Annonceinfo

Julemandens rensdyr

JulekalenderHvilken type grønlandske rener er det egentlig, julemanden spænder for sin kane?

Emner: ,
Hvilke jule-rensdyr har julemanden spændt for sin kane? En lynhurtig analyse giver svaret. (Foto: Theis Andersen. Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Da julemanden bor i Grønland, er de rensdyr han spænder for kanen selvfølgelig også grønlandske. Men hvilke grønlandske rener drejer det sig om?

I Vestgrønland er der en stor bestand af vildrener, som oprindelig er indvandret fra det nordamerikanske kontinent. Der er også tamrener indført fra Nordskandinavien.

For 100 år siden var der en bestand af rener i Østgrønland. De uddøde muligvis på grund af nogle vintre med overisning af plantedækket.

Julesang giver svaret

Fakta

Videnskab.dk's julekalender

Frem til jul bringer vi flere store og små historier, spektakulære, opsigtsvækkende, øjenåbnende, stemningsfulde og juleglade artikler, som har til formål at udforske julen på alle leder og kanter.

Julemanden blev første gang udstyret med rensdyr i 1823 i en børnesang af den amerikanske digter Clement Clarke More. Da tamrener først kom til Grønland i 1952, må det altså være vildrener, der er for kanen.

Rener fælder geviret en gang om året. Selv om de østgrønlandske rener uddøde for over 100 siden, finder man stadig deres gevirer liggende hist og her i landskabet. Det kan skyldes, at de kun nedbrydes langsomt i det ekstremt kolde og tørre klima.

Det kan dog også skyldes, at julemandens rener, der jo til tider er flyvende, fælder geviret under en overflyvning...

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C

TLF 86129777

E-mail: nm@nathist.dk

Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.

Formål:

"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".

re: Den røde fluesvamp og flyvende rensdyr

Sikke en omgang sludder - Hverken Julemanden eller hans rensdyr sidder og tripper på svampe - og naturligvis bor han i Grønland. Et stk. kul på vej til din sok.

Den røde fluesvamp og flyvende rensdyr

Ganske rigtigt ser vi for os i vort indre billedsprog julemanden siddende på sin slæde med rensdyr farende af sted over himmelen.

Den røde fluesvamp (på engelsk ”Fly Agaric”, der også betyder ”ustadig person”) er at finde i alle landskaber under alle vore folkevandringer så langt tilbage vi kan erindre.

Rig Veda’s brug af ”sóma” (sanskrit) genfindes som ”haoma” (Avesta-persisk), og begge oprinder fra sanskrit ”sav-” (at presse), og videre til den indoeuropæiske rod ”*seu-” (saft). Ordet må være identisk til ”sóma, sómi” (oldnordisk), der her har udviklet sig til forståelsen ”hæder, ære”. Vi skal derfor opfatte ”sóma” som ”den udpressede saft”, underforstået ”den hædrende, ærefulde saft”.

Vølvens brug af trylledrik til at fremprovokere en drømmerejse, og opskriften på denne, er at finde i Rig Veda.

Det er kemisk bevist at den narkotiske effekt af fluesvampen bibeholdes i urin, kød og blod, og kan overføres mellem dyr og menneske med uændret styrke. Det vides også at rensdyr spiste fluesvampene. Derfor har man ofte kunne observere at rensdyr og hjorte begyndte at ”flyve”. Herefter har vi billedet af den flyvende vøvle (shaman) med flyvende rensdyr på vej med gaver.

Den svenske forsker, Georg Steller, besøgte Kamchatka halvøen i det østlige Sibirien i år 1739 og fandt at rensdyrene hos folkene der i nogen tilfælde var under narkotisk indflydelse. Koryak folket bandt de rensdyr der var påvirket indtil virkningen forsvandt, hvorefter dyrene blev dræbt. Alle der spiste kødet blev herefter påvirket i samme grad.

Se i øvrigt også Peter Lamborn Wilson: ”Ploughing The Clouds; The Search for Irish Soma” (1999).

Det sidste vi så behøver at erindre er at Jólnir – Julens Herre - Julemanden er Odin i sin oprindelige forståelse af konge og vølve.

Det fremgår af Flateyjarbók (i ”þáttr Hálfdanar svarta”), og det har eftertiden altid været klar over. Se f.eks. Peter Frederik Suhm (1728-1798): Om Odin og den hedniske Gudelære og Gudstieneste udi Norden (1772, Første Bog: Om Odin, Første Kapitel: Om Odin som en Gud, § V, s. 13-15):

"... om Odins mange Navne ... Jölfödur : Julens Fader, hvilket kan bringe en til at troe,
at Julen er først og fornemmelig bleven siret Odin eller Solen til Ære, hvorhos dog maae agtes, at Juul betyder et hvert helligt Gilde".

Det er fint nok at Grønland og alle de lapiske landskaber i Norge, Sverige og Finland mener at julemanden her er at finde. Ifald vi medtager E’ven rensdyrfolket i det nordøstlige Sibirien er vi så tæt på den faktiske sandhed at børnene vil kunne se at det faktisk ikke er en røverhistorie vi beretter, men dyb fortid bragt lidt usikkert frem til nutiden.

...

Jeg vil også mene at Julemandens rensdyr er en slægt for sig siden at de kan flyve. Enten det, eller de har haft besøg af klokkeblomst.

Nei, ikke vanlig villren

Nei, det er ikke grønlandske rensdyr. Les Clement Clarke Mores dikt http://www.christmas-tree.com/stories/nightbeforechristmas.html og merk disse linjene:

When, what to my wondering eyes should appear,

But a miniature sleigh, and eight tiny reindeer,

With a little old driver, so lively and quick,

I knew in a moment it must be St. Nick.

Både julemann og rensdyr er i miniatyr! Det dreier seg altså om en helt egen art eller rase, et dvergrensdyr!

Dette er også forklaringen på at mannen kan komme seg ned skorstenen. Han er også i miniatyr! Det er sant, for More har sett det!

Ren(t) vrøvl

Julemanden rensdyr stammer hverken fra det ene eller det andet sted – de er Julemandens rensdyr og eftersom at ingen af de rensdyr der normalt fiser på rundt tundraerne kan flyve er der intet slægtskab mellem dem og Julemandens rensdyr.

Forskning

Tjah, der er nogle områder man bare skal lade ligge uden at pære alt for meget op i dem. Tro på guder og julemanden er nogle af dem :-)

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.