Jordskælv kan varsles
Jordskælv er svære at forudsige. Men en gruppe amerikanske forskere kan registrere ændringer i jordskorpen flere timer før det går løs.
Da jordskælvet her til morgen kl. 6.20 ramte Skåne og det østlige Danmark med en styrke på 4,7 på richterskalaen, kom det helt uden varsel. De mange, som fik morgenkaffen galt i halsen eller trimlede ud af sengen, ville ellers nok have sat pris på en lille advarsel, inden skælvet slog til.
Men jordskælv er meget svære at forudsige. Det måleudstyr, vi har i dag, baserer sig på at opfange superhurtige bølger, som skabes af selve skælvet, og kan dermed kun advare os nogle sekunder før de lidt langsommere, men mere ødelæggende bølger, rammer.
Det vil en gruppe amerikanske forskere lave om på. Det er lykkedes dem, at foretage målinger, som viser karakteristiske forandringer, flere timer før det brager løs.
»Vi arbejder med kollegaer i Kina og Japan med opfølgnings-undersøgelser for at finde ud af, om denne fysiske respons kan måles i andre områder med seismisk aktivitet,« fortæller Fenglin Niu fra Rice University.
Dybe brønde

Før et jordskælv begynder, opbygges der et tryk i jordskorpen i området. Og når jordskorpen presses sammen, bliver luften presset ud af bittesmå sprækker i klipperne. Dette gør, at seismiske bølger - bølger som bevæger sig igennem jorden - bevæger sig lidt hurtigere. Fart-ændringerne er så bittesmå, at de kun kan registreres af super-præcise instrumenter.
Forskerteamet har brugt nye, følsomme instrumenter til at måle tryk-forandringer i jordskorpen ved San Andreas Fault Observatory at Depth (SAFOD) nær Parkfield i Californien. Her er der nemlig boret flere dybe brønde, som forskere kan bruge til at undersøge aktiviteten i området.
Forskerne sænkede en seismisk kilde - et apparat, som danner seismiske bølger - cirka en kilometer ned i den ene brønd. Så sænkede de et avanceret måleinstrument ned til en tilsvarende dybde i en brønd længere væk.
Dermed kunne måleinstrumentet registrere, hvor hurtigt bølgerne fra kilden forplantede sig igennem jordskorpen og måle ændringer i den tid, som de brugte. På den måde fik de en indikation af, om trykket i jordskorpen forandrede sig.
Fakta
VIDSTE DU
Globalt er der ca. 6.200 jordskælv om året med en styrke på mellem 4,0 og 4,9 på richterskalaen.
Kilde: Wikipedia
Og resultaterne tydede netop på, at sådanne ændringer kan fortælle om, hvornår et jordskælv er i anmarch.
Registrerede ændringer ti timer før
De største ændringer blev registreret cirka ti timer før den mest betydelige hændelse i løbet af de to måneder, hvor målingerne foregik: et skælv med styrke tre på Richter-skalaen. Forskerne fandt også forandringer omkring to timer før et mindre skælv.
»Forskere har prøvet at måle forandringerne i hastigheden på bølgerne nøjagtigt og kontinuerligt i flere årtier, men det er først for nyligt blevet muligt at opnå den nødvendige præcision og pålidelighed med forbedret teknologi,« siger Paul Silver fra Carnegie Institution i en pressemeddelelse.
Kort fra jordskjelv.no, som viser den seneste uges jordskælv i Norden:
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dioxinskandalen - hvordan havnede dioxinen i foderet?
20. januar 2011 kl. 14:26 -
Mængden af havis når bundrekord i Arktis
12. september 2011 kl. 03:51 -
Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede
24. september 2010 kl. 09:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 35 minutter 59 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 39 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















