Sommeren er over os, og badevandet ved de danske strande lokker små og store vandhunde til fra nær og fjern.
Og som sædvanlig skal de badende dele vand med de besynderlige, glasklare gelé-tallerkner, der med rytmiske sammentrækninger bevæger sig gennem havvandet.
Ofte vækker disse dyr hysteri eller angst blandt badegæsterne, men heldigvis også en del nysgerrighed. I alle tilfælde tjekker de fleste lige en ekstra gang, om det er en brandmand eller vandmand.
Vandmænd – eller øregopler – kendes på de fire øreformede aftegninger, der omgiver den centrale mund. Til sammen ligner de lidt en firkløver.
Trods navnet er det faktisk ikke ører, men dyrenes kønsorganer. Hunnernes er lettest at se, da de er flot lilla eller rødlige, mens hannernes er hvidlige.
Vandmænd har altså ”ører”, der ikke kan høre.
De geléagtige væsner er den kønnede generation og har en ganske kort levetid.
Allerede til efteråret, når deres opgave med at videreføre slægten er tilendebragt, dør de.
Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.
Formål:
"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".
