Annonceinfo

Jordskælvet i Haiti hørt på Bornholm

Danske forskere optog lyden af jordskælvet på Haiti gennem granitten i Bornholms undergrund. Lyt med her og få forklaringen på, hvordan det kan lade sig gøre.

Det lyder utroligt, men ganske få minutter efter det kraftige jordskælv ramte Haiti 12. januar 2010, så rumlede granitten under Bornholm.

Lyden blev opfanget af et af de følsomme seismometre, som er drevet af danske forskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Seismometret har målt, hvordan granitten bevægede sig op og ned i timerne efter jordskælvet.

Optagelsen er blevet omsat til lyd på en mp3-fil af en forsker fra Geologisk Institut på Aarhus Universitet, så nu kan du høre lyden - speedet op til 1.800 gange normal hastighed, så hver optagede time blot varer to sekunder.

Rystelser forplanter sig

Lektor Bo Holm Jacobsen forklarer, hvordan det kan lade sig gøre, at uro i Haitis undergrund kan mærkes helt ovre på Bornholm:

Regeringsbygningen National Palace havde inden jordskælvet 12. januar 2010 to etager. Det kraftige jordskælv, målt til 7,0 på Richterskalaen - og som kunne høres i undergrunden på Bornholm - fik øverste del til at brase sammen. (Foto: FN)

»Når spændinger i jordskorpen udløses i et brud - ligesom et glas, der revner på grund af varmespændinger, når der hældes kogende vand i - så udbreder der sig en rystelse i omgivelserne. Det gør der også i glasset, der revnede.«

»Rystelsen i glasset virker som en vibrerende højttalermembran, der også sætter luften i svingninger. Den når frem til vort øre, og vi hører det lille klik, som giver os den ærgerlige meddelelse, at vi skal til at købe et nyt glas.«

»I Jorden er rystelserne meget langsommere end i glasset, men de udbreder sig nu i jordkloden med en hastighed på flere kilometer i sekundet. Derfor gik der ikke mere end få sekunder fra bruddet skete i Haiti, til hele deres hovedstad rystede voldsomt og faldt så fatalt sammen i ruindynger.«

Små forskydninger i dansk jord

»Men rystelserne løber videre ud i hele jordkloden, og de når frem til Danmark efter nogle minutter. På grund af afstanden er rystelsen nu meget svagere. Vi skal have højfølsomme og kostbare special-seismometre for at registrere den bevægelse af jorden, som den svage rystelse skaber. I alt er der typisk tale om små brøkdele af en millimeter, som i øvrigt kan måles med seismometre hvor som helst på jordkloden og i timevis efter jordskælvet.«

»Jordoverfladen stiger denne brøkdel af en millimeter gennem et par sekunder, for derefter at dale igen med den samme afstand, igen over et par sekunder. Dette er en meget langsom bevægelse af en højttaler-membran; en uhyre dyb bas.«

»Men hvis vi nu kunstigt i computeren sætter 'filmen op i fart', f.eks. med faktoren 1800, så en opera-bassanger ville blive til ikke bare en smølfe-stemme, men til en mikro-myre-stemme med så lyse toner, at måske kun flagermus kunne høre dem - så ville jordens dybe bas lyde som lydfilen.«

»Seismometeret, som registrerede den bevægelse, står på Bornholm. Den har derfor målt, hvordan den bornholmske granit har bevæget sig op og ned i timerne efter Haiti-jordskælvet,« forklarer Bo Holm Jacobsen og understreger, at Bornholm altså ikke slår revner.

»Granitten bevæger sig bare stille og roligt op og ned.«

SV:SV:Misvisende

Kære Casper Udemark
Som leverandør af "lyden" forstår jeg udmærket din bekymring over, at lyden kan misforstås som noget, man faktisk ville opleve ved at lægge øret til jorden på Bornholm. Jeg plejer at sige, at vi sætter farten op, så almindelige stemmer bliver til ikke bare smølfestemmer, men ligefrem mikro-myrestemmer. Faktisk vil en brummen på 50 Hz, som man kender fra lysnettet, her blive omsat til en pibetone på 90.000 Hz, hvilket er flere oktaver over det hørbare område. Og først her bliver lyden af det faktiske jordskælvs superdybe bastoner hørbare som på lydklippet.
Om ikke-hørbare trykbølger er lyd eller ej er et filosofisk problem. I min alder (50+) hører jeg ikke længere toner over ca. 5000 Hz. Men synes du, at det betyder, at toner over 5000 Hz ophører med at være lyd? Jeg oplever vore seismometrene som måleinstrumenter, der tillader mig at sanse en større og rigere verden - en større naturoplevelse end mine ører alene kan give mig. I øvrigt tror jeg ikke, at vi er uenige om, at formidling gerne skal være retvisende frem for poppet.  
Venlig hilsen
Bo Holm Jacobsen

 

Kære Bo Holm Jacobsen, jeg synes det er meget interessant at man kan måle det seismografisk - også på Bornholm. Jeg er enig i at verden består af meget mere end hvad vi hører/ser med vore sanser, og selvfølgelig skal vi bruge hjælpemidler til at udvide vor "sansning".
Jeg er bare ked af at videnskabsjournalistikken forvansker videnskaben i stedet for at formidle den. Jeg tror fuldt ud man kan formidle de fleste vanskelige emner på en letforståelig måde, hvis viljen er til stede. I stedet for at trække forskningen nedad skal journalisterne trække læserne opad.
Jeg ser ingen særlig værdi i videnskabsjournalistik, hvor der kun er ren underholdning tilbage. Der er naturligvis en hårfin grænse. Går man på eksperimentariet får man god underholdning og sjov, men man får også viden med hjem, selv om man kommer helt uden skoleviden om naturvidenskab.
Det sker tit at en smart journalistisk "punchline" citeres rundt omkring, selv om den egentlig er bøjet mere end forsvarligt. Det ser også ud til at være tilfældet her.

SV:Misvisende

Kære Casper Udemark
Som leverandør af "lyden" forstår jeg udmærket din bekymring over, at lyden kan misforstås som noget, man faktisk ville opleve ved at lægge øret til jorden på Bornholm. Jeg plejer at sige, at vi sætter farten op, så almindelige stemmer bliver til ikke bare smølfestemmer, men ligefrem mikro-myrestemmer. Faktisk vil en brummen på 50 Hz, som man kender fra lysnettet, her blive omsat til en pibetone på 90.000 Hz, hvilket er flere oktaver over det hørbare område. Og først her bliver lyden af det faktiske jordskælvs superdybe bastoner hørbare som på lydklippet.
Om ikke-hørbare trykbølger er lyd eller ej er et filosofisk problem. I min alder (50+) hører jeg ikke længere toner over ca. 5000 Hz. Men synes du, at det betyder, at toner over 5000 Hz ophører med at være lyd? Jeg oplever vore seismometrene som måleinstrumenter, der tillader mig at sanse en større og rigere verden - en større naturoplevelse end mine ører alene kan give mig. I øvrigt tror jeg ikke, at vi er uenige om, at formidling gerne skal være retvisende frem for poppet.  
Venlig hilsen
Bo Holm Jacobsen

 

Geologiske bølger omsat til lyd?

Jeg har hørt jeres "lydfil" som jeg også er meget facineret af. Og så har jeg et spørgsmål i den anledning. Nu hørte, og læste, jeg om jordskælvet i Skåne for nyligt, kunne i ikke lave en tilsvarende lydfil over det skælv, så man har noget at sammenligne med? For det er jo noget tættere på. For i kan jo nok ikke lave en tilsvarende for "en tilsvarende" afstand fra det tragiske Tahiti-skælv?
Iøvrigt troede jeg også, første gang jeg så om denne "lydfil" i har lagt op her, at det var lyden fra skælvet. Men kunne, modsat Henrik, som har lavet et glimrende indlæg, godt forstå at det IKKE var en lyd, som sådan i havde optaget, men lavet et reduceret tidsforløb.
Men ellers vil jeg sige at det var en fryd at læse en så velskrevet artikel, og i, for mig, så let forståeligt sprog.
Venlig Hilsen
Peter Matros

P.S.

Tak til Bo Holm Jacobsen for interessante oplysninger om de andre rystelser/trykbølger.

Misvisende

Jordskælvet er jo ikke blevet "hørt" på Bornholm, og "lyden" blev ikke opfanget.
Der er tale om trykbølger, som er blevet redigeret i hastighed og omsat til lyd.
Vist er lyd og trykbølger det samme, men mange læsere har misforstået artiklen. Jeg læser nu rundt om på nettet fascinerede pip om at man kunne "høre" jordskælvet. Hvorfor sigter videnskab.dk så lavt at de spreder misinformation?
Det er velkendt at man kan måle jordskælv på alverdens seismografer, fordi trykbølgerne rejser flere gange rundt om jorden. Intet nyt i det.Dette kunne videnskab.dk så have oplyst om, i stedet for at fordreje tingene. Jeg fatter ikke at I får offentlig støtte. Man kan gå ned i nærmeste kiosk og købe populærvidenskabelige blade af bedre kvalitet.

SV:Hvad er knitren?

Jeg har ikke en helt præcis forklaring på knitrelydene, men enhver trafik på de nærliggende veje, eller trampen og "smækken med dørene" i de huse, som ligger nær stationen, vil registreres af seismografen.
På grund af den voldsomme hastighedsforøgelse kommer dunken fra fødder til at lyde som kradsen med myre-fødder. Ligeså kommer den langsomme passage af en fjern forbipasserende bil til at lyde som et kort pift. Men denne karakteristiske pift-lyd hører jeg ikke noget til på denne optagelse.
Derfor er mit gæt, at vi hører mennesker komme og gå i huse i nærheden. Det er i hvert fald ikke små efterskælv i Haiti, for de har samme mørkere "sound" som de store skælv.
Et lille jordskælv i det danske område ville lyde anderledes, men vi ved fra tidligere, at et sådant ikke vil lyde som en knitren men som et enkelt skarpt klik. I øvrigt ville du have hørt rigtigt meget om det i pressen, hvis der havde været et sådant lille jordskælv i Danmark ;-)
Den helt konstante baggrundssusen er ikke støj i apparatet, men den såkaldte "mikroseismiske uro", som skyldes fjerne storme, især i Nordatlanten. Når disse vinde rusker i havets bølger forplanter "lyden" sig ned i den faste undergrund og løber her som vibrationer i en gele til alle sider, og når frem til Bornholm. Så denne konstante brusen kan man kan kalde det "lavtrykkenes sang".
Venlig hilsen
Bo Holm Jacobsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Hvad er knitren?

Jeg har hørt lydfilen med jordskælvet, og hovedskælvet er ikke til at overhøre.
Jeg kan også høre det første efterskælv, men der er i tilgift hertil en del knitren både før og efter hovedskælvet og efterskælvet. Er det mon små bitte for- og efterskælv?
Det er ikke mine højttalere, for den svage knitren kommer på de samme steder, hver gang jeg afspiller lyden.
I øvrigt er det fantastisk, at forskeren Bo Holm Jacobsen har bearbejdet vibrationerne i den bornholmske granit til lyd – vel egentlig en lyd, der rent faktisk er til stede i sådanne situationer, men er så dyb og så langtrukken, at man ikke rigtig fornemmer den.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo
Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg