Kinesere finder ældste fjerklædte dinosaur
Fjerklædte, fuglelignende dinosaurer befolkede jorden for mere end 150 millioner år siden, viser ny forskning.

Kinesiske forskere beskriver i tidsskriftet 'Nature' den ældste fuglelignende dinosaur, som hidtil er opdaget af videnskaben.
Dinosaurens fulde navn er Anchiornis huxleyi. Den har fire vinger, og desuden vingelignende udvækster på hænder og fødder.
Fossilet, som først blev fundet af en lokal bonde, fremstår næsten komplet. Det er dateret til sen Jura, for 151-161 millioner år siden.
Hypotese er korrekt
Fundet af A. huxleyi i den nordøstlige kinesiske provins Liaoning er med til at kaste mere lys over udviklingen fra dinosaurer og frem mod nutidens moderne fugle. Det er nemlig det første fund af en fjerklædt dinosaur fra tiden før urfuglen Archaeopteryx lithographica (hvilket betyder gammel fjer), som blev fundet i Solnhofen i Tyskland i 1861.
Urfuglen har hjulpet forskere med at forklare den evolutionære overgang fra dinosaurer til fugle. Alligevel har fjerklædte dinosaurer ældre end A. lithographica, brilleret med deres fravær. Derfor har kritikere påstået, at fuglene ikke kunne stamme direkte fra juratidens fjerklædte kødædere.
»Dette nye fund giver os en bekræftelse på at fugl-dinosaur-hypotesen er korrekt, og det støtter forestillingen om at fuglenes ophav er theropoder, en gruppe rovdinosaurer som omfatter Allosaurus and Velociraptor.
Dette siger forskeren Xing Xu i et pressemeddelelse fra University of Bristol, som har været åsted for det årlige møde i 'Society of Vertebrate Paleontology', hvor fundene først blev præsenteret.
Fuglene stammer fra dinosaurer

Teorien om, at fuglene stammer direkte fra små rovdinosaurer, har efterhånden vundet solidt fodfæste, og støttes nu af de fleste palæontologer.
Små kødædende dinosaurer og fugle har mere end 120 træk til fælles, som man ikke finder hos andre dyr. 'Nature news' skriver sågar i deres omtale af fundet, at den nye rapport udvisker de sidste rester af argumenter for, at fugle ikke kan have udviklet sig fra dinosaurer.
Men der findes forskere, som er uenige i, at dinosaurerne er fuglenes ophav. Et ferskt eksempel er et doktorgrads-studie fra universitetet i Oregon, USA.
Der mener forskeren Devon Quick, at fuglene formentlig udviklede sig parallelt med dinosaurerne, og at de sammen med krokodillerne har en fælles stamfader.
Ikke de store flyveture
De kinesiske forskere bag den nye undersøgelse i Nature fandt flere andre dinosaurfossiler i jorden i Liaoning, deriblandt en theropod, som deler træk man kan spore til nutidens fugle.
»Disse exceptionelle fossiler giver os den dokumentation, vi hidtil har manglet. Nu falder brikkerne på plads,« siger Xu endvidere i pressemeddelelsen.
Til trods beklædningen af fjer antager forskerne, at A. huxleyi kun kunne foretage glideflyvninger, eftersom fjerpragten ikke ville give tilstrækkelig bæreevne til rigtig flyvning.

Fundstedet i Liaoning-provinsen bliver i øvrigt betragtet som en guldgrube for palæontologer på dinosaurjagt. Der er tidligere fundet andre fossiler, der daterer sig til sen Jura, så forskerne antog, at de var på sporet af noget stort, påpeger Nature news.
Mere om urfuglen
Indtil den nye Nature-rapport forelå, troede man for eksempel, at flyvende dinosaurer før urfuglen A. lithographica havde bæreflader af hud, ikke fjer.
Men det var før Anchiornis huxleyi fremviste sine fjer.
Efter udgravningerne venter en række fossiler nu på at blive analyseret. Dermed er det god grund til at antage, at vi efterhånden vil få et endnu bedre billede af de fjerprydede kødædere, som levede for mere end 150 millioner år siden.
Urfuglen A. lithographica viser i øvrigt en sammensætning af træk, som minder om små rovdinosaurer, men også træk, som vi ser hos fugle i dag, oplyser Naturhistorisk Museum i Norge på en faktaside om tidlige fugle.
Den var på størrelse med en skade, havde forlemmer med tre kløer, en lang hale og tænder. Formentlig var urfuglens hoved også dækket af skæl som dinosaurerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
En beboelig verden?
7. februar 2012 kl. 19:34Astronomer har opdaget en planet, der er den hidtil bedste kandidat til at være en verden med flydende vand og måske liv.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting
7. februar 2012 kl. 10:47En velrenommeret forsker ved et fint universitet har publiceret en ny ’Teori om Alting’, der beskriver livets og universets udvikling, i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen får smæk for at være uvidenskabelig. -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Hvor hurtigt bliver min kondition dårligere?
19. januar 2012 kl. 14:25 -
Test dig selv: quiz om spil
2. oktober 2008 kl. 14:31 -
Fedme: Drop BMI – brug et målebånd
9. juli 2008 kl. 04:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Tine Andersen for 1 time 10 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
-
Af Lars Kristensen for 1 time 24 minutter siden
[Exoplaneter drejer den forkerte vej]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















