@ Stig, m.fl. af de trofaste deltagere i debatten:

Husk nu: fokus på bolden, og ikke manden, i debatten. Hvad I mener om de andre debattører må I holde for jer selv - også selvom det ikke en injurierende.

Vi gider det ikke - og I skræmmer alle andre væk.

Find sommersmilet frem, d'herrer!

vh

Peter, Videnskab.dk

Glem det, Lars, for som du selv skriver:
Det svar giver ingen af dine link.

Det er Kim i en nøddeskal - intet fagligt, blot henvisninger/links, og uden at ekstrahere det væsentlige.

Det ville klæde Kim at citere det relevante, der understøtter hans synspunkter, i stedet for at overlade det til læsere at dissekere hans indlæg, blot for at opdage at det er totalt irrelevant.

Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg klassificerer folk i følgende kategorier:
1) Stærkt/selv-tænkende.
2) Normalt tænkende.
3) Svagt tænkende.

Ud fra denne klassifikation er det åbenlyst at:
- Du (Lars) tilhører 1).
- Kim og John m.fl. tilhører absolut ikke 1)

Dette er ikke nedladende eller injurierende, da fakta aldrig kan være injurier.

Kim og John m.fl. har åbenbart en dagsorden med at stoppe enhver nytænkning.

Det gør de ved at 'gentage ting mange gange nok', så må det jo være sandt.

Kim og John (og Co.) skriver utallige gange at f.eks. jeg ikke har forstand på matematik, ej heller fundamental fysisk viden.

Dette er ikke, og vil aldrig blive dokumenteret, men lúr mig om ikke størstedelen af læserskaren pr. automatik opfatter mig som en 'landsbytosse' - alene fordi disse personer fortsætter deres udokumenterede udsagn.

Jeg fatter simpelthen ikke hvad der foregår i deres hoveder..?
1) Jeg tåler ikke modsigelse.
2) Jeg vil være den 'altvidende'.
3) Unknown....

Kim og John kunne jo passende forklare hvad deres motivation er, som resulterer i dræbning af enhver nytænkning.

Jeg forstår ganske udmærket de personer, der er lønnet til at eftervise 'de gamle skriftruller', da man naturligvis ikke får løn for at modsige sig selv.

Ad rød/blå-forskydning:
1) Rødforskydning kan sagtens foregå som følge af afstand (men også Doppler).
2) Hvis du har fulgt Carstens endeløse 'kamp' ovre på ing.dk, så ja -
I min teori (og Carstens) er mediet (eller æteren) naturligvis tættere i stærke tyngdefelter.

(NB: jeg har en computermodel, som illustererer det på fineste vis, så glem kommentarer som 'uvidenhed','udokumenteret' og hvad i eller kan finde på af personangreb).

Hej Kim,

det ville være rart, dersom du læser hvad jeg skriver.

Jeg spørger ikke om den universelle rødforskydning, men om den rødforskydning et tungt objekt påvirker lyset med, ved den gravitationelle rødforskydning og om den rødforskydning er permanent for det lys der forlader det tunge objekt.

Det svar giver ingen af dine link.

De handler om misforståelserne om den universelle rødforskydning.

Det jeg her tænker på, er den rødforskydning et sort hul eller her i emnet en kvasars tyngdekraft skaber på lyset, inden det forlader objektet og om rødforskydningen efter at lyset er kommet så langt væk fra objektet, at dets tyngdekraft er minder end Jordens er i Plutos afstand, er ændret eller ej.

Hvad lyset ellers udsættes for af rødforskydning i universet efter det har forladt objektet er mit spørgsmål uinteressant og derfor skal der ses bort fra den universelle rødforskydning i spørgsmålet.

Når jeg kommer med det spørgsmål, så er det fordi det er interessant at vide, om tyngdekraften fra et objekt påvirker en strålings frekvens efterhånden som strålingen forlader objektet og derfor også bliver påvirket mindre og mindre af objektets tyngdekraft. Altså om strålingen mister sin gravitationelle rødforskydning, når objektets tyngdepåvirkning er ophørt eller om den rødforskydning strålingen havde fået fra start af, er bibehold i stålingen også når objektets tyngdepåvirkning er ophørt.

Jeg har nok gentaget mig selv på forskellige måder, men det er et håb om at du og andre ikke har misforstået mit spørgsmål.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lars jeg vil foreslå at du læser disse to links - her forklares bl.a. problematikken omkring rødforskydning og hvorfor der så ofte opstår misforståelser.

http://universer.dk/bang.htm

http://arxiv.org/PS_cache/astro-ph/pdf/0310/0310808v2.pdf

He, faldt over Kim's bemærkning:
og selv den simpleste matematik får du ofte galt i halsen.

Jeg ved ikke hvor han har det fra, men jeg prøver at undgå for meget matematik, da indlæg skal kunne forstås af alle, men så rammer man en gordisk knude jfr. Karstens indlæg:
men de forventer næppe deres spørgsmål om en populær forklaring på fænomenet besvaret på denne måde:

’Godt så, simpel substituering giver:
g=(4/3)*π*G*Mf*(r^3/r^2), hvilket giver g=(4/3)*π*G*Mf*r’.

Derimod er en forklaring som denne mere i harmoni med Videnskab.dk’s målsætning:

'Et sort hul kan ikke direkte iagttages, fordi intet kan undslippe fra det.

Den gordiske knude består i, at jeg forklarer hvorfor 'sorte huller' hverken kan forklares med fysik eller matematik, alligevel bliver jeg påmindet af Karsten om ikke at benytte for meget matematik, og på en eller anden måde opfatter Kim det som om jeg ikke fatter den simpleste matematik.

Jeg kan godt se jeg må finde andre steder at finde kvalificeret modspil, det disse debatter drukner i støj/mudderkastning både her og på ing.dk.

Sørgeligt men sandt - sådan dræber man enhver form for nytænkning.

Ikke sagligt, men med overmagt.....

Her kunne jeg godt skrive noget med '1 million lemminge...' men det gør jeg ikke.

'So let it be written - so let it be done..' var der vist en der sagde engang.

Kvasarenes rødforskydning kan diskuteres, men der er et område omkring de tunge objekters lys' rødforskydning jeg ikke har hørt om og derfor vil høre om nogle kender svaret herpå.

Kvasarenes lys udsendes fra en gassky omkring kvasaren, men hvor stor er den gravitationelle effekt på gasskyen omkring kvasaren?

Når jeg stiller et sådant kryptisk spørgsmål, er det fordi videnskaben taler om en gravitationel rødforskydning og her er så spørgsmålet, om hvor stor den gravitationelle rødforskydning på kvasarers lys er.

Nu er så spørgsmålet, om den gravitationelle rødforskydning er en rødforskydning der er permanent fra lyset er udsendt eller om den gravitationelle rødforskydning mindskes efterhånden som lyset bevæger sig væk fra det tunge objekt, her en kvasar?

Er den gravitationelle rødforskydning ikke permanent, hvorved at lyset gennemgår en blåforskydning af det gravitationelle rødforskudte lys, således at lyset langt fra det tunge objekt ikke længere er rødforskudt, vil det lys vi observerer kun være rødforskudt på grund af ???. Når jeg sætter spørgsmålstegn her, er det fordi jeg netop sætter spørgsmålstegn ved den universelle rødforskydning, da jeg ikke mener at man har et endegyldigt bevis for, hvad der forårsager den universelle rødforskydning.

Er den gravitationelle rødforskydning permanent, skal den universelle rødforskydning samtidig medregne den gravitationelle rødforskydning.

Så for mig står der et endnu ikke besvaret spørgsmål om lysets rødforskydning og det er, hvor meget af rødforskydningen der skyldes den gravitationelle påvirkning og om den gravitationelle rødforskydning i det hele taget har nogen indvirkning på lys der udsendes fra tunge objekter.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

For de nysgerrige er der lidt mere om den gamle (unge?) kvasar - ULAS J1120+0641

http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/1106/1106.6090.pdf

http://arxiv.org/PS_cache/arxiv/pdf/1106/1106.6089v1.pdf

http://arxiv.org/PS_cache/arxiv/pdf/1106/1106.6088v1.pdf

min evne til ikke at udvide kommentarer fra visse personer. Det øger gevaldigt den tid jeg har til at læse interessante indlæg :)

[quote]Kim snakker altid udenom, ligesom politikere

Kan du ikke komme med faktuelle modbeviser, må jeg jfr. spillereglerne, betragte min teori som værende accepteret af dig.

(Blot et par 'spidse spørgsmål, vel vidende at Kim sikkert ikke svarer præcist

Kim og John fortsætter deres uendelige modstand mod kritiske spørgsmål, så fra den front venter jeg ikke svar.

Kim og John: Jeg kender ganske udmærket de 'gældende' teorier, så i behøver ikke at bruge krudt på tåbelige indlæg som:
"idiotindlæg, skør-teori, uvidenhed m.v."

Jeg ved ikke om Kim har storhedsvanvid, når han tror han taler på vegne af den samlede læserskare.

Kim er jo på ingen måde videnskabsmand, men har åbenbart et incitament om at skrive flest mulige indlæg[/quote]

Hvis du er er enig at vi skal holde et sobert niveau - så begynd med dig selv - så kommer resten af sig selv.

Igennem alt den tid du har skrevet indlæg her har du været utrolig beskidt i din mund og flere har gentagende gange klaget over dig og du har fået adskellige henstillinger om at finde en anden stil - det har ikke hjulpet en disse og af en eller anden årsag har videnskab.dk ikke givet dig en tænkepause selv om de nok burde have gjort det for længe siden.

Men eftersom du åbenbart har fået en lang snor så må vi andre afholde os for at gå i dialog med dig for jeg tror ikke at ret mange dagligt gider at få hældt en skidtspand over hovedet når vi tilkendergiver at vi er ikke er enige med dig og dine hjemmestrikkede teorier.

Du har tidligere tilkendegivet at du finder dine egne bemærkninger inden for rammerene af acceptabel adfærd og vi må bare finde os i at der ryger en finke af fadet som du skriver - men her kommer måske en overraskelse for dig - det vil vi ikke - vi vil ikke finde os i dine nedladende bemærkninger og dine gentagende forsøg på at fremstille os små børn du skal introducere naturvidenskaben for eller som idioter der intet ved og at vi ikke kan tænke længere end det videnskaben lærer os.

Dine bemærkninger som Hint.... eller læs dette link eller alle dine andre sære udfald gør at alt debat efterhånden stopper - jeg ved ikke hvem du forsøger at narre men alle os der igennem årene har læst dine indlæg ved at din viden er stærkt begrænset og selv den simpleste matematik får du ofte galt i halsen.

Prøv at forstå at det er ikke altid vi gider at lege med - vi orker ikke at tage stilling til alt det du skriver og det øger ikke debatlysten hvis man konstant skal angribes personligt - prøv at give plads til andre der ikke så ofte deltager i debatten for vi skulle gerne tiltrække en masse spørgelystne mennesker og forsøge at give dem de svar de søger - men tør deltage hvis de risikere at få verbale bank eller bliver latterliggjort - Hvorddan tror du at en som Malene opfatter det når hendes åndsniveau skal fremstilles som om hun måske i stedet for skulle læse en Pixie-bog fremfor at give hende et klokkerent svar formuleret efter bedste evne og viden - At vores svar så bunder i de videnskabelige resultater og dine i dine egne teorier betyder vel ikke så meget - så længe at der fremgår tydeligt hvad der er hvad - At vi ikke er enige og nok heller aldrig bliver det betyder ikke at vi (eller andre ) skal fremstilles som idioter og at Einstein er en nar - lad folk tage stilling til hvem og hvad de tror på og koncentere dig i stedet for om at give et så fyldesgørende svar som du kan udfra den viden du har eller har fundet.

De fleste her er voksne mennesker der selv kan tage stilling og evt. søge flere informationer - de har ikke brug for at opleve endnu en formålsløs debat mellem dig og et par af os andre - en debat der ikke er udviklende er ikke brugbar for nogen og i længden dræber det blot lysten til at deltage.

Så grib i egen barm Stig - vi andre forsøger at stoppe den menigsløse meningsudveksling og genskabe en god tone - så ikke flere hints og ikke flere links - specielt ikke når det er link vi selv for lang tid siden har givet dig.

Jeg håber virkelig at det er sidste gang at videnskab.dk skal henstille til at debattonen holdes for der er snart ikke flere læsere at skræmme væk.

Med ønsket om en fortsat god sommer og spændende debat!
Enig.

Det ville være meget mere spændende hvis man kunne forholde sig sagligt/objektiv til problemerne i stedet for at køre følelsesladet debat.

Jeg ved ikke rigtig hvad der sker, men det virker som om man på ingen måde kan tåle kritiske spørgsmål til de gældende teorier.

Hvis teorierne skulle tages til troende, burde man antage, at det var 'lige ud ad landevejen' at beskrive fysikken/matematikken i mindste detalje.

Men som der blev sagt i en udsendelse om 'de vandrende stene' (racetrack/Death Valley), da det var dokumenteret:

"Der er stadig et lille mysterie om baneparametre, men der _skal_ altid være et lille mysterie tilbage" ;-)

Måske har vi(mennesket) et behov for stadig uløste mysterier? (;)

Karsten,

Det bliver nok et længere indlæg, i bredere vendinger.

I stedet for at citere vil jeg beskrive mine indlæg ud fra mine egne tanker (dvs. afgivelse af budskab).

Jeg er fuldstændig enig i, at indlæg skal kunne forstås af 'alle'.

Når jeg sætter 'alle' i citationstegn, er det med tanke i målgruppen der er 15-24 årige.

Nu skrev jeg noget (for nogle) simpel matematik, men jeg tror ikke begreber som differentialligninger, integraler, grænseværdier samt diffenrentialligninger udi vektor regning er forståelig for 'alle'.

Dette er ikke tænkt som nedladende, men nogle forklaringer kræver et vist niveau.

Vender vi tilbage til Malenes spørgsmål, så var mit indlæg et forsøg på at finde ud af hvilket niveau Malene ønsker svar på.

Dem der har lavet gentagne indlæg kan man analyserer niveaut på, og forme sit svar derefter.

Da der ikke er historik på Malene, er det svært at afgøre hvilket niveau svaret skal findes i.

Min sætning skulle derfor fortolkes som en hentydning om, at man tilkendegiver hvilket niveau man befinder sig på, ellers bliver det bare til noget mudret debat.

