Vi kan gøre mange småting i hverdagen for at gavne klimaet: slukke for lyset, når vi går hjemmefra, cykle i stedet for at tage bilen - og i denne juletid kan vi sandelig også købe et juletræ og på den måde være med til at gøre den globale opvarmning lidt mindre.
På forskningscentret Skov & Landskab ved Københavns Universitet har forskere i forskellige undersøgelser analyseret kulstofakkumuleringen i danske træer. Et gennemsyn af konklusionerne afslører nu, at juletræer er gode til at binde CO2 fra atmosfæren.
I løbet af et år binder en hektar (100 meter x 100 meter) med juletræer af typen nordmannsgran 2,6 ton kulstof fra omgivelserne. Det svarer til omkring 10 ton CO2 eller nogenlunde det samme som en normal, dansk skov.
Opdagelsen får en seniorforsker fra Københavns Universitet på klimatanker, for når han sammenligner med tal fra Kyoto-protokollen - som på mange måder er grundlaget for menneskets kamp mod klimaændringer - bider han mærke i, at landbrugets afgrøder ser ud til at være dårligere til at binde CO2 end juletræer.
Derfor kunne det give mening at bruge landbrugsjord til at dyrke juletræer, lyder det fra biolog og ph.d. Lars Bo Pedersen.
»Vi løser selvfølgelig ikke verdens CO2-problemer ved bare at plante juletræer, men isoleret set er det måske ikke så dårlig en idé at erstatte en lille del af landbrugsproduktionen med juletræer for at fiksere mere kulstof, ligesom vi allerede er i gang med. Inden for klima taler man jo om mange bække små, og vores oplysninger peger på, at juletræsproduktion måske kan binde mere kulstof end nogle former for landbrugsproduktion,« siger Lars Bo Pedersen, seniorforsker ved Skov & Landskab.
I Danmark dyrker vi juletræer på omkring 35.000 hektar. Til sammenligning bliver 2,7 millioner hektar brugt til landbrugsjord, så der er umiddelbart noget at tage af.
Problemet er bare, at videnskabsfolk er uenige om, hvor meget CO2 landbrugsafgrøder egentlig binder, og de i forvejen usikre tal varierer endda med kornsorten. Derfor er det faktisk ikke til at sige med sikkerhed, at juletræer er mere klimavenlige end landbrugets afgrøder.
Til gengæld er det sikkert, at juletræer binder CO2 lige så godt som den typiske danske skov med planter, moser og søer. Det er der flere grunde til:
Juletræer står tæt. Hvert træ fylder omkring en kvadratmeter.
Træer optager et væld af næring fra både jord og luft, blandt andet kulstof, kvælstof, kalcium og ilt gennem især rødder og blade eller nåle.
Et juletræ på to meter af typen nordmannsgranjuletræ har omkring 300.000 nåle. De er med til at øge optaget af kulstof (C) og på den måde holde mængden af kuldioxid (CO2) nede.
Juletræer skyder hurtigt i vejret, formentlig fordi de får gødning, bl.a. for at bevare den fine grønne farve. Juletræer af typen nordmannsgran kan vokse op til to centimeter om dagen.
Juletræer har mange nåle. Juletræer har i gennemsnit nåle siddende i fem år, og gamle nåle er svære at nedbryde i jorden. Det udsætter CO2-frigivelsen i forhold til blade eller for den sags skyld landbrugsafgrøder.
Endelig bliver døde juletræer enten afleveret på genbrugspladser, hvor de bliver til kompost og på den måde ender et grønt, CO2-neutralt liv, eller de bliver brændt af som en fin og CO2-venlig afløser for gas, kul eller olie.
Forskernes undersøgelser er lavet på nordmannsgran, som er god til at holde på nålene og derfor er langt det bedst træ at eksportere og holde frisk i lang tid.
»Der er en miljømæssig anke i det her, for man bruger pesticider og gødning til at dyrke nordmannsgran. Det er dog langt mindre, end man for eksempel gør i landbruget,« pointerer Lars Bo Pedersen.
Meldingen om juletræers evne til at binde CO2 vækker naturligvis glæde hos Dansk Juletræsdyrkerforening, som på trods af usikkerheden om klimagevinsten gerne opfordrer landmænd til at erstatte korn med juletræer.
»Vi regner med at kunne udvide salget i Østeuropa, nu hvor det ser ud til, at finanskrisen er overstået. Polen har for eksempel en elite på flere millioner mennesker, som har råd til en nordmannsgran, der bliver betragtet som et luksusprodukt. Derfor ligger der et kæmpepotentiale, som vi satser på at udnytte i første omgang, så det er bare at komme i gang,« lyder det fra juletræsforeningens chefkonsulent Claus Jerram Christensen.
Danmark er verdens største juletræseksportør med gennemsnitligt 10 millioner juletræer, som bliver solgt til især Tyskland, Frankrig og Belgien. Blandt mere eksotiske - og i transportmæssig forstand næppe særligt klimavenlige - markeder for danske juletræer er Hongkong, Singapore, Dubai og de Hollandske Antiller.
Klimaets mange faktorer
I har fuldstændig ret i, når i siger at der er mange faktorer der påvirker klimaet, men at underminere CO2, synes jeg er en dum idé. Den er lige så vigtig da den om nogen ikke er selvforskyldt af planeten. Vi har målt temperaturen i ca. 150 år nu, og i den periode er temperaturen steget(Den industrielle revolution). albedoen er også en faktor, hvilket er et problem, eftersom målinger viser at vores is forsvinder mod nord og mod syd! Så er der manglende solpletter på solen, vandring af højtryk/lavtryk. Der er så mange faktorer at det for helt almindelige mennesker, der får viden gennem fjernsynet, er umuligt at finde rigtige løsninger. Problemet er også at en løsning på klimaet er et langsigtet mål og da verdenen er baseret udelukkende på et økonomisk perspektiv som oftest kun ser 50 år frem. Det er dette perspektiv lomborg ser det ud fra. (Der skal også ligges det i det, at manden ingen uddannelse har inden for klimaforskning, han er cand.pol., hvilket jeg husker er statskundskab) så er der svensmark, hvilket faktisk er en ret interressant teori, men dog stadig en teori, ligesom som mange andre i denne snak. det er det der er problemet med klimaforskning, det er svært at forudsige. Vi skal se klimaet i mange perspektiver og tidshorisonter, planeten dør ikke 10.000 år, men om den er beboelig til den tid er en anden snak. Men at sige at CO2 er en lille faktor vil være forkert. Teknologien er der, så lad os dog komme i gang, vi kan ikke fjerne CO2 helt, men det ville da være en fejl ikke at bruge den teknologi der ligger til rådighed, ligesom man i den industrielle revolution gjorde det samme og udviklede sig til det vi er i dag, nu skal vi videre..
Forkerte konklusioner.
Kære Per A. Hansen!
Ja - naturligvis er konklusionerne forkerte - den menneskelige hjerne, er som en computer - shit in / shit out.
Du har ret, min computer siger mig også, at Co2 kun er en "starter" - den værste er vanddamp. Med en opvarmet klode, masser af vanddamp i "nordgående" retninger, lidt kulde i de lange vinteraftener på Nordpolen, ja - så er det ikke Afrika og Isbjørnene, der har problemerne - men os - amerikanerne, canadierne - her hvor der tidligere lå op til 3.ooo. ooo m sne presset sammen til 3.000 m is.
Det er derfor, at du ikke skal "punke" juletræet eller de, der forsøger at få "verdens dummeste dyr" og deres endnu dummere såkaldte ledere, til at indse, at vi skal fokusere på træplantning under alle former. Træerne sender vanddamp op i atmosfæren, spæder og turpulerer de eksisterende skyer, regnen falder, luften renses for vand, klares og danner ikke nogen ny istid.
Du kan kikke ind på www.comonsense.dk og se hvordan man samler FRØ, du kan se ind på www.comebacktreeman.dk og se hvilke potentialer et træs primære produktionsapparat, nålene har. Øverste artikel til højre.
Juletræet kan ses/ses af mig som en budbringer, der minder det natur-kultur-løse menneske om sin oprindelse. (men jeg lever også af det WWW.compactree.dk )
Juletræsdyrkerne er den gruppe i skovbruget, der er bedst til og helt opdatteret på indsamling, behandling og udsåning af frø, med efterfølgende plantning i MEGET store dele af verden.
