Jordskælv kan varsles
Jordskælv er svære at forudsige. Men en gruppe amerikanske forskere kan registrere ændringer i jordskorpen flere timer før det går løs.
Da jordskælvet her til morgen kl. 6.20 ramte Skåne og det østlige Danmark med en styrke på 4,7 på richterskalaen, kom det helt uden varsel. De mange, som fik morgenkaffen galt i halsen eller trimlede ud af sengen, ville ellers nok have sat pris på en lille advarsel, inden skælvet slog til.
Men jordskælv er meget svære at forudsige. Det måleudstyr, vi har i dag, baserer sig på at opfange superhurtige bølger, som skabes af selve skælvet, og kan dermed kun advare os nogle sekunder før de lidt langsommere, men mere ødelæggende bølger, rammer.
Det vil en gruppe amerikanske forskere lave om på. Det er lykkedes dem, at foretage målinger, som viser karakteristiske forandringer, flere timer før det brager løs.
»Vi arbejder med kollegaer i Kina og Japan med opfølgnings-undersøgelser for at finde ud af, om denne fysiske respons kan måles i andre områder med seismisk aktivitet,« fortæller Fenglin Niu fra Rice University.
Dybe brønde

Før et jordskælv begynder, opbygges der et tryk i jordskorpen i området. Og når jordskorpen presses sammen, bliver luften presset ud af bittesmå sprækker i klipperne. Dette gør, at seismiske bølger - bølger som bevæger sig igennem jorden - bevæger sig lidt hurtigere. Fart-ændringerne er så bittesmå, at de kun kan registreres af super-præcise instrumenter.
Forskerteamet har brugt nye, følsomme instrumenter til at måle tryk-forandringer i jordskorpen ved San Andreas Fault Observatory at Depth (SAFOD) nær Parkfield i Californien. Her er der nemlig boret flere dybe brønde, som forskere kan bruge til at undersøge aktiviteten i området.
Forskerne sænkede en seismisk kilde - et apparat, som danner seismiske bølger - cirka en kilometer ned i den ene brønd. Så sænkede de et avanceret måleinstrument ned til en tilsvarende dybde i en brønd længere væk.
Dermed kunne måleinstrumentet registrere, hvor hurtigt bølgerne fra kilden forplantede sig igennem jordskorpen og måle ændringer i den tid, som de brugte. På den måde fik de en indikation af, om trykket i jordskorpen forandrede sig.
Fakta
VIDSTE DU
Globalt er der ca. 6.200 jordskælv om året med en styrke på mellem 4,0 og 4,9 på richterskalaen.
Kilde: Wikipedia
Og resultaterne tydede netop på, at sådanne ændringer kan fortælle om, hvornår et jordskælv er i anmarch.
Registrerede ændringer ti timer før
De største ændringer blev registreret cirka ti timer før den mest betydelige hændelse i løbet af de to måneder, hvor målingerne foregik: et skælv med styrke tre på Richter-skalaen. Forskerne fandt også forandringer omkring to timer før et mindre skælv.
»Forskere har prøvet at måle forandringerne i hastigheden på bølgerne nøjagtigt og kontinuerligt i flere årtier, men det er først for nyligt blevet muligt at opnå den nødvendige præcision og pålidelighed med forbedret teknologi,« siger Paul Silver fra Carnegie Institution i en pressemeddelelse.
Kort fra jordskjelv.no, som viser den seneste uges jordskælv i Norden:
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Sådan forvandler du vand til whisky
5. marts 2010 kl. 11:38 -
Den gyldne tidsalder for hinduerne og araberne
27. oktober 2009 kl. 10:41 -
Hvorfor uddøde den hvide hundelort?
16. maj 2010 kl. 12:20
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 20 minutter siden
[En beboelig verden?]
-
Af Mogens Michaelsen for 1 time 31 minutter siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