Jeg har som sagt mange gange ikke nogen ambition om at pådutte mine teorier, blot en interesse i at finde facts.

Men det kunne tænkes at Malene ønskede en fysisk/matematisk understøttet naturlig forklaring?

Hvis man ønsker en sådan forklaring, tager jeg naturligvis udgangspunkt i min simple og logiske super/hypernova teori.

I denne teori er en kvasar en moderstjerne, som ved sin død bliver til en galaxe (over tid).

Det interessant er at denne kvasar tilsyneladende lyser med 1000 gange en 'normal' galaxe.

Her skal man skelne mellem effekt og energi, så de 1000 gange effekten p.t., som ikke må forvekles med energi.

Tænk på lyn, som har voldsomme størrelser af spænding og strøm, og afgiver nærmest ufattelig meget effekt, men over kort tid.

Det samme sker med super/hypernovaer, der i et kort(astronomisk set) tidsrum afgiver en ufattelig effekt.

Som analogi kunne jeg bruge en kugle af overophedet vand.

Energiudstrålingen (=effekten) er en funktion af overfladearealet.

Lader vi nu denne kugle 'eksplodere', vil den transformere til damp/dråber, og derved øges overfladearealet(=effekten) drastisk, sikkert den faktor 1000.

Dermed ser vi en voldsom forøget 'energiudstråling', men qua det øgede overfladeareal en tilsvarende relativ hurtig afkøling.

Kigger man på 'intensitetskurver' over supernovaer, er dette tydeligt bevist.

MHT sorte huller ser jeg ingen faktuelle svar.

Uden at dykke ned i materien, så efterlyste jeg en faktuel fysisk/matematisk beskrivelse, herunder c i nærområdet af denne 'begivenhedshorisont'.

Jeg forsøger at forklare alting i detaljer, incl. fysikken, matematikken og ikke mindst understøttet af observationer.

Som minimum vil jeg forvente at de gældende teorier kan beskrives på samme vilkår, uden at indføre mystiske begreber for at korrigere for fejl.

Så kommer vi til din anmodning om en undskyldning.

Jeg føler ikke behov for at undskylde overfor dig, for du fører en sober debat.

Bemærk jeg brugte ordet man, som er 3. person, så det er på ingen måde rettet mod dig.

I virkeligheden er den rettet mod den mærkelige tilstand, hvor enhver nytænkning skal hakkes ned uden at komme ind på det saglige.

Men lad os prøve at kigge lidt på mine udsagn (som er generelle på tværs af ing.dk og videnskab.dk)

The story:

Jeg synes jo det er rimelig interessant at finde en fysisk/matematisk løsning på diverse problemstillinger, herunder supernovaer.
Efter 'lang' tid fandt jeg frem til en ny forklaring, som (IMO) forklarer alt om disse.

Derfor skrev jeg dette indlæg:
http://ing.dk/debat/122127
Det var ubesvaret, men det var blot til impuls.

Pga. nogle diskussioner følte jeg trang til at uddybe, da mit oprindelige indlæg muligvis ikke var forståeligt.

Så ruller lavinen med personangreb, som man selv kan se, og jeg legede med til en vis grænse.

Inden for mit metier er det en kunst at nedbryde 'ting' i fundamentale objekter, og det samme gjorde jeg i indlægget.

I stedet for at forholde mig til den (IMO) snævertsynede betragtning om at kun vore 'kendte' processer kan foregå i særdeles tunge stjerner, brugte jeg kun tal.

Netop for at abstrahere fra s/r/p- og jeg "skal gi' dig" - processer.

Tænk f.eks. på forskellen mellem:
Proton capture
Neutron Capture
Fusion med H

Jeg tænker udelukkende i, at det resulterende produkt har flere nukleoner, og er til en vis grad ligeglad hvad man kalder det, da det er irrelevant.

Prøv at læse den debat og se, at man konkluderer at jeg aldrig har modtaget undervisning :-)

Det samme skete med Kim og John på et tidspunkt.
Jeg kender ganske udmærket de (IMO) snævertsynede processer, men alligevel mener John jeg skal tage en grundkursus, og Kim mener han har 'lært' mig om s/r-processerne.

Deraf min sentens:
"Du fatter ikke en skid"

I stedet for at drage den konklusion, kunne man antage en faglig synsvinkel og stille spørgsmålet:
"Er der kun vore (menneskehedens) definerede processer, der sker i stjerners indre"?

Sentensen:
"Find et grundkursus" har jeg vist fået mange gange, og det absurde er, at jeg præsenterer en forklaring på det som videnskaben ikke har forklaring på, så hvad i alverden skulle jeg bruge et "grundkursus" i?

Den med "fysikbogen" dukker altid op, nå man påpeger fejl i de gældende teorier.
I stedet for at forsvare dem, afviser man dem med amme grundlag.

Men lad os afslutte med at angribe din forklaring:
Karstens:
'Et sort hul kan ikke direkte iagttages, fordi intet kan undslippe fra det. Men hvis der er stof i nærheden af et sort hul, vil det spiralere ind i hullet med så stor hastighed, at gnidningen i stoffet opvarmer det til så store varmegrader, at der udsendes røntgenstråling, og det er de stråler, vi kan se'.
Min:
Et sort hul er 'sort masse', ikke at forveksle med 'dark matter', der har fysiske størrelser.
Da tyngdeaccelerationen er meget stor, vil partikler der rammer overfladen 'smadres' fuldstændig som vi ser på f.eks. LHC.

Bemærk min teori er baseret på faktiske observationer af masse og størrelse, og ikke et 'fantasi-hul'.

Beskriv gerne fordelingen mellem 'masse', diverse strålingsformer fra diverse acceleratorer.

Der er trosfrihed i Danmark, og ytringsfrihed, og jeg intet problem med at acceptere at den gældende tro er gældende, lidt analogt med den kristne tro (hvis man tror på det), men det at man tror på en teori gør den ikke til sandhed.

Afslutningsvis vil jeg recitere:
"The perception is in the eye of the beholder".

Dermed skal forstås, at hvis du føler dig truffet, er det din egen opfattelse, og absolut ikke min hensigt.

Kære debattører!
Her i sommervarmen gælder det om at holde hovedet køligt.
Venligst vær opmærksom på reglerne for vores debat, så alle kan have glæde af den.

"Indlæg skal holdes i en sober tone uden nedsættende bemærkninger om personer eller organisationer".

Med ønsket om en fortsat god sommer og spændende debat!

Lars Bo Axelholm
jourhavende, videnskab.dk

Hr. Stig Johansen, du skriver intetsteds i dit indlæg ’At fortolke indlæg’, at det er et særdeles kvalificeret spørgsmål.

I stedet dissekerer du indlægget i dets enkelte bestanddele og fortolker det, som om det drejer sig om en tekstanalyse til højere eksamen i dansk, så det kommer til at lyde, som om der spørges om noget helt andet, end der reelt gør.

Som jeg skriver i mit efterfølgende indlæg ’Malenes spørgsmål’, er Videnskab.dk tiltænkt som en side, hvor alment videbegærlige borgere på en populær måde kan få svar på deres spørgsmål.

En vigtig del af en videnskabsmands arbejde er at forstå at formidle sine forskningsresultater til offentligheden på en sådan måde, at det er forståeligt for alle, og det gøres bl.a. gennem populære tidsskrifter, foredrag eller her på Videnskab.dk.

