Det går hurtigere medafsmeltningen af Indlandsisen, end klimamodellerne har forudsagt. De skal forbedres, siger dansk fysiker efter ugens klimakonference i Nuuk.

Indlandsisen på Grønland er ikke bare en gigantisk isterning, der smelter lidt i kanterne, når temperaturen stiger.

Det er et komplekst system med en masse dynamiske processer, som vi kun lige er begyndt at forstå. Og derfor er vi stadig ikke særlig gode til at forudse, hvad der sker med det unikke stykke natur, når klimaændringerne slår igennem.

Det var et af hovedbudskaberne på den netop overstående klimakonference i Nuuk på Grønland, hvor forskere fra hele verden sammen med grønlandske beslutningstagere diskuterede fremtiden for havisen og Indlandsisen i det arktiske område.

Et er dog sikkert: Afsmeltningen foregår i disse år langt hurtigere end forudset af det internationale klimapanel, IPPC, i deres seneste rapport.

»Vi er bekymrede over, at isen smelter så stærkt,« fortæller isforskeren, ph.d. Sebastian H. Mernild over telefonen fra Nuuk.

Tipping point på vej

Sebastian Mernild forsker netop i Indlandsisens forhold og har på konferencen præsenteret sine nyeste resultater, der viser at et såkaldt 'tipping point' vil indtræffe i begyndelserne af 2040'erne, hvis IPCCs A1B klimafremskrivninger anvendes.

Tipping point er defineret som en situation, hvor afstrømningen af smeltevand gennem en årrække er større end tilførslen af ny sne. Dermed vil der være et stort samlet tab af masse for Indlandsisen på overfladen.

At vi så allerede nu står med et stort problem, skyldes, at afsmeltningen på isens overflade kun står for cirka halvdelen af den samlede afsmeltning, mens den anden halvdel skyldes de dynamiske processer, som fører til afbrækning af isbjerge.

Nyheden ryddede forsiden på Dagbladet Information tirsdag og gik efterfølgende turen rundt i de øvrige danske medier. Nu har medierøgen så lagt sig og forskerne har haft et par dage til at gøre status for den seneste nye viden om den arktiske is.

Indlandsisen er et komplekst system

Der tegner sig et komplekst billede, fortæller den unge klimaforsker:

»Indlandsisen er et stort system med en masse dynamiske processer, som vi først så småt er begyndt at forstå,« siger han og uddyber:

»Vi ved for eksempel, at mere smeltevand i bunden af en gletsjer får hele gletsjeren til at glide lettere på underlaget. Men vi har jo grundlæggende det problem, at vi ikke kan komme ind under isen. Derfor er vi nødt til at bygge computerbaserede modeller af isen for at kunne forudsige, hvad der vil ske med den i fremtiden.«

Den øgede overfladeafsmeltning og den efterfølgende mindre modstand ved isens bund ser Sebastian Mernild som et tegn på, at de modeller, forskerne og IPCC hidtil har brugt, ikke har været gode nok.

Modellerne beskriver isen ved at lægge et fintmasket net hen over den, et såkaldt 'grid', men noget tyder på, at nettet ikke er tilstrækkeligt fintmasket.

»Vi skal være bedre til at sætte tingene på ligninger. Vi har blandt andet et behov for at gå ned i 'grid'-størrelse. Vores nuværende modeller arbejder med felter, der er 10x10 kilometer. Men netop fordi isen er så kompleks en størrelse, vil vi gerne helt ned på 5 km, 1 km eller måske blot 500 m i grid-størrelse,« fortæller han.

IPCCs næste rapport under opsejling

Det er dog langt fra simpelt, da fysikken i de nuværende modeller er en anden end den, der fungerer ved de mindre grid-størrelser. Fysikerne kan derfor ikke blot skrue op for computerens regnekraft og nedskalere deres modeller. Der skal knokles med ligningerne.

Men isforskerne har travlt: IPCC varmer allerede op til sin næste store rapport (den femte klimarapport), som har deadline for forskerbidrag i 2012. Al fokus er nu på at få lavet nogle bedre modeller inden da.

»Vi skal sgu' levere varen frem til 2012,« som Sebastian Mernild udtrykker det.

Politikere fra Grønland snakkede med

Konferencen i Nuuk har været en anden måde at levere varen på, fortæller han:

»Det har været forfriskende, at de grønlandske politikere har deltaget på den første del af konferencen. Forskermiljøet er nogle gange lidt indelukket, men vi laver jo ikke bare videnskab for videnskabens egen skyld. Den skal jo kunne bruges til noget.«

Selv flytter Sebastian Mernild nu - efter tre år ved University of Alaska Fairbanks - til New Mexico til Los Alamos National Laboratory, for at bore sig længere ned i Indlandsisens dynamiske processer.