Jordskælv gjorde døgnet kortere
En forsker hos NASA har beregnet, at jordskælvet ud for Chile har forrykket Jordens akse. Det betyder, at døgnet er blevet en lille smule kortere.

Det meget kraftige jordskælv i lørdags havde ikke kun konsekvenser for Chile og de lande, der blev ramt af den efterfølgende tsunami. Jordskælvet har faktisk også ændret døgnets længde.
Vi behøver dog ikke at skynde os at stille urene, for det er kun en milliontedel af et sekund, døgnet er blevet kortere.
Geofysikeren Richard Gross har studeret Jordens rotation igennem mange år, og ved hjælp af en kompleks model for Jordens rotation har han fundet ud af, at jordskælvet ud for Chile har gjort døgnet 1,26 mikrosekunder kortere.
Jordens massefordeling forrykkes
Sammen med en kollega er Richard Gross fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA's laboratorium JPL kommet frem til, at jordskælvet var så kraftigt, at det flyttede den akse, der går gennem Jordens massemidtpunkt, cirka otte centimeter.
Et jordskælv kan forrykke enorme mængder klippe adskillige meter. Dermed ændres Jordens massefordeling, hvilket påvirker rotationshastigheden.
Hvis man drejer rundt på en kontorstol og trækker armene ind til kroppen, vil man begynde at rotere hurtigere. Samme princip gælder for jordkloden. Når klippemasser forskubbes i forhold til Jordens massemidtpunkt, vil rotationshastigheden - og dermed døgnets længde - ændre sig.
Døgnet bliver længere på lang sigt
Men der er nu andre forhold, der betyder langt mere for Jordens rotation end jordskælv, for eksempel havstrømme eller fordelingen af højtryk og lavtryk i Jordens atmosfære.
Generelt roterer Jorden stadig langsommere, ikke mindst på grund af tidevandskræfterne. Det betyder, at døgnet bliver et par millisekunder længere for hvert århundrede.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Smuk stjernetåge
3. februar 2012 kl. 15:31Et nyt astronomisk portræt viser et område i vores galakse, Mælkevejen, hvor nye stjerner bliver født.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Dansker løser gåde om neutronstjerner
2. februar 2012 kl. 19:59Nye teoretiske beregninger afslører, hvordan en hurtigt roterende neutronstjerne, en såkaldt millisekundpulsar, bremser op, når den ikke længere kan suge næring til sig fra sin følgestjerne. -
Dinosaurer: Livet i verdens ældste rugekasse
1. februar 2012 kl. 12:59Bittesmå dinobabyer tumlede rundt i deres reder for 190 millioner år siden, godt bevogtet af deres mødre. Det afslører verdens ældste fossile dinosaurusrede.
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Lykke-paradoks: Lykkelige nationer har høje selvmordsrater
29. april 2011 kl. 09:59 -
Sprøjter sodavandsdåser mindre, hvis man prikker på dem?
25. juni 2008 kl. 14:55 -
Lyd tegner mønstre i sand
6. januar 2010 kl. 18:07
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 4 timer 15 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 4 timer 25 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Jordskælv gjorde døgnet kortere?
Der er noget der undrer mig.
Der har godt nok været et større jordskælv, også et på Haiti men dette var jo tæt på overfladen og som følge deraf ikke flyttede så meget masse som sidstnævnte ved Chile, På grund af masseforskydningen er det nævt som sandsynligt at Jordens ratationakse har flyttet sig dette kan jo kun påvirke jordens præsitionbevægelse og ikke omdrejningshastighedn.
Hvad der derimod kan påvirke omdrejningshastigheden er at Jorden til stadighed tager på i vægt dels på grund af kosmisk og partikel stråling samt indfald af diverse støre objekter fra verdensrummet, jo mere masse jo lavere omdrejningshastighed, desuden er jordens atmosfære jo belemret med diverse rum-skrot som ligger i en geostationær bane i en vis afstand fra centret (svinghjulseffekt) alt dettre burde resultere i en lavere omdrejningshastighed?
Dersuden bør alle de hidtil anførte højdemålinger jo også korriegeres, da højdekoterne jo nu bliver beregnet ud fra målinger foretaget fra Satteliter på grundlag af beregninger foretaget ud fra jordens massecenter, samt fordelingen af masserne målt ud fra tyndkraftsberegninger, da Jordens tyngdecenter har forrykket sig må de anvedte referncer for højdemålinger jo beregnes på ny.
Med venig hilsen
Asger Schrøder-Petersen