Katte plager til de får deres vilje
Katte kan spinde på en måde, der minder om et spædbarns gråd. Lyden går lige i hjernen på mennesker, der ikke kan ignorere kaldet og derfor gør som katten vil.

Nuttede og kælne, eller udspekulerede og manipulerende?
Katte kan lære sig selv at spinde på en måde, som mennesker har meget svært ved at ignorere. Den vedvarende spinden fortsætter indtil katten har fået sin vilje, der oftest hænger sammen med foder.
Missen kan tilpasse sin spinden, så den kombinerer den normale meget tilfredse brummen med et mere klagende kald, der minder utroligt meget om de skrig, som grædende spædbørn giver, når de er utilfredse. Det viser ny forskning fra University of Sussex i England.
»Min kat vækkede mig med en insisterende og dybt irriterende spinden. Efter at have spurgt omkring mig, fandt jeg ud af at mange andre katteejere også blev vækket af deres katte om morgenen,« fortæller professor i biologi Karen McComb, som leder af forskningsprojektet. Hun har specialiseret sig i pattedyrs måde at kommunikere på.
Klagespind giver mad
Katten kan opnå to ting med sit klagespind. Enten bliver den smidt ud af soveværelset, eller også bliver ejeren så irriteret, at madskålen bliver fyldt i bytte for fred og ro. For at finde ud af sammenhængen mellem maden og spinden, bad forskerne katteejere om at optage lyden af deres kattes morgenvæknings-spinden, men også kattenes normale spinden.
»Da vi afspillede optagelserne for frivillige, synes selv de deltagere, der ikke havde noget forhold til katte, at det irriterende morgen-spind var mere ubehageligt og insisterende,« fortæller Karen McComb.
Skjuler det irriterende spind
Forsøgspersonerne blev bedt om at vurdere de forskellige kald i forhold til vigtighed og behagelighed.
Fakta
KATTENS KLAGESANG
Forskeren indsamlede de to typer spindelyde fra 10 forskellige katte, og afspillede lydene for 50 forsøgspersoner.
Klagespind lå på omkring 400-500 Hz. Hvilket er samme frekvens som gråd fra et spædbarn.
kilde: Dr Karen McComb
»Bagefter kunne vi tydeligt se en sammenhæng mellem et kalds score, og om det var et almindeligt kald, eller om det var det insisterende og irriterende morgen-spind. Den afgørende forskel på det almindelige kald og det irriterende kald var, at der i det irriterende kald var indlejret en lyd med højere frekvens end selve spindet,« forklarer Karen McComb.
Katte er i stand til både at lave kald med både lav og høj frekvens. Lydene produceres to forskellige steder, så kattene er i stand til at spinde høj- og lavfrekvent på en gang. Det giver dem evnen til at give det irriterende spind med den højere frekvens oven i et ellers behageligt spind.
»Hvor irriterende et spind er, lader til at være afhængigt af, hvor meget energi katten lægger i det spindet med den højere frekvens,« fortæller hun.
Katte efterligner spædbørn
Videnskaben har før fundet en sammenhæng mellem lyden af grædende spædbørn - en lyd som mennesker bliver meget påvirket af - og lyde af det irriterende kattekald.
»Vi tror, at kattene lærer sig selv at overdrive klagesangen, når den viser sig at være effektiv til at få fyldt madskålen,« fortæller Karen McComb.
Evnen til at spinde irriterende lader til at være bedst udviklet hos katte, der bruger meget tid sammen med deres ejere.
»Selvfølgelig kan vi ikke vide, hvad der foregår i hovedet på kattene, men vi ved at de gør det bevidst,« fortæller Karen McComb.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan virker det nye kryds og bolle
24. august 2011 kl. 03:49 -
Familie beskytter mod selvmord
21. december 2011 kl. 10:58 -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 2 timer 13 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 2 timer 30 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Lydbølger
Undskyld, men rytmik og frekvensmåling er to helt forskellige ting. Når det er sagt, så hænger lydens udbredelseshastighed og frekvens til gengæld sammen. Udbredelseshastigheden er såvidt jeg ved konstant (dog afhængig af luftens sammensætning), men antal af cykles hænger sammen med frekvensen. 1 kHz er 1000/sec. - altså på de 340 m vil der kunne nå at komme 1000 cykles.
Lydbølger
-ja det var Niels Jørgensen, jeg mente.
