Tvillinger i kredsløb omkring Jorden. Grace-satellitterne blev opsendt i marts 2002 - men nu begynder alderen at trykke. Forskere arbejder nu hårdt på at skaffe midler til en follow-up mission i 2016.

Afsmeltning af Indlandsisen og stigning i havniveauer følges i øjeblikket minutiøst fra rummet ved hjælp af to forbundne satelitter kaldet GRACE.

Målingerne kan være med til at fjerne usikkerheden om omfanget af klimapåvirkningen.

Præcis viden er særlig vigtig inden for klimaområdet, som udvikler sig hele tiden og er genstand for politisk debat, forklarer Per Knudsen, Institut for Rumforskning og-teknologi, DTU.

Han arbejder med kortlægningen af havstrømme ud fra GRACE-satellittens data.

»Den eneste chance, vi har for at følge udviklingen i klimaforandringerne globalt, er ved hjælp af disse satellitter,« siger han.

På tiende år i missionen klarer satellitterne det bedre end forventet, og forskerne håber, de kan fungere tre-fire år endnu. Men det står helt klart for dem, at satellitterne snart vil gå i stykker.

»I januar kunne vi ikke måle på Jordens tyngdefelt, på grund af batteriets alder, så det er virkelig trist,« fortæller Frank Flechtner fra the German Research Centre for Geosciences (GFZ), der leder GRACE-missonen.

Selv om en enkelt manglende måling ikke betyder så meget, vil mangelfuld data mindske potentialet for GRACE-missonen meget.

»Vi har 8 års præcise målinger, derfor er det bittert, hvis vi skal stoppe nu. Vi vil meget gerne skabe præcist data, så vi kan udlede klare tendenser i klimaudviklingen,« siger Per Knudsen

Han og tre andre forskerne taler derfor satellittens sag på European Geosciences Union (EGU).

Udbreder budskabet til videnskabsfolk og medier

John Leif Jørgensen, afdelingsleder for Måling og Instrumentering på DTU, står bag udviklingen af det stjernekamera, der befinder sig på GRACE. Stjernekameraet hjælper satellitterne med at navigere efter stjernerne, faktisk ligesom vikingerne engang brugte stjernerne til at finde ud af, hvor de var.

European Geosciences Union er Europas største samling af eksperter inden for geovidenskaberne. Og størrelsen er imponerende.

Hver gang man kommer rundt om et hjørne venter nye labyrinter af videnskabelige præsentationer-såkaldte posters- 482 i en sal, 308 i en anden. Verdens bedste geovidenskabelige hjerner myldrer mellem hinanden.

Slaraffenland, hvis man vil vide alt om råstoffer, klima eller eksotiske stenarter i jorden, såvel som i rummet. Og hvis man som forsker vil fortælle andre om sin forskning. 

»Det er vigtigt for os, at alle ved, det ikke er så nemt at få finansieret vores GRACE-follow-up mission. Videnskabsfolk vil typisk gerne have vores data, men de forstår ikke helt,  hvor vigtigt det er at overbevise politikere om, at missionen skal fortsætte,« siger Frank Fleckner, og tilføjer, at han håber, Videnskab.dk skriver en artikel.

GRACE viser Jordens tilstand med ny præcision

Tyngdekraft-satellitterne måler Jordens tyngdefelt, og kan på den måde vise, i hvilke områder, havstrømme ændrer sig eller iskapper kryber.

Follow-up missionen, som er planlagt til 2016, vil koste 280 millioner euro. Pengene skal komme fra NASA og fra europæisk rumfartsforskning. 

»Men kan det ikke gøres billigere end 280 millioner euro? «

»Det er jo altid et rigtigt godt spørgsmål, som man skal stille sig, men det kan det faktisk ikke. Andre observationsprogrammer viser sig at være endnu dyrere. Satellitter er en meget effektiv måde at få indsamlet større data  på og vi kan få data fra nogle områder på Grønland og Antarktis, som normalt ikke er tilgængelige,« forklarer Per Knudsen. 

»Og det er ikke bare fordi, I forskere gerne vil udvikle jeres eget felt? «

»Selvfølgelig er vi forskere meget optagede af vores felt. Men i dette tilfælde mener jeg bestemt, verdens og videnskabens formål går hånd i hånd,« siger Per Knudsen.