Annonceinfo

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi overføres til fattige lande.

Landbruget i fattige lande skal støttes, mener miljøforskere. (Foto: Colourbox)

I 2050 vil der være over ni milliarder mennesker på Jorden. Men hvor meget kan vores planet holde til?

Retten til sund mad er nedfældet i menneskerettighederne, men allerede i dag påvirker landbruget i høj grad miljøet.

Områder, der ryddes til fordel for landbruget, betyder, at mange dyr mister deres leveområder, hvilket er en trussel for biodiversiteten. Gødning skader økosystemerne både på land, i havet og i ferskvand.

Derudover stammer cirka en fjerdedel af verdens udslip af drivhusgasser fra jordrydning, produktion af afgrøder, samt gødning.

Samtidig ved vi, at meget af landbruget i de fattige lande giver et lavt udbytte og besidder et stort potentiale for forbedring. I 2005 var landbrugene i verdens rigeste lande tre gange så effektive som i verdens fattigste, målt i kalorier.

Konsekvenserne afhænger af metoderne

»Intensivering af landbruget i form af overførsel og tilpasning af teknologi, samt forbedringen af jordens frugtbarhed i de fattige lande, kan begrænse denne ulighed og give en globalt set mere retfærdig adgang til mad.«

»Det vil også begrænse udslippet af drivhusgasser og dyrearters udryddelse, fordi der bliver ryddet mindre jord til landbrug.«

Sådan lyder det fra en gruppe forskere, som har undersøgt forskellige globale strategier for at mætte verdens munde i 2050. Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

De amerikanske forskere har foretaget en beregning af, hvor mange afgrøder, der skal produceres, hvis vi skal dække hele verdens madbehov.

Den forventede udvikling vil kræve en fordobling af de globale afgrøder inden 2050, konkluderer de.

Konsekvenserne for miljøet som følge af en fordobling afhænger af, hvordan vi opnår den forøgede produktion. Vi kan vælge at rydde mere land eller intensivere produktionen i de områder, som allerede er opdyrket.

Den aktuelle tendens er, at fattige lande med mindre effektivt landbrug rydder stadigt større områder til fødevareproduktion, mens de rige lande øger det eksisterende landbrugs effektivitet gennem teknologiske forbedringer.

Begrænset plads til landbrug på Jorden

Det meste af kloden er hav. I alt har cirka 13 milliarder hektar land at gå rundt på, og kun cirka 4 milliarder er egnet til landbrug.

I dag udnytter vi omtrent 1,5 milliarder hektar til afgrøder og 2,5 milliarder hektar til overdrev.

Vi har cirka 450 millioner hektar ikke-kultiverede områder, som er egnede til landbrug, og som samtidig ikke er skov, beskyttede områder eller tætbefolkede med mere end 25 personer per kvadratkilometer.

De globale udslip af klimagasser bliver set som et stort problem for miljøet. Ifølge IPCC udslipper vi årligt drivhusgasser, der tilsvarer cirka 50 gigaton CO2-ækvivalenter.

Rydning af land, produktion af afgrøder samt gødning står altså for cirka en fjerdedel af disse udslip.

Globalt bruger vi omkring 100 millioner ton nitrogen til gødning i landbruget.

Vores valg har store konsekvenser

Fortsætter vi denne tendens med intensivering af landbrug i de rige lande og udvidelsen af markerne i de fattige lande, vil det få store konsekvenser for miljøet.

Inden 2050 skal vi i så fald rydde endnu en milliard hektar til afgrøder.

Bedre udnyttelse af jorden skal hjælpe fattige landes landbrug. (Foto: Colourbox)

Landbrugets udslip af drivhusgasser vil stige kraftigt til cirka 11 ekstra gigaton CO2-ækvivalenter om året, ud over det aktuelle udslip.

Til gødning vil vi bruge i alt cirka 250 millioner ton nitrogen om året.

»Disse forøgelser vil medføre udryddelse af arter, tab af økosystemer, forhøjede niveauer af drivhusgasser i atmosfæren, samt vandforurening,« skriver de amerikanske forskere.

På den anden side kan større globale investeringer i forbedret, tilpasset og overført teknologi reducere disse miljøkonsekvenser kraftigt.

Det scenarie, som forskerne tror mest på, indebærer, at der vil være fokus på at begrænse mængden af nyt land, der bliver ryddet til fordel for landbrug.

I dette scenarie vil vi kun have brug for 0,2 milliarder hektar nyt land til afgrøder inden 2050. Det vil producere ekstra drivhusgasudslip, som svarer til 3,6 gigaton CO2-ækvivalenter. Brugen af nitrogen til gødning vil ligge på i alt 225 millioner ton om året.

»Analysen tyder på, at dette er det bedste alternativ for at minimere tabet af biodiversitet og drivhusgasudslip,« skriver forskerne.

Investeringer i landbruget i ulande er den bedste fremgangsmåde

Økologiprofessor David Tilman fra University of Minnesota er hovedforfatter til studiet.

Han skriver i en email til forskning.no, at investering i landbruget i ulandene er den bedst kendte måde at nedbringe drivhusgasudslip fra rydning og landbrug.

»Disse investeringer hjælper også med til at bevare den globale biodiversitet. Det kan også være en vej mod økonomisk udvikling og stabilisering af nationer på grund af adgangen til mad,« skriver han.

Ruth Haug er professor ved Institutt for internasjonale miljø- og utviklingsstudier ved Universitetet for miljø og biovitenskap (UMB). Hun finder det nye studie interessant.

»Hovedbudskabet er, at det er mest klima- og miljøvenligt at møde den øgede efterspørgsel efter mad med en intensivering af landbruget i lande, hvor udnyttelsen er lav, det vil sige i udviklingslande,« siger hun.