En forsker er nødt til at tale to forskellige sprog. Ét, når vedkommende delagtiggør sine kolleger i sin forskning på kongresser eller gennem videnskabelige publikationer, og ét når det drejer sig om formidling til offentligheden.

Denne artikel handler om fundet af en fjern galakse med et sort hul i centrum. Kvasarer og Sorte huller er et mærkeligt begreb, som alligevel kendes af de fleste, men de forventer næppe deres spørgsmål om en populær forklaring på fænomenet besvaret på denne måde:

’Godt så, simpel substituering giver:
g=(4/3)*π*G*Mf*(r^3/r^2), hvilket giver g=(4/3)*π*G*Mf*r’.

Derimod er en forklaring som denne mere i harmoni med Videnskab.dk’s målsætning:

'Et sort hul kan ikke direkte iagttages, fordi intet kan undslippe fra det. Men hvis der er stof i nærheden af et sort hul, vil det spiralere ind i hullet med så stor hastighed, at gnidningen i stoffet opvarmer det til så store varmegrader, at der udsendes røntgenstråling, og det er de stråler, vi kan se'.

Begge disse svar på spørgsmål om Sorte huller er taget fra nærværende tråd.

P.S.: Derudover bliver jeg nødt til at bede om en undskyldning angående de udtalelser, som du tillægger mig at have brugt som et led i et påstået personangreb, fordi du ikke mener, jeg magter det faglige niveau. Jeg har på intet tidspunkt brugt de tre nævnte udtryk i nogle af mine indlæg:
1) Du fatter ikke en skid
2) Find et grundkursus i 'xyz'
3) Du bruger åbenbart en fysikbog fra 19xx

Karsten,
Du læser mine indlæg som fanden læser bibelen:
Videnskab.dk er tiltænkt som en side, hvor alment videbegærlige borgere på en populær måde kan få svar på spørgsmål om stort set alt muligt, så hvorfor må Malene ikke stille et spørgsmål på lige fod med alle andre, blot fordi du ikke kender hende?
Jeg påpeger jo netop, at det er et særdeles kvalificeret spørgsmål, og burde kunne afkræve et fagligt svar.

Hun rejser nogle essentielle problemstillinger, som på ingen måde er forklaret (i detaljer) - uagtet du tror de er besvaret.

Prøv at højne det faglige niveau, og gå i dybden.

'Hvordan' kræver en detaljeret matematisk/fysisk beskrivelse, og ikke 'fantasier'.
'Lille' kræver samme, + en observation.
osv...

Det er muligt du ikke kan se de åbenlyse misforhold, og forsøger at bortforklare dem.

Men lad mig stille denne simple udfordring:
Beskriv fysikken/matematikken bag sorte huller, og især følgende problemstilling:

1) inde for 'begivenhedshorisonten', kan lys ikke undslippe => c>0.
2) udenfor 'begivenhedshorisonten', kan lys undslippe, men hvad er c?
3) 'Midt imellem' er c=0, hvilken er en logisk følge af denne fantasi, men hvor skiller c<0,c=0 og c>0?

Eller mener nu, at c 'transformerer' fra 0 til 'c' præcis på yderkanten af 'begivenhedshorisonten'?

Beskriv i populære vendinger hvordan lyshastigheden opfører sig i 'begivenhedshorisonten' under forudsætning af, at c er konstant i ethvert initialsystem?

Tag gerne hensyn til en impulsberegning af lyset, som jo nødvendigvis må blive tilført i 'begivenhedshorisonten'.

Hvor, og hvordan, opstår denne impuls?

For en god ordens skyld, så mener jeg, at der skal være plads til både oplysninger, men også at stille kritiske spørgsmål.

Jeg kan godt se at det at stille kritiske spørgsmål, er ilde set, om man helst vil feje disse problemstillinger ind under gulvtæppet.

Det er nok derfor man møder enorm modstand, for man kan åbenbart ikke tolerere kritiske spørgsmål, men forsøger at feje dem ind under gulvtæppet med sentenser som:
1) Du fatter ikke en skid
2) Find et grundkursus i 'xyz'
3) Du bruger åbenbart en fysikbog fra 19xx
osv. osv.

Det er jo tydeligt vist i diverse debatter, at mit udsagn står til troende:

"Når man ikke magter det faglige niveau, må man ty til personangreb"

[Malene skriver et indlæg, og ingen af os kender Malene. Skrevet af Stig Johansen, 2. juli 2011 kl. 16:00].

Videnskab.dk er tiltænkt som en side, hvor alment videbegærlige borgere på en populær måde kan få svar på spørgsmål om stort set alt muligt, så hvorfor må Malene ikke stille et spørgsmål på lige fod med alle andre, blot fordi du ikke kender hende?

... og forøvrigt mener jeg, at hendes spørgsmål er blevet besvaret på en letfattelig måde i indtil flere efterfølgende indlæg.

Karsten,
Det er lidt svært at finde ud af hvem, der snakker med hvem....

Men for at få det på det rene, så:

'Min' teori implicerer 'sorte huller i enhver galaxe, som du også selv skriver, så ingen tvist dér.

Du føler dig måske stødt over min udtalelse om, at der ikke er observeret sorte huller, udover 'vort eget'.

Det skal ses i lyset af, at når jeg snakker observeret, så så snakker jeg masse+udstrækning.

Jeg ved da godt, at der er fundet indikationer på store masser, og det bekræfter jo på fineste vis mine teorier.

Men vi må vente på størrelser i forhold til masser, ellers kan man ikke lave matematisk/logiske deduktioner.

Så mit udsagn om observeret beror alene på, at man mangler de fysiske dimensioner.

Faktuelle/imperiske svar får man nok ikke her, men når vi nu er ude i det tema, kunne jeg godt tænke mig at spørge:

"Hvor stor er residualmassen fra en 'hypernova'"?

Det er nok svært at forstå spørgsmålet, men lad mig stille et følgespørgsmål:
"Hvor mange solmasser består mælkevejen af"?

Jeg har jo denne "simple, logiske og ligetil" - model, som forklarer en masse ting.

Men umiddelbart kunne jeg grumme gerne tænke mig, at ∑sm <= ∑am * 0,01-0,001.

(sm= 'sort masse', mf=1000 og am='aldmindelig masse', mf=1)

Laver man en simplificeret 1D model med 3D matematik, vil en ratio på eks: 1: >1000 give en terminal velocity på langt større end c.

Spørgsmålet går så på:
"Hvor mange solmasser består mælkevejen af"?

Det vil passe mig bedst hvis vi lander i omegnen af <= 6 mia. solmasser, men forskellige udmeldinger snakker om 100+ mia. solmasser, men hvor stammer det fra?

PS: Jeg forventer ikke svar på mine spørgsmål, da diverse debatøres målsætning tilsyneladende er at aflive enhver form for kritik af 'de gamle skriftruller'.

Tour de France er i gang, og jeg har fået løst de sidste udeståender i min forståelse af 'mit' univers, så:

God sommer, og
"Seek your own truth - where ever it is".

Jeg ved ikke rigtig John, om jeg skulle svare på dit indlæg, eller lade det være op til dig selv at 'kvalificere' dit indlæg.

Din 'analogi' mangler eftervisning i begge tilfælde, så der er ikke tale om et arbitrært postulat.

Hint: Eftervisning betyder at teorier er understøttet af observationer og data

Dit selvopfundne gældsbrev er simpelthen så langt ude i hampen, så det tangerer 'klaphatteri'.

Malene skriver et indlæg, og ingen af os kender Malene.

Jeg har tidligere snakket om afgivelse af budskab og modtagelse af budskab, og folk som Kim og John har det med at antage lavintelligens.

Malene spørger:
Hvordan kan et så "lille" objekt både huse et gigantisk sort hul og samtidig være ekstremt lysstærkt? Jeg troede at sorte hulle er sorte fordi de "sluger" alt lys i nærheden?

Her kan man anlægge den 'uvidende' betragtning, uden betoning.

Det skrevne ord er svært, men hvis man(=jeg) lægger en betoning på spørgsmålet, så ser det således ud:
Hvordan kan et så "lille" objekt både huse et gigantisk sort hul og samtidig være ekstremt lysstærkt? Jeg troede at sorte hulle er sorte fordi de "sluger" alt lys i nærheden?

Antager man den f(intelligente) ortolkning, så efterspørger Malene:
1) Hvordan
2) Lille
3) Gigantisk
4) ekstremt lysstærkt

Jeg har så tilføjet spørgsmålet om ^oprindelsen:
5) Hvordan er vildfarelsen om 'sorte huller' opstået?

Ingen af disse 5 punkter er forklaret i diverse indlæg.

Karsten,
Vi er fuldstændig enige om:
Jeg håber, at dette indlæg overholder Vilkår for kommentarer på videnskab.dk:.
Intet du skriver er i modstrid med min teori, blot at 'sorte huller' er massive objekter i min teori.

Ingen modstrid, og som du selv skriver, har man observeret særdeles tunge objekter.

Men hvad består disse 'sataner' af?

1) Udefinérbar 'sort hul' (uden fysisk/matematisk forklaring jfr. ovenstående)
eller
2) Massiv 'sort masse'

Begge 'definitioner' fører til samme resultat.

Please, Karsten, lad være med at bruge sentensen Sandheden, for den kender hverken du eller jeg.

I kølvandet på Einsteins almene relativitetsteori fremsatte den tyske astrofysiker, Karl Schwarzschild en detaljeret redegørelse for eksistensen af sorte huller i 1916, men selve forestillingen om sorte huller går helt tilbage til 1780’erne, da John Michell og Pierre Simon Laplace forestillede sig mørke stjerner, hvis tyngdekraft var så kraftig, at ikke engang lys kunne undslippe.

Der gik dog helt til 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, hvor astronomerne blev i stand til at observere talrige galakser og massive dobbeltstjernesystemer med nye avancerede instrumenter, før det stod klart, at sorte huller virkelig eksisterer. I 1990’erne kunne astronomerne endvidere konstatere, at sorte huller ikke blot eksisterer, men at de er yderst talrige.

Eftersom det ikke er direkte synligt, må et sort hul observeres gennem den indflydelse, det udøver på de omgivende stjerner, gas og støv. I Mælkevejen eksisterer der mange sorte huller med masser på omkring 10 gange Solens i dobbeltstjernesystemer.

Når en massiv stjerne dør, eksploderer den som en supernova. Men kernen af den oprinde- lige stjerne bliver tilbage som enten en neutronstjerne, eller såfremt stjernen var tung nok, som et sort hul. Sorte huller bliver synlige, når de findes i røntgen-dobbelt-stjerner, dvs. dobbeltstjerner hvor den ene er blevet til et sort hul og den anden fortsat er normal. Det sorte hul påvirker sin makkerstjerne med sin store tyngdekraft, så resultatet bliver, at der udsendes røntgenstråling.

Men sorte huller af stjernestørrelse er ikke de eneste sorte huller. Undersøgelser med Hubble Space Telescope og store jordbaserede teleskoper har i galaksernes centre afsløret utallige eksempler på supermassive sorte huller, som kan indeholde fra millioner til milliarder solmasser. Mælkevejen har et relativt moderat sort hul i millionsol størrelse.

Efterhånden som der er kommet flere og flere observationer af fjerne galakser, er det blevet klart, at centrale sorte huller er almindelige i store og mellemstore galakser. Dværggalakser har ingen sorte huller, fordi de ikke har tilstrækkelig masse.

Ideen om, at sorte huller er meget talrige, fik et ekstra tilskud i 2001, da The Chandra X-ray Observatory færdiggjorde sin undersøgelse af røntgenuniverset og fandt en overflod af supermassive sorte huller. Data fra Chandra viste, at disse sorte huller var mere aktive før i tiden end de er i dag, hvilket passer godt med udviklingsteorien for Universet.

Jeg håber, at dette indlæg overholder Vilkår for kommentarer på videnskab.dk:
Indlæg skal være umiddelbart forståelige for andre brugere og debattører.

Kim,
Du glemmer at det aldrig er modbevist, at rødforskydning også kan ske som følge af afstand.

Vildfarelsen er/var, at man sætter rødforskydning=energitab, hvilket ikke er tilfældet.

Hint: man skal skelne mellem energi og effekt, som jeg vist skrev engang til John.

Impulsen er en funktion af frekvensen, mens energien er et integrale af impuls over tid.

Så energibevarelse er en simpel opstilling af to integraler, der skal være end.

Simpelt, logisk og ligetil ;)

Jo, jeg snakker naturligvis om vildfarelsen om 'sorte huller'.

Kim og John fortsætter deres uendelige modstand mod kritiske spørgsmål, så fra den front venter jeg ikke svar.

Jeg plejer at sige "For at forstå nutiden, skal man kende historien".

Det er baggrunden for mine spørgsmål.

Kim og John: Jeg kender ganske udmærket de 'gældende' teorier, så i behøver ikke at bruge krudt på tåbelige indlæg som:
"idiotindlæg, skør-teori, uvidenhed m.v."

Jeg ved ikke om Kim har storhedsvanvid, når han tror han taler på vegne af den samlede læserskare.

Kim er jo på ingen måde videnskabsmand, men har åbenbart et incitament om at skrive flest mulige indlæg?

Nåh, men selvom det ikke er muligt at diskutere fagligt/objektivt, vil jeg alligevel fremlægge et par problemstillinger:

1) Hvad er kvasarer.
Her har jeg redegjort for, at man har vedtaget, at det ikke er kæmpestjerner med en 'færdig galaxe'.

Jeg kunne godt tænke mig at vide præcis hvad beslutningsparametrene var, da det jo ikke er observationer, der ligger til grund.

Var det en simpel 'flertalsafstemning'?

2) Vildfarelsen om de sorte huller.
Jeg er med på, at det er udsprunget i et matematisk fantasiunivers, men hvordan i alverden er det opstået?

Indledningsvis kan jeg godt se fejlen kunne opstå hvir man ensidigt forholder sig til tyngdeaccelerationen, og deraf afledt matematik:
http://da.wikipedia.org/wiki/Tyngdeacceleration

Sætter man h=0 og betragter man grænseværdien:
lim(g),R->0 = ∞ for M>0, så ryger man ud i den vildfarelse, men afkobler fysik og matematik.

