Højsæsonen for svampejagt nærmer sig sin afslutning, og mange af os har sikkert spist masser af lækre, vilde svampe som f.eks. kantareller.
Og samtidig har vi indtaget en hel del sundhedsskadelige tungmetaller, viser ny forskning.
Indholdet af tungmetallet bly er nemlig særligt højt i netop kantareller, der er en populær spisesvamp. Det har tre forskere fra de spanske universiteter Castilla-La Mancha og Granada fundet ud af. Forskningen er beskrevet i en videnskabelig artikel i den seneste udgave af tidsskriftet Biometals.
»I områder, der er forurenede, eller hvor jorden har en særlig sammensætning af mineraler, kan svampene have et så stort indhold af giftige stoffer, at man ikke bør spise dem,« fortæller Juan Antonio Campos i en pressemeddelelse.
Forskerne indsamlede 100 svampe fra uforurenede, træbevoksede områder i det centrale Spanien. De 100 svampe var fordelt på 12 forskellige slags, både spiselige og uspiselige. Og så undersøgte de indholdet af tungmetallerne bly, neodym, thorium og uran i dem.
Indholdet af tungmetallerne var betydeligt i alle svampene, men det varierede ganske meget fra svamp til svamp. Almindelig kantarel havde det højeste indhold af både neodym og bly.
Svampe ophober tungmetaller fra omgivelserne. Derfor bør man som svampeplukker holde sig fra stærkt trafikerede veje, hvor jorden kan indeholde meget bly. Grunde, hvor der tidligere har ligget industri eller lossepladser, er heller ikke sagen.
Forskerne fandt 7,1 mikrogram neodym og 4,86 mikrogram bly pr. gram kantarel. Til sammenligning er grænseværdien for bly i dyrkede svampe på 0,3 mikrogram pr. gram.
Til gengæld var indholdet af thorium og uran højest i den uspiselige knippe-svovlhat, der vokser på træer og dermed ikke er i direkte kontakt med jorden.
»Fem mikrogram bly pr. gram kantarel er rigtig meget,« fortæller lektor Stefan Olsson fra Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet til videnskab.dk. Han er ekspert i svampe, og selv spiser han helst ikke champignoner, som han ikke kender oprindelsen af - netop på grund af tungmetallerne.
»Men ud fra denne undersøgelse kan man ikke konkludere, at kantareller plukket i Danmark også indeholder meget bly. For mineralindholdet i jorden varierer utroligt meget fra sted til sted,« siger Stefan Olsson.
Når svampene søger næring i jorden, kommer tungmetallerne med i købet og bliver ophobet i svampen. Det gælder især, hvis jorden har været fattig på de mineraler, som svampen vil have fat på, eller hvis der har været et særligt højt indhold af tungmetaller i jorden.
Men den spanske undersøgelse viser, at svampens art spiller en større rolle, end hvor den lever. For at bekræfte resultatet er forskerne gået i gang med en større undersøgelse, hvor 15 forskellige slags spisesvampe skal analyseres for 19 forskellige grundstoffer.
SV:Hvad med Tragt-Kantarel?
I hvert fald med de mængder Almindelig Kantarel jeg finder, er risikoen nok ikke så stor, men Tragt-Kantarel bliver undertiden fundet i ganske store mængder, så det kunne være interessant at vide, om der er lige så meget bly i dem.
Forskerne mener, at visse tungmetaller først og fremmest ophobes i de ektomykorrhiza-dannende svampe, altså dem, der går i symbiose med træernes rødder. Det hænger sammen med, at disse svampe er specielt gode til at udvinde mineraler fra jorden - mineraler, der kan videregives til træet. Svampene får så andre næringsstoffer retur fra træet.
Jeg går ud fra, at tragt-kantarel danner ektomykorrhiza lige som almindelig kantarel, så man kunne godt forestille sig, at tragt-kantarel også ophober store mængder bly. Men det må de kommende undersøgelser vise...
MvhHenrik Bendixvidenskab.dk
Hvad med Tragt-Kantarel?
I hvert fald med de mængder Almindelig Kantarel jeg finder, er risikoen nok ikke så stor, men Tragt-Kantarel bliver undertiden fundet i ganske store mængder, så det kunne være interessant at vide, om der er lige så meget bly i dem.