»Også for at modvirke sult og fattigdom er det godt, at man vil hæve den ekstremt lave udnyttelse på de eksisterende marker. Det vil kræve investeringer, teknologi og viden,« tilføjer hun.

»Når man ser på, hvad der bliver brugt på landbruget i nord i forhold til i syd, er det ikke så underligt, at der er så stor forskel,« siger hun.

Svært for ulande at opbygge eget landbrug

»Mange bruger det, at man skal øge den globale madproduktion, som et argument for at investere og producere mere i de rige lande.«

»Her har vi miljøargumenter for at intensivere produktionen i ulandene og reducere den nuværende forskel i udnyttelsen,« siger Ruth Haug.

»Jeg kommer til samme konklusion ud fra fødesikkerhed og fattigdom. Det er spændende, at de amerikanske forskere er kommet frem til dette ud fra miljøberegninger,« siger hun.

Ifølge Haug har der været investeret meget lidt i landbrug i afrikanske lande i de sidste tre årtier.

»Det har været billigere og nemmere for dem at importere mad. Det at investere og opbygge eget landbrug er svært, når man får dumpet hvede fra EU, kyllinger fra Brasilien og løg fra Holland,« siger hun.

»Rige lande har brugt Afrika som en måde at komme af med deres overskudslagre på, og der har været en del snak om subsidieret fødevareproduktion i USA og EU. Dumpning har gjort det svært at opbygge egne produktionssystemer,« siger hun.

Fattige lande har på grund af prisdumpning haft svært ved at etablere deres egne landbrug. (Foto: Colourbox)

»Bønderne har ikke engang kunnet konkurrere på egne markeder. De er blevet udkonkurreret af import,« siger Ruth Haug.

'Landbrug kan få folk ud af fattigdom'

Kristin Kjæret er daglig leder af FIAN (FoodFirst Information and Action Network) i Norge. Hun er kritisk over for, at den norske regering har nedprioriteret støtten til landbrug.

Hun fortæller, at 70 procent af mennesker, der er udsat for underernæring, bor i landsbyer og er tilknyttet landbrugsøkonomien.

»Landbrug kan få folk ud af fattigdom,« siger hun.

Samtidig påpeger hun, at visse satsninger på landbrug kan få en negativ effekt på befolkningen.

Hun fortæller, at mens der blev foretaget meget få investeringer i landbrugene i fattige lande fra 1980erne og frem til fødevarekrisen i 2007, har det nu ændret sig dramatisk.

En rapport fra FN's Menneskerettighedsråd viser FN's specialrådgiver for retten til mad, Olivier de Schutters, at udenlandske direkte investeringer i landbruget var på cirka 600 millioner dollars om året i 1990erne. Det er imidlertid steget til gennemsnitligt 3 milliarder dollar om året for perioden 2005-2007.

»For os, der arbejder med retten til mad, er der to vigtige dimensioner. Den ene er, hvilke slags landbrugsmodeller, som vil komme de fattige til gode.«

»Den anden er, hvordan udenlandske direkte investeringer udgør en trussel for retten til mad, på grund af tvangsflytninger og begrænsninger på landbrugsreformer,« siger Kristin Kjæret.

»Småbønder skal have kontrol over deres jord, ligesom de skal have viden og adgang til kreditordninger og markeder. Olivier de Schutters giver masser af eksempler på, hvordan forskellige lande har formået at øge produktionen på en måde, som kommer de fattige til gode,« siger hun.

Kjæret er meget kritisk over for brugen af bistandspenge til at etablere store plantager, som norske fonde ellers har gjort, eksempelvis i Mozambique.

»Disse plantager bidrager med arbejdspladser, men magtforholdet mellem ejerne og de ansatte er ofte meget skævt. Landbrugsarbejdere er meget udsatte for brud på retten til mad og andre arbejderrettigheder,« siger hun.

Bistanden bør fokusere på små landbrug

Kjæret mener, at bistanden bør gå til mindre familiegårde, hvor man kan dyrke mere varieret og få mere nærende mad ud af det.

»De store plantager er heller ikke særlig miljøvenlige, med mange insektmidler og monokultur, ligesom det er rettet mod eksport og uden lokal forankring,« siger hun.

»Vi skal satse på et landbrug, som ikke fører til fremtidige brud på retten til mad,« siger hun.

Hun henviser til konsensusrapporten Agriculture at a Crossroads fra det, hun kalder landbrugets klimapanel, IAASTD eller International Assessment of Agricultural Knowledge, Science and Technology.

»Her understreger over 400 forskere, at man bliver nødt til at ændre måden at drive landbrug på, både på grund af økologiske hensyn, men også for at sikre retten til mad for alle,« siger hun.

Kjæret mener, at det er vigtigt at støtte bondebevægelser og andre sociale bevægelser, som selv kan være med til at påvirke landenes landbrugspolitik.

»Forum for Udvikling og Miljøs fødevaresikkerhedsgruppe anbefaler, at norsk landbrugsbistand øges til 10-15 procent af den totale bistand, og at den hovedsageligt bidrager til at styrke bæredygtige, små landbrug,« siger hun.

»En stor del af denne bistand bør gå gennem bondeorganisationer i ulande, og den bør bruges til bonde-til-bonde-oplæring, deltagende forskning, samt støtte til opbygning af kooperativer,« siger Kristin Kjæret.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

Mad til 10 mia?

Mange artikler af teoretikere, der gerne vil løse klodens sultproblem, tager fat på Afrika, hvor forholdene for landbrugsproduktion mange steder er ret ringe.
I artiklen mener forfatterne