Kobler man fysikken ind i matematikken, er Mf givet ved m/V:
http://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde
Dvs. M=Mf*V
(jo, der blandes lidt sammen mellem betegnelserne, men den opmærksomme læser vil nok se det alligevel).

V for en kugle er givet ved 4/3·π·r^3
http://da.wikipedia.org/wiki/Rumfang

Godt så, simpel substituering giver:
g=(4/3)*π*G*Mf*(r^3/r^2),
hvilket giver:
g=(4/3)*π*G*Mf*r

Det er jo åbenlyst, at uanset man 'opererer' med Mf=∞, vil g altid blive=0 for r=0, da ∞*0=0.

For at formulere spørgsmålet igen:
Da et 'sort hul' hverken kan beskrives fysisk, eller matematisk, hvordan har man fundet frem til den vildfarelse om en singularitet med en tyngdeacceleration??!!

Tak til Marianne for dne uddybende forklaring - jeg tillader mig lige at knytte en info. kommentar til om rødforskydning:

Rødforskydning betyder, at lyset udsendt fra et legeme, der bevæger sig væk fra os, får en længere bølgelængde, og dermed bliver rødere. Kosmologisk rødforskydning er en måde at beskrive afstanden til — eller hvad der er ækvivalent — alderen af fjerne objekter. Gravitationel rødforskydning skyldes, at lyset bevæger sig i tyngdefeltet af et tungt objekt.

Når et lysende objekt, f.eks. en stjerne, en galakse eller en lommelygte, bevæger sig hen imod os, bliver lysets bølgelængde kortere, og kommer dermed til at ligge i den blå ende af spektret. Omvendt, hvis kilden bevæger sig væk fra bliver bølgelængden længere og dermed rødere. I det første tilfælde siges lyset at være blevet blåforskudt, i det andet rødforskudt. I begge tilfælde skyldes det Dopplereffekten.

En analog effekt opleves, når sirenen fra en ambulance, der bevæger sig væk fra (hen mod) os, lyder dybere (højere). Fra laboratorieforsøg ved man, hvilke bølgelængder de forskellige grundstoffer udsender lys ved. Ved at se, hvor meget lyset fra et fjernt objekt er forskudt, kan man (meget præcist) regne ud, hvor hurtigt det bevæger sig.

Hvis objektet bevæger sig væk med hastigheden v, vil bølgelængden forøges med en faktor 1 + v /c, hvor c er lysets hastighed. En hastighed på 3000 km/s, svarende til 1% af lysets hastighed, giver altså en bølgelængde der er 1% længere. Formelt set benævnes definitionen på rødforskydning med z = v /c.

Galakser ligger spredt rundt i Universet, og ligger egentlig nogenlunde stille i rummet, men fordi selve rummet udvider sig, fjerner alle galakserne sig alligevel fra hinanden. Hver gang Universet fordobler sin størrelse, øges afstanden mellem to galakser til det dobbelte. Hvis to galakser på et tidspunkt lå f.eks. 100 millioner lysår fra hinanden, vil de efter denne tid ligge 200 mio. lysår fra hinanden, mens to andre der startede med at ligge f.eks. 200 mio. lysår fra hinanden vil ende 400 mio. lysår fra hinanden. Dvs., at jo længere to galakser ligger fra hinanden, jo hurtigere fjerner de sig fra hinanden. På den måde kan vi bruge en galakses rødforskydning som et mål for dens afstand fra os.

For meget store afstande er rødforskydning og hastighed ikke længere proportionale, men faktisk er det sådan, at galakser der ligger længere væk end ca. 13.7 mia. lysår, bevæger sig hurtigere væk end med lysets hastighed. Dette strider ikke mod fysikkens love, da denne fartgrænse kun gælder i ikke-accelererende referencerammer. Galakser kan også sagtens ligge længere væk end 13.7 mia. lysår, selvom Universet alder er 13.7 år, netop fordi det udvider sig. Det fjerneste objekt vi i teorien kan se ligger faktisk 42 mia. lysår væk. I praksis kan vi dog ikke se så langt.

Fordi lyset ikke bevæger sig uendelig hurtigt, ser vi faktisk altid tilbage i tiden, når vi ser på noget. Når vi f.eks. ser på Månen, der ligger omtrent 400.000 km væk, ser vi den som den så ud for godt et sekund siden, fordi det har taget lyset godt et sekund at nå herned. Solen ser vi som den så ud for otte minutter siden, og når vi kigger på vores nærmeste (rigtige) nabogalakse Andromeda, ser vi 2.5 mio. tilbage i tiden. Dvs., at hvis vi vil vide hvordan Universet var i "gamle dage", skal vi bare kigge så langt væk som muligt. Derfor bruges udtrykket rødforskydning også som et mål for Universets alder.

Det var ved at måle på galaksernes rødforskydninger, at Edwin Hubble (og andre) i 1929 fandt ud af, at Universet udvider sig. Indtil da troede man at det var statisk og havde eksisteret altid, men nu kan man regne baglæns og se, at for 13.7 mia. år siden var alle de galakser vi kan se samlet på samme sted. Det var dér at selve Universet og alt hvad det består af blev skabt, i den begivenhed vi kalder "Big Bang".

Udover at bevægelse kan give anledning til en forskydelse af bølgelængden, vil selve tyngdefeltet omkring et tungt legeme forårsage en tilsvarende effekt. For at bevæge sig væk fra et legeme ("kravle op af tyngdepotential-brønden"), må lyset bruge noget energi til at overvinde tyngdekraften, og når lysets energi mindskes, øges bølgelængden. Denne effekt, der beskrives ved den generelle relativitetsteori, er normalt meget mindre end den forårsaget af bevægelse. Lyset fra vores Sol rødforskydes ca. en milliontedel, men for små, kompakte objekter såsom hvide dværge er det ca. 1/10.000, og for lys udsendt fra overfladen af et sort hul er rødforskydningen uendelig stor, så lyset mister al sin energi og undslipper derfor ikke.

http://www.dark-cosmology.dk/~pela/Encyclo/z_DK.html

http://www.dark-cosmology.dk/~pela/Encyclo/Encyclo_DK.html

Kære alle

Da jeg skrev artiklen havde jeg flere følere ude hos forskellige eksperter på området, og én af dem, der virkelig er en kapacitet på området, er lektor Marianne Vestergaard fra NBI på KU. Hun skriver nu følgende, som jeg vil dele med jer. Noget af det har jeg allerede været inde på i min artikel, men der er også et par supplerende oplysninger.

Hej Sybille
Jeg har lovet at sende lidt kommentarer til press release (nedenfor).

Det har taget noget tid at finde denne kvasar fordi vores teknikker
har været optimeret til surveys i det optiske område som kan finde
kvasarer til z=6.5 ca. For at finde mere fjerne kvasarer skal man
observere i det infrarøde område af spektret. Det har taget nogle
år at optimere udstyr og teknik.

Det er også både spændende og vigtig at finde disse fjerne kvasarer
for vi ved fra vores studier i det senere univers at ved større afstand
end z=6 så bliver kvasarer mere og mere sjældne, rigtigt sjældne,
så det er et stort spørgsmål om de overhovedet eksisterer.
Da kvasarer har store tunge sorte huller i centret skal der tid til for at
opbygge dette sorte hul, så det forekomsten af tunge sorte huller i
store afstande (og dermed en tidlig epoke i universets historie) siger
noget om hvornår (hvor tidligt) og hvor hurtigt mass og sorte huller
kan opbygges i det tidlige univers. At den fundne kvasar er så tung
som så mange andre lysklare kvasarer er utroligt tidligt. Derfor
må det sorte hul være blevet så stor ret hurtigt.
Det er muligt vi kun ser denne kvasar fordi den er så lysklar (der er en
sammenhæng mellem lysklarhed og sort-hul-masse), så det er bestemt
vigtigt at søge efter mindre lysklare kvasarer da de evt er i færd med
at blive opbygget og derfor ikke er så tunge (og lysklare).
Massen af de sorte huller i kvasarerne og hyppigheden af dem siger noget
om hvordan de første galakser dannes og udvikles i det meget tidlige univers.
Jo større masser vi ser ved z=7 og z=8, jo tidligere må galaksedannelse
være startet. Og da universet kun er få hundrede millioner år gammel da
må galaksedannelse og opbygning også være sket hurtigere da så store
masser skal opbygges på kort tid.

Håber dette kan bruges.
Marianne Vestergaard

Endnu et idiotindlæg: "Kan du ikke komme med faktuelle modbeviser, må jeg jfr. spillereglerne, betragte min teori som værende accepteret af dig."

Tåbeligheden heraf kan demonstreres ved en analogi: Du skylder mig 42.600 kroner. Kan du ikke bevise, at du IKKE skylder mig pengene, skal de indbetales på min girokonto inden en uge.

Malene Kjærsgaard skriver: "Hvordan kan et så "lille" objekt både huse et gigantisk sort hul og samtidig være ekstremt lysstærkt? Jeg troede at sorte hulle er sorte fordi de "sluger" alt lys i nærheden?"

Det er ikke selve det sorte hul, som udsender den voldsomme stråling, men derimod et resultat af, at den opsamlingsskive (engelsk: "accretion disk"), som omgiver den, dropper materiale ned mod det sorte huls event horisont.

Derved stiger temperaturen til mere end 1.000.000 grader og det er strålingen herfra, vi observerer. Omsætningen fra masse/materiale i denne proces er den mest effektive vi kender. Brintfusion til Helium omsætter beskedne 0,7% af massen til energi, af masse fra opsamlingsskiven omsættes mere end 20% - en voldsom energiudvikling.

"Lyset fra så fjerne galakser har haft tid til at udvidde sig markant i takt med universets ekspansion"

Klap hesten. Den samlede maximale rødforskydning er på ca. 1,6 mm. Det er selvfølgelig "markant" i forhold til en bølgelængde på 92 nanometer, men i menneskelig målestok meget lidt.

"Kim snakker altid udenom, ligesom politikere, men lad os stille ham et koncist spørgsmål:
"Hvilken observation afgør om mælkevejens 'sorte hul' er en 'masse' eller dit teoretiske 'sorte hul'....Kim, prøv at hæve det faglige niveau...Kan du ikke komme med faktuelle modbeviser, må jeg jfr. spillereglerne, betragte min teori som værende accepteret af dig."

”Hvis du finder nogen somhelst modsigelse af mine teorier, baseret på observationer er jeg meget interesseret, da jeg dermed slipper for at bruge tid på det.”

”Jeg har ikke til hensigt at lave en større præsentation for 'offentligheden', blot at finde forståelse for det univers 'jeg' lever i”

Din måde at tale til folk på er absolut ikke et acceptabelt niveau og jeg orker ikke disse endeløse debatter med dig - så selv om jeg IKKE skriver et indlæg der tilbageviser dine ideer så er det IKKE ensbetydende med at jeg acceptere dine ideer - jeg orker dig bare ikke og jeg tror heller ikke at videnskab.dk gider at se endnu en tråd at den type vi har haft for mange af.

Lad mig gøre det kort for jeg ønsker ikke at bruge en ny tråd til at debattere dine teorier:

Du har åbenbart en teori der kan forekalre alt - men ingen af os har se det i sin fulde længde så jeg kan ikke finde fejl i en teori jeg ikke er blevet præsenteret for – den dag du fremligger din teori – som du ganske ofte fremhæver at kunne forklare alting – så vil jeg tage stilling til om den er brugbar eller ej – men indtil da så har jeg ingen mulighed for at modsige eller forsvare din teori – jeg kan udelukkende forholde mig til de ting du skriver – og her er der ofte fejl og fejlslutninger.

En sidebemærkning – du har før givet udtryk at din teori var på et sådan niveau at når den ville blive offentliggjort skulle det ske i et tidsskrift som f.eks. Science eftersom niveauet her på videnskab.dk var for lavt.

Og lige til sidst - jeg har skrevet det før men lad mig gentage - det er IKKE mine ideer jeg fremlægger - det er de teorier videnskaben arbejder med lige nu -

På den ene side:15 års observationer - forskere fra Danmark, Schweiz og Sverige - 1.000 natlige observationer gennem 15 år af over 14.000 sol-lignende stjerner i nærheden af Solen.

På den anden (Stig): Jeg har 'den her simple model', som forklarer super/hypernovaer,samt galaxedannelser, i mindste detalje, uden at inddrage mystiske kræfter/fænomener.

” 'Vi' (aka mig og videnskaben) er ikke uenige i at galaxer er opstået af 'ur-gasser', blot hvordan disse 'urgasser' er opstået, og hvad de bestod af.
Min model tager udgangspunkt i elementarpartikler, og kun elementarpartikler (proton+elektron - aka brint). Det er fint nok at 'jeres' model arbejder med en 'urgas' bestående af brint, helium + en slat lithium”

Stig det er fint du har dine modeller – men personligt sætter jeg min lid til de observationer en gruppe forskere har brugt en del år på at indsamle og de data de fremlægger.

Det vejer lidt tungere i min verden at når man kan knytte observationer til sine teorier modsat dem der er udtænk hjemme i lænestolen og endnu ikke er levet ordentlig præsenteret for offentligheden.

Jeg forholder mig passivt overfor dine personlige bemærkninger og jeg har flere gange stoppet mig selv i at svare dig igen - for på den måde bryde den "onde" cirkel.

Så fremover forvent ikke at jeg vil deltage i dine julelege - jeg vil satse på at vi kan få flere til at deltage i debatter hvis de ikke først skal kæmpe sig igennem en mio. indlæg skrevet at dig og mig.

Ps. det er tydeligt at du ikke læser et jeg skriver da du sender mig forslag til links jeg skal læse - links jeg et eller to indlæg før gav til folk som læseforslag.

Det danske sprog har flere ord er der ved at uddø så lad mig give et bidrag der kunne være med til at puste nyt liv i et par af dem - du er en trættekær person og jeg vil ikke spilde mere tid på dig - både for min egen men allermest for videnskab.dk læsere skyld - hold igen og lad de andre komme til.

Og tak for komplimentet. Ja, spændende er det. Man bliver næsten helt stresset af at tænke på, at den indsigt om alle tings oprindelse, sandsynligvis først bliver kortlagt efter ens død - eller aldrig. Eller måske netop når man dør / er død, hvorved man flyder over i en dimension, hvor alle svarene er.... Nuvel. Jeg er osse spændt på at følge den videre forskning....

Malene,
Hvordan kan et så "lille" objekt både huse et gigantisk sort hul og samtidig være ekstremt lysstærkt? Jeg troede at sorte hulle er sorte fordi de "sluger" alt lys i nærheden?