Lydbølger
Jeg tror, du sammenblander bølgelængde med lydens udbredelseshastighed. Sidstnævnte er ca. 340m/s. Bølgelængden er det antal meter, lyden udbredes under 1 svingning, og den kunne vel godt være mere end 340m. Noget andet er så, at en sådan "lyd" ikke vil kunne høres andet end som en serie af slag med mere end 1s pause imellem.
milliHz er næppe brugt i praksis. Hz betyder "gange pr. sekund", ikke kun om lyde, mHz betyder "gange pr. 1000sec".
Ved rytmiske fænomerner på under 1Hz er det mere praktisk at bruge "gange pr. minut/time/måned/år osv."
SV:Rettelse
Kære læsereDet er nok gået lidt for hurtigt med at komme på juleferie, fejlen er rettet nu. mvhJens Urth
Jeg har rettet mHZ til HZ i faktaboksen. Man kan få uddybende information, hvis man følger linket til den videnskabelige artikel bag.http://www.cell.com/current-biology/abstract/S0960-9822(09)01168-3
Rettelse
Kære læsereDet er nok gået lidt for hurtigt med at komme på juleferie, fejlen er rettet nu. mvhJens Urth
SV:SV:SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Der er vist nærmere noget i vejen med enheden. 4-500 mHz (milli Hertz) er det samme som 0,004-0,005 Hz. Den er jo latterligt lav frekvent. Det svarer til en svingning per 200-250 sek. Der skulle nok have stået MHz (mega Hertz)
Ja, det har du da ret i! Jeg tror, ordet "højfrekvent" automatisk fik mig til at læse det som megahertz. Under alle omstændigheder er det jo uden for det hørbare, hvadenten det er milli- eller megahertz.
Jeg mener bestemt, at 1 Hz er den absolut laveste lydfrekvens. Lydbølgen ved 1 Hz er ca. 300 m lang - den distance lyden tilbagelægger i løbet af et sekund og man kan ikke underinddele en lydbølge.
SV:SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Der er vist nærmere noget i vejen med enheden. 4-500 mHz (milli Hertz) er det samme som 0,004-0,005 Hz. Den er jo latterligt lav frekvent. Det svarer til en svingning per 200-250 sek. Der skulle nok have stået MHz (mega Hertz)
Ja, det har du da ret i! Jeg tror, ordet "højfrekvent" automatisk fik mig til at læse det som megahertz. Under alle omstændigheder er det jo uden for det hørbare, hvadenten det er milli- eller megahertz.
SV:SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Skal vi så lige prøve en sidste gang, og denne gang med de rigtige tal. 400-500 mHz er altså 0,4-0,5 Hz. Og naturligvis er der tale om en skrivefejl, der skulle have stået 400-500 Hz.
Men når det er sagt, så kan jeg skrive under på, at den omtalte kattejammer er enerverende og utålelig. Når min kat er utilfreds med tørkosten i skålen sætter den i med klageriet, og enten får den lidt fra dåsen, eller også bliver den smidt ud i sneen. Jeg har i øvrigt læst et sted (husker ikke hvor), at det ikke er en lyd, katten har fra naturens side, men en lyd den har lært sig, fordi den faktisk virker!
400-500 Hz er i det lave mellemtoneområde. Jeg tvivler på at babyer græder eller skriger i det frekevensområde, min gjorde i hvert fald ikke (gid hun dog havde). Jeg vil mene at deres gråd og skrig ligger mellem 2-3 kHz, hvor det er særlig skingert og gennemtrængende.
SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Skal vi så lige prøve en sidste gang, og denne gang med de rigtige tal. 400-500 mHz er altså 0,4-0,5 Hz. Og naturligvis er der tale om en skrivefejl, der skulle have stået 400-500 Hz.
Men når det er sagt, så kan jeg skrive under på, at den omtalte kattejammer er enerverende og utålelig. Når min kat er utilfreds med tørkosten i skålen sætter den i med klageriet, og enten får den lidt fra dåsen, eller også bliver den smidt ud i sneen. Jeg har i øvrigt læst et sted (husker ikke hvor), at det ikke er en lyd, katten har fra naturens side, men en lyd den har lært sig, fordi den faktisk virker!
SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Der er vist nærmere noget i vejen med enheden. 4-500 mHz (milli Hertz) er det samme som 0,004-0,005 Hz. Den er jo latterligt lav frekvent. Det svarer til en svingning per 200-250 sek. Der skulle nok have stået MHz (mega Hertz)
SV:Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...
Nemlig! Der er et eller andet helt galt med artiklens fakta. De fleste mennesker kan ikke høre højere end til 20 kHz.
Frekvens
Spøjst fænomen! Kan nogen forklare mig, hvordan en tone på 4-500 mHz registreres af mennesker? Denne frekvens er jo titusindvis af gange højere end det, vi kan høre med øret...