Siden 2010 har Europas issatellit, CryoSat-2, lavet de hidtil mest nøjagtige målinger af polarisens tykkelse – både til lands og til vands.
Med disse målinger håber forskerne, at det vil være muligt at lære mere om, hvordan isen reagerer på de globale klimaforandringer. Denne viden er vigtig for bedre at kunne forstå og dermed forudsige ændringer i klodens klima.
Men målingerne fra CryoSat-2 kan også bruges til at bestemme højden af bølger på havet og denne information er vigtig for at kunne varsle om dårligt vejr til søs. Det kræver naturligvis, at data fra satellitten hurtigt gøres tilgængelige.
Det var som udgangspunkt ikke hensigten. Men nu har folkene bag missionen ændret denne tilgang, så data bliver tilgængelige næsten lige så hurtigt som de bliver indsamlet - såkaldt ’fast delivery mode’.
CryoSat-2 laver målinger med et avanceret radarsystem ved navn SIRAL (Synthetic aperture Interferometer Radar ALtimeter). SIRAL måler højden fra satellitten og ned til overfladen. Det er med disse data at både isen og bølgerne kan studeres.
Målingerne giver også information om havniveauet, der blandt andet afspejler mængden af varme i de øverste lag af havet. Denne varme er et energidepot, der kan føre til dannelsen af orkaner.
Ved at kombinere målingerne fra CryoSat-2 med data fra andre satellitter – blandt andet den europæiske miljøsatellit Envisat og amerikanske satelliter - bliver den samlede måling af bølgehøjden og vindhastigheden endnu bedre.
Hidtil har ’fast delivery mode’-data kun været tilgænglige for National Ocean and Atmospheric Organisation (NOAA) i USA, men fra og med februar vil de vigtige data fra CryoSat-2 være tilgængelige for alle brugere.
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