Godt spørgsmål, som selvfølgelig ikke er besvaret, da 'sorte huller' er en matematisk 'ting', og har intet med fysik at gøre.

Nu gav jeg tidligere et link til quasarer, og deres historie, som bunder i, at det eneste vi kan observere, er et 'lysprik'.

Med andre ord kan vi ikke afgøre om det er en kæmpestjerne (som oprindeligt antaget), eller en 'aktiv' galaxe.

For at indpasse observationen i teorien, i stedet for omvendt, vedtog man, at disse lysstærke er 'aktive galaxer'

Som mange er inde på, er det jo fuldstændigt modsigende at tale om 'sorte huller', der udspyr stoffer og X-rays.

X-rays er også 'lys' og burde heller ikke kunne undslippe.

At tale om en 'begivenhedshorisont' er jo også mildelst talt 'tåbeligt', for det vil kræver at præcis i dette grænseområde vil lysets hastighed være=0.

'Lyset' kan med andre ord IKKE være udsendt i denne 'begivenhedshorisont', da det aldrig ville kunne nå os. (V=0).

Det fuldstændig utopiske, og irrationelle, er, at man forsøger at opretholde en konstant c, samtidig med c=0 i denne 'begivenhedshorisont'.

En logisk følge vil være at c stiger fra denne 'begivenhedshorisont', men jeg overlader det til Kim, som reciterer 'de gamle skriftruller' at redegøre for den matematiske sammenhæng mellem c og r.

Bemærk også at vi på ingen måde kan observere _størrelse_ på disse huller, bortset fra nogle indirekte observationer på vort eget 'sorte hul'.

Vi observerer en størrelse og en masse, som indikerer en gennemsnitlig massefylde på ≈ 1000.

Kim snakker altid udenom, ligesom politikere, men lad os stille ham et koncist spørgsmål:
"Hvilken observation afgør om mælkevejens 'sorte hul' er en 'masse' eller dit teoretiske 'sorte hul'?

Hint:
1) En kold 'sort masse' vil ikke udsende(synligt) lys.
2) En ustabil 'sort masse' vil pga. henfald udsende f.eks. X-ray.

Kim, prøv at hæve det faglige niveau og forklar de uomtvistelige beviser på:
1) Quasarer er IKKE kæmpestjerner.
2) 'Sorte huller' er IKKE en fysiske masse med massefylde ≈ 1000.

Kan du ikke komme med faktuelle modbeviser, må jeg jfr. spillereglerne, betragte min teori som værende accepteret af dig.

(Blot et par 'spidse spørgsmål, vel vidende at Kim sikkert ikke svarer præcist

@Malene

Sorte huller er naturligvis ikke synlige - det lys der kommer fra det område skyldes de varme gasser de er omringet af.

Det siger sig selv at et sort hul ikke direkte kan iagttages, fordi intet kan undslippe fra dem. Men hvis der er stof i nærheden af et sort hul, vil det spiralere ind i hullet med så stor hastighed, at gnidningen i stoffet opvarmer det til så store varmegrader, at der udsendes røngtenstråling, og det er de stråler vi kan se.

I artiklen står der at "Astronomerne har længe været sikre på, at motoren i kvasarer er gigantiske sorte huller, der vejer omtrent en milliard gange mere end Solen." og samtidig "Kvasarer er ekstremt lysstærke objekter, der lyser lige så meget som tusinder af galakser tilsammen. ... Faktisk er de ikke større end at de snildt kunne ligge inden for vores eget solsystem"

Hvordan kan et så "lille" objekt både huse et gigantisk sort hul og samtidig være ekstremt lysstærkt? Jeg troede at sorte hulle er sorte fordi de "sluger" alt lys i nærheden?

Er der nogen der kan forklare sammenhængen for mig?

På forhånd tak :-)

@Jonas og Leif

Jeg har fundet lidt læsestof til jer om sorte huller og lidt om kvasarer

Amerikaner finder universets hidtil tungeste hul

Astronomer har fundet et enormt sort hul 54 millioner lysår fra Jorden. Monsterhullet har en masse svarende til 6,6 milliarder gange Solens masse og er det tungeste sorte hul, man direkte har kunnet måle masse af….

http://ing.dk/artikel/115603-amerikaner-finder-universets-hidtil-tungest...

En galakse - to sorte huller

NASA's Swift- og Chandra-observatorier har afsløret, at en nærtliggende galakse huser to gigantiske sorte huller.

Mange af universets store stjernesystemer - galakserne - huser et supertungt sort hul i deres center. Det gælder også for vores galakse, Mælkevejen……

http://planetariet.dk/artikel/en-galakse-to-sorte-huller

Sorte huller og mørkt materiale er ikke forbundet

Hidtidige teorier om, at der skulle eksistere en sammenhæng mellem det ukendte og mystiske mørke materiale og sorte huller, er nu blevet afvist. To astronomer har undersøgt sagen

Kæmpe sorte huller findes i midten af næsten alle galakser. De største er oftest også dem, som er omgivet af en ring af mørkt materiale…..

http://ing.dk/artikel/115995-sorte-huller-og-moerkt-materiale-er-ikke-fo...

Mere om denne artikel:

http://ing.dk/artikel/120462-astronomer-opdager-hidtil-fjerneste-kvasar

Lidt teori og supp. info.

http://www.astro.ku.dk/~erik/SortHul6.pdf

http://tranestald.dk/universet/index.htm

Jeg har lavet en søgning til dig med de nyeste rapporter omkring Kvasarer og sorte huller

http://arxiv.org/find/all/1/all:+AND+Quasar+2011/0/1/0/all/0/1

http://arxiv.org/find/all/1/all:+AND+2011+AND+black+hole/0/1/0/all/0/1

'Kvasarer' er ikke identificeret som galaxer, men vedtaget som disse.

http://en.wikipedia.org/wiki/Quasar
as recently as the early 1980s, there was no clear consensus as to their nature—there is now a scientific consensus that a quasar is a compact region in the center of a massive galaxy surrounding its central supermassive black hole.

At man vedtager en videnskabelig konsensus er ikke det samme som 'sandheden'.

'Sorte huller' er en teori, og er aldrig påvist.

Kigger man på _data_ om 'vores sorte hul', kan man finde data/observationer, der peger på, at der er tale om 'sort masse' med en gennemsnitlig massefylde på ~ 1000[1].

Se f.eks:
http://www.universetoday.com/23152/the-milky-ways-black-hole/

[1] De 1000 er min egen gennemsnitsbetragtning over de stærkt fluktuerende data om masse/diameter.

Søge gerne selv og find faktuelle data.

Jeg er selv dødelig her, men har læst meget om universet som helhed. Jeg er meget imponeret over din idé for reelt kunne det sagtens være det der skete. En energi hvor de 4 kendte kræfter er ét element. Måske kan den "nye" ultrastærke kernekræft hjælpe med at forklare dette.

Tak for et godt indlæg

Jeg er almindelig dødelig og på ingen måde fysiker eller astronom. Jeg er blot kommet på den tanke, at et sort hul, måske "bare" er ueksploderede dele / masse fra Big Bang-massen. Til sammenligning den samme måde, som når noget krudt i et kanonslag ikke er antændt efter forbrænding / eksplosion.