Det er tankevækkende!!! I en verden, hvor skovene dør, tørrer og nu overalt KAN brænde - for? hvor vil du så ? få frøet ? fra ?
Venligst, men bestemt Skovfoged Claus Thomsen.
Forkert konklusion!
Der er gået mode i at relatere alt til klimaet - nu står juletræerne for skud.
At graner og andre træer binder CO2 ved alle vist, men det kniber lidt med at indse, at julestræet afleverer CO2 igen når det brændes eller nedbrydes!
Men nåletræer har en klimaeffekt, der intet har med CO2 at gøre, den påvirkewr klodens albedo. Mørke nåletræer har en opvarmende effekt - altså det modsatte af, hvad Lars Bo postulerer.
I al den snak om CO2 er det åbenbart gået i glemmebogen, at der er mange faktorer, der påvirker klimaet - den ret svage klimagas - CO2 - er kun en af mange.
SV:Juletræer er ikke alternativ til fødevarer
Jeg vil tillade mig at kalde artiklens budskab for noget sludder. Juletræer er selvfølgelig ikke et alternativ til fødevareproduktion på landbrugsjord. Hvis man reducerer landbrugsarealet med fødevareproduktion I Danmark, skal de manglende fødervarer produceres et andet sted i verden. Drivhusgasser og klima er globale. Anvendelse af jord til dyrkning af juletræer er derimod alternativ til enten natur (skov) eller produktion af bioenergi. Og set i det lys er der en klimapåvirkning forbundet med at forbruge juletræer, også selv om nogen af dem ender som brændsel. I øvrigt optager landbrugsafgrøder under danske forhold typisk mellem 3 og 6 ton C pr. år, så det er mere end juletræerne.
God julSøren Kolind HvidLandscentret, Planteproduktion
landbrugsarealet med fødevareproduktion..... Det areal må defineres nærmere, da en sådan definition afgør om det er dig der sludrer, for at blive i din sprogbrug.
Juletræer er ikke alternativ til fødevarer
Jeg vil tillade mig at kalde artiklens budskab for noget sludder. Juletræer er selvfølgelig ikke et alternativ til fødevareproduktion på landbrugsjord. Hvis man reducerer landbrugsarealet med fødevareproduktion I Danmark, skal de manglende fødervarer produceres et andet sted i verden. Drivhusgasser og klima er globale. Anvendelse af jord til dyrkning af juletræer er derimod alternativ til enten natur (skov) eller produktion af bioenergi. Og set i det lys er der en klimapåvirkning forbundet med at forbruge juletræer, også selv om nogen af dem ender som brændsel. I øvrigt optager landbrugsafgrøder under danske forhold typisk mellem 3 og 6 ton C pr. år, så det er mere end juletræerne.
God julSøren Kolind HvidLandscentret, Planteproduktion
SV:Overgangsordning
Juletræet, og landbrugsafgrøder, binder kun CO2 til det bliver fældet/høstet.
Der er forskel på om vi høster eller planter. Planter vi mere end vi høster, så gi´r det plus på CO2 regnskabet. Der er masser af plads på planeten til at plante vidtstrakte skove, til at udvide biosfæren. Det kunne gavne, hvis det blev at i globalt system.
Overgangsordning
Juletræet, og landbrugsafgrøder, binder kun CO2 til det bliver fældet/høstet.
Positiv forskning i en kold tid
Dette bli´r måske alligevel ikke den sidste hvide jul i vor danske klimahistorie, som visse kloge mennesker truer med. Vi er med til at holde den globale opvarmning i ave, når vi køber en god nordmannsgran til juletræ. Skønt at høre, at noget af det, vi gør og har gjort i generationer, faktisk modvirker global opvarmning.
Nu vi er på vej mod julehøjtiden, må det være på sin plads at nævne, at vores kirkefader Martin Luther engang blev spurgt: Hvad vil du gøre, hvis du fik at vide, at det er dommedag i morgen? Luther svarede: Jeg vil plante et træ.
Nu kan vi supplere Martin Luther og præcisere: Lad os plante et nordmannsgran-træ!
Glædelig hvid jul!