Jordskælv gjorde døgnet kortere
En forsker hos NASA har beregnet, at jordskælvet ud for Chile har forrykket Jordens akse. Det betyder, at døgnet er blevet en lille smule kortere.

Det meget kraftige jordskælv i lørdags havde ikke kun konsekvenser for Chile og de lande, der blev ramt af den efterfølgende tsunami. Jordskælvet har faktisk også ændret døgnets længde.
Vi behøver dog ikke at skynde os at stille urene, for det er kun en milliontedel af et sekund, døgnet er blevet kortere.
Geofysikeren Richard Gross har studeret Jordens rotation igennem mange år, og ved hjælp af en kompleks model for Jordens rotation har han fundet ud af, at jordskælvet ud for Chile har gjort døgnet 1,26 mikrosekunder kortere.
Jordens massefordeling forrykkes
Sammen med en kollega er Richard Gross fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA's laboratorium JPL kommet frem til, at jordskælvet var så kraftigt, at det flyttede den akse, der går gennem Jordens massemidtpunkt, cirka otte centimeter.
Et jordskælv kan forrykke enorme mængder klippe adskillige meter. Dermed ændres Jordens massefordeling, hvilket påvirker rotationshastigheden.
Hvis man drejer rundt på en kontorstol og trækker armene ind til kroppen, vil man begynde at rotere hurtigere. Samme princip gælder for jordkloden. Når klippemasser forskubbes i forhold til Jordens massemidtpunkt, vil rotationshastigheden - og dermed døgnets længde - ændre sig.
Døgnet bliver længere på lang sigt
Men der er nu andre forhold, der betyder langt mere for Jordens rotation end jordskælv, for eksempel havstrømme eller fordelingen af højtryk og lavtryk i Jordens atmosfære.
Generelt roterer Jorden stadig langsommere, ikke mindst på grund af tidevandskræfterne. Det betyder, at døgnet bliver et par millisekunder længere for hvert århundrede.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Den vågne hjerne i den sovende krop
16. april 2009 kl. 09:24 -
Hubble opdager muligt asteroide-sammenstød
4. februar 2010 kl. 13:10 -
Alle spils filosofi sat på formel
11. maj 2012 kl. 03:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 33 minutter 53 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 37 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Jordskælv gjorde døgnet kortere?
Der er noget der undrer mig.
Der har godt nok været et større jordskælv, også et på Haiti men dette var jo tæt på overfladen og som følge deraf ikke flyttede så meget masse som sidstnævnte ved Chile, På grund af masseforskydningen er det nævt som sandsynligt at Jordens ratationakse har flyttet sig dette kan jo kun påvirke jordens præsitionbevægelse og ikke omdrejningshastighedn.
Hvad der derimod kan påvirke omdrejningshastigheden er at Jorden til stadighed tager på i vægt dels på grund af kosmisk og partikel stråling samt indfald af diverse støre objekter fra verdensrummet, jo mere masse jo lavere omdrejningshastighed, desuden er jordens atmosfære jo belemret med diverse rum-skrot som ligger i en geostationær bane i en vis afstand fra centret (svinghjulseffekt) alt dettre burde resultere i en lavere omdrejningshastighed?
Dersuden bør alle de hidtil anførte højdemålinger jo også korriegeres, da højdekoterne jo nu bliver beregnet ud fra målinger foretaget fra Satteliter på grundlag af beregninger foretaget ud fra jordens massecenter, samt fordelingen af masserne målt ud fra tyndkraftsberegninger, da Jordens tyngdecenter har forrykket sig må de anvedte referncer for højdemålinger jo beregnes på ny.
Med venig hilsen
Asger Schrøder-Petersen