Jordens bane om Solen er ikke helt cirkelrund, men er en smule aflang (ellipseformet).
Afstanden mellem Jorden og Solen varierer derfor året rundt med mindste afstand i begyndelsen af januar og største afstand i begyndelsen af juli.
I år er Jorden længst fra Solen i dag, 5. juli, hvor afstanden til vores livgivende stjerne vil være 152,1 millioner km.
Forskel på syv procent
Når Jorden i begyndelsen af januar er tættest på Solen, er afstanden ca. 147,1 millioner km.
Denne forskel på 5 millioner km mellem januar og juli er årsag til, at det sollys, vi modtager i juli, er omkring syv procent mindre intenst end i januar. For os der bor på den nordlige halvkugle kan det således virke lidt pudsigt, at Solen er længst væk, når vi har det varmest.
Det er imidlertid sådan, at årstiderne hovedsageligt bestemmes af jordaksens hældning på 23,5 grader i forhold til Jordens bane omkring Solen.
Det er denne hældning, der er vist på en globus, som altså ikke står på skrå, bare fordi det ser pænere ud.
Når det er sommer på den nordlige halvkugle, er det, fordi jordaksen hælder mod Solen, således at solstrålerne falder mere stejlt på den nordlige halvkugle (Solen står højere på himlen) og dermed varmer mere effektivt. Samtidigt er dagene meget længere end om vinteren.
Land eller vand
Et halvt år senere er den modsatte situation aktuel, og det er sommer på den sydlige halvkugle. Det faktum, at sollyset er syv procent mindre intensivt, når vi har sommer nordpå, kunne så formodes at give os koldere somre, men det er ikke tilfældet.
Sagen er den, at den nordlige halvkugle er mere dækket af landjord end den sydlige. Landjorden er lettere at opvarme end havene, hvorfor vi – så at sige – får mere ud af den stråling vi modtager fra Solen.
Det resulterer i det lidt pudsige forhold, at somrene på den nordlige halvkugle i gennemsnit er varmere end på den sydlige halvkugle selvom Solen altså er længst fra Jorden i juli.
