Laseropmålinger har givet det til dato mest detaljerede og præcise kort over Månens overflade. Højopløsningskortet afslører hemmeligheder om Månens indre og fastslår, at der heller ikke er vand under Månens overflade
Den japanske satellit SELENE har ved hjælp af en laserhøjdemåler som den første kortlagt hele Månens overflade så nøjagtigt, at objekter helt ned til 15 meters størrelse bliver synlige.
Kortet blev udgivet 13. februar i tidsskriftet Science af et internationalt forskerhold fra Japans Nationale Astronomiske Observatorium, anført af Hiroshi Araki.
Topografi afslører skorpens stivhed
SELENEs gode resultater er blevet mulige, fordi den har to mindre satellitter til at hjælpe sig.
»Dette design forbedrede betydeligt vores evne til at beregne SELENEs kredsløb mere nøjagtigt end det har været muligt før, især på bagsiden af Månen. Det har resulteret i mere præcise topografiske laserhøjdemålinger,« fortæller C. K. Shum fra Ohio State University, som er en del af det internationale forskerhold, til tidsskriftet Science.
Laserhøjdemålingerne er nødvendige for at kunne fastslå, om der er vand under Månens skorpe. Hvis der er vand under Månens overflade, vil den være fleksibel ligesom Jordens, hvis kontinentalpladebevægelser til dels skyldes vandets ‘smørende’ virkning.
\ Fakta
VIDSTE DU
SELENE står for SELeneological and ENgineering Explorer.
Satellitten blev opsendt 14. september 2007 og nåede Månen 3. oktober samme år.
Både USA, Europa, Indien, Kina og Japan har lige nu satellitter I kredsløb om Månen
Månens overflade har dog vist sig at være for rigid til, at der kan være vand i nævneværdige mængder selv langt under overfladen. Men det ser ikke helt så slemt ud på Mars:
Mars’ overflade er mindre stiv, men ikke så fleksibel som Jordens, og det betyder, at der måske engang kan have været vand på Mars, selvom overfladen nu er meget tør. Hvis der er vand i Mars, er det ikke i nærheden af overfladen.
Vigtigt værktøj til månelandinger
Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet bekræfter, at opmålingen er den mest nøjagtige til dato, men understreger at fraværet af vand ikke som sådan er ny viden.
»Kortet skal bruges til fremtidige månelandinger,« påpeger han. Derudover bliver det vigtigt for månekøretøjer, der skal undersøge Månens overflade for mineraler. Det råstof, man primært er ude efter, er Helium 3, som kun findes i uanselige mængder på Jorden.
Helium 3 er et uhyre potent råstof til fusionskraft. Man ved med sikkerhed, at det findes store nok mængder på månen til, at hele klodens energibehov kan dækkes, hvis der blot tre gange årligt flyves en last til jorden med rumfærger af den størrelse, som bruges i dag.
Og det kan lade sig gøre med allerede tilgængelig teknologi: Helium 3 findes i mineraler, der nedbrydes ved 600 grader, hvorefter gassen frigøres og kan opfanges. Herefter har man ren fusion uden forureningsstoffer.