Annonceinfo

Kæmpeplaneter mæsker sig i gas

For første gang nogensinde har astronomer direkte set strømme af gas, der opsluges af kæmpeplaneter, mens de vokser.

Emner:
En kunstners forestilling af strømmene af gas fra den ydre skive omkring stjernen HD 142527. (Ill.: ALMA (ESO/NAOJ/NRAO)/M. Kornmesser (ESO)/N. Risinger (skysurvey.org))

Den unge stjerne med katalognavnet HD 142527 ligger mere end 450 lysår fra Jorden i retning mod det sydlige stjernebillede Lupus (Ulven).

Astronomer har tidligere afsløret, at stjernen er omgivet af en skive af gas og støv, der er rester af den sky, stjernen er blevet født af.

Men nu har nye og langt mere detaljerede observationer gjort det muligt for astronomerne direkte at se strømme af gas, der fodrer to kæmpeplaneter i kredsløb om stjernen.

Observationerne, der er lavet med det europæiske ALMA-radioteleskop i Chile, viser, at skiven omkring HD 142527 er opdelt i en indre og en ydre del adskilt af en åbning.

I denne åbning ses to strømme fra den ydre skive og ind mod centrum, der efter alt at dømme leverer gas til to voksende kæmpeplaneter.

Det er dog endnu ikke muligt at se planeterne direkte.

Processen studeres direkte for første gang

Gasstrømme, der fodrer voksende kæmpeplaneter, er blevet forudsagt teoretisk, men nu kan forskerne altså studere denne proces direkte.

Observationerne har blandt andet afsløret, at planeterne ikke opsluger al gassen, der i stedet spredes ud i åbningen og sidenhen havner i den indre skive, der leverer gas til den unge stjerne.

Denne optankning med gas forklarer, hvorfor den indre skive ikke for længst er løbet tør for gas.

ALMA er verdens bedste

De nye observationer af gasskiven omkring HD 142527 viser med al tydelighed, at ALMA er verdens bedste af sin art - også selvom teleskopet først er helt færdigbygget i løbet af foråret i år.

ALMA (Atacama Large Millimeter/submillimeter Array) fanger millimeter- og submillimeter-stråling, der er en mellemting mellem radiostråling og infrarødt lys (varmestråling).

Denne stråling er imidlertid meget vanskelig at observere fra jordoverfladen, da atmosfærens indhold af vanddamp forstyrrer. Det er derfor ingen tilfældighed, at ALMA bygges på i det nordlige Chile i fem kilometers højde.

Leverer allerede varen

ALMA er et internationalt samarbejdsprojekt, hvor både Europa, USA, Canada, Japan og Chile deltager.

Europa repræsenteres af det Europæiske Syd Observatorium (ESO), som også Danmark er medlem af.

Med observationerne af HD 142527 kan både ESO og de øvrige deltagere med tilfredshed konstatere, at ALMA allerede nu leverer varen, og at det kun kan blive bedre, når teleskopet senere i år er helt færdigbygget.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg