Annonceinfo

Ind under huden på Vesta

Dawn-sondens undersøgelser af Vesta har bekræftet, at den store asteroide har mere til fælles med jordlignende planeter end med andre asteroider.

En illustration af Vestas indre opbygning baseret på Dawn-sondens målinger. (Illustration: NASA/JPL-Caltech)

Siden d. 16. juli sidste år har NASA-sonden Dawn kredset om Vesta, der er det tredjestørste og næsttungeste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.

Selvom Dawn fortsat er i fuld gang med at undersøge Vesta, er forskerne bag missionen allerede nået frem til interessante resultater ved hjælp af sondens målinger.

Således har forskerne bl.a. fået bekræftet deres formodning om, at Vesta har mere til fælles med Jorden og de øvrige stenplaneter (Merkur, Venus og Mars) end med de andre medlemmer i asteroidebæltet.

Stumper af Vesta på Jorden

Vesta har nemlig - ligesom de jordlignende planeter - en lagdelt opbygning med en jernkerne inderst omgivet af en kappe og en skorpe af stenmateriale.

Forskerne formoder derfor, at Vesta er blevet dannet på samme måde som Jorden og de andre stenplaneter, da Solsystemet blev født for 4,56 milliarder år siden.

Ud over resultaterne om Vestas opbygning, så har Dawns undersøgelser også bekræftet, at en særlig gruppe af meteoritter, der er fundet her på Jorden, stammer fra Vesta.

Disse stumper af Vesta udgør omkring seks procent af alle meteoritter, der falder på Jorden.

Dawns observationer har dog også overrasket forskerne. Således har landskabsformerne på asteroiden vist sig at være mere varierede end forventet.

Dawn flyver videre til dværgplanet

Det er planen, at Dawn skal fortsætte sine undersøgelser af Vesta frem til d. 26. august i år.

Herefter flyver den videre og vil i februar 2015 blive bragt i kredsløb om det største medlem af asteriodebæltet, dværgplaneten Ceres.

Dawn er den første rumsonde nogensinde, der i løbet af dens mission skal bringes i kredsløb om to forskellige objekter i Solsystemet.

I første omgang kan forskerne dog glæde sig over de resultater Dawn allerede har leveret.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Den flyvende pilekvist

    Her følger en historie. Det er en historie om faglig nysgerrighed og opfindsomhed. Om udviklingen af en geofysisk metode, der viste sig at være en blomstrende forretning. Og om en gruppe forskere, der brændte for at få deres forskning ud i virkeligheden.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne
  • Hør lyden, der kan skræmme en elefant

    Elefanter spiser landmændenes afgrøder i Indien. Forskeren har lavet test for at finde frem til den mest effektive metode til at holde dem væk.
  • En oplyst videnskab: Temaer fra 1700-tallet

    I oplysningstiden konsolideredes den nye naturvidenskab, der udviklede sig til en anerkendt og populær del
 af den europæiske lærdoms- og kulturtradition. Samtidig opstod nye områder og perspektiver på studiet af naturen, blandt andet inden for naturhistorie, kemi og elektricitets-lære.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Bestil en forsker

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg