Kina bliver hendes 10. solformørkelse
Fredag 1. august glider Månen for solen og giver total solformørkelse i blandt andet Kina. En dansk amatørastronom vil være til stede og følge det fascinerende naturfænomen – for 10. gang.

»Det er det ultimative adrenalinkick og den smukkeste naturoplevelse, man kan forestille sig. Stjernerne lyser op, fuglene stopper med at synge, og temperaturen falder markant. Det er fantastisk!«
Janaki Lund Jensen glæder sig som et lille barn til fredag 1. august, hvor hun igen kommer til at opleve total solformørkelse. Det bliver den tiende i rækken for den engagerede amatørastronom, som har været bidt af astronomi, siden hendes forældre tog hende med til Kennedy Space Center i USA som 8-årig.
Senere oplevede hun i 1995 sin første totale solformørkelse på Borneo, og siden har hun været nærmest afhængig af at rejse Jordens rundt for at følge Månen og Jorden lege gemmeleg med Solens stråler.
Et privilegium
Efterhånden er Janaki Lund Jensen blevet 39 år, og hun har blandt andet besøgt Panama, Australien, Zimbabwe og Egypten.
Fakta
Formørkelsen i Danmark
Fredag 1. august kan du opleve en delvis solformørkelse i Danmark. Maksimum er kl. 11.36, hvor halvdelen af solen vil være dækket.
I år bringer lidenskaben hende til Kina, der sammen med blandt andet Sibirien, Mongoliet og såmænd vores egen Grønland vil blive badet i skygge under dette års totale solformørkelse.
»At overvære en total solformørkelse er et privilegium, som ikke alle mennesker får mulighed for. Man kommer aldrig til at glemme oplevelsen, og så giver det mulighed for at rejse steder hen på kloden, hvor man ellers ikke ville være kommet,« siger Janaki Lund Jensen, der stiger på flyveren til Kina i dag.
Med verdens førende ekspertNår Janaki Lund Jensen kommer til Kina, vil hun for anden gang i sin efterhånden lange solformørkelseskarriere være i rigtig godt selskab. Med sig ved sin side vil hun have verdens førende ekspert inden for solformørkelser, astrofysiker Fred Espenak fra NASA's Goddard Space Flight Center.
Fred Espenak har skrevet en række artikler om solformørkelser for NASA og er manden bag langt de fleste professionelle fotos fra solformørkelser verden over. Som monument over hans bidrag har han såmænd fået en asteroide opkaldt efter sig: Asteroid 14120 Espenak.

Fred Espenaks tilstedeværelse betyder, at Janaki Lund Jensen lader sit kamera blive hjemme.
»Det er selvfølgelig fantastisk spændende at rejse med den ultimative ekspert inden for solformørkelser. Og så kan jeg oven i købet koncentrere mig fuldstændig om at nyde de sparsomme minutter under den totale solformørkelse og glæde mig til at se hans topprofessionelle billeder bagefter,« konstaterer Janaki Lund Jensen.
Foredrag på Niels Bohr InstitutetJanaki Lund Jensen har tidligere rejst af sted med Planetariet og selv arrangeret ture ud i de solformørkede landskaber. Senest holdt hun foredrag om solformørkelser under det københavnske arrangement Kulturnatten på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor hun til daglig arbejder som kontorfuldmægtig i Dark Cosmology Centre.
Om solformørkelsen
Månens skygge vil følge et 180 km bredt bånd over Jorden.

Det starter i Canada, over det nordlige Grønland til Rusland og Mongoliet. Derfra videre gennem Gobi-ørkenen og på kanten af Taklimakan-ørkenen ved Hami i det vestlige Kina, hvor måneskyggen rammer kl. 18.00 lokal tid (kl. 12.00 dansk tid). Herefter går den videre over Xian til den slutter ved solnedgang i den centrale del af Kina. Hele formørkelsen strækker sig over 14.500 km og varer i 3 timer og 18 minutter.
Fra Danmark kan du opleve en delvis solformørkelse, hvor knap halvdelen af solen er dækket. Det sker fredag 1. august om formiddagen med maksimum kl. 11.36. En del af Grønland vil dog kunne se Solen helt formørket.
Den seneste totale solformørkelse i Danmark fandt sted i 1851. Den næste totale solformørkelse i Danmark kommer først i år 2142.
En solformørkelse kan være total, delvis eller ringformet. Ved en ringformet solformørkelse kan man se en ring af sollys hele vejen rundt om det formørkede centrum.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Vi er alle B-mennesker
26. marts 2009 kl. 13:00 -
Muskelhundes ejere er de mest kriminelle
16. september 2009 kl. 04:08 -
Hubble opdager muligt asteroide-sammenstød
4. februar 2010 kl. 13:10
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 38 minutter 2 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 41 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















