet er hvor og hvornår det kommer. Måske bliver i vores levetid, måske i vores børn eller børnebørns. Det ved ingen - men vi ved det kommer.

We have sinned and now we must pay

Efter at have set

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=DFbUVBYIPlI

vil jeg forbeholde mig retten til at sidestille misforståelsen omkring den menneskeskabte globale genopvarmning med jehovas vidners gentagne spådomme vedrørende dommedag.

Begge dele er svært at tage seriøst, men det er helt klart CO2 hysteriet, der lægger beslag på flest ressourcer.

Hvis ikke du er enig med mig, så prøv lige at se den igen.

"Skepsissen over for klima"

Vi mennesker er afhængige af klimaet. Og jo varmere klima, jo mere gunstigt et klima for mennesker og landbrug. Det alvorlige er at der er udsigt til en ny istid eller en afkøling. Og vi må derfor stå sammen om at øge den globale opvarmning.

Kan vi øge den globale opvarmning ved hjælp af CO2?! Svaret er Nej. CO2 har ingen direkte virkning på klimaet. Nogen mener at CO2 kan øge mængden af vanddamp og denne øgede mængde vanddamp kan øge temperaturen. Men denne effekt er ikke påvist.

"skepsissen over for klima" -hysteri er fuldt ud berettigede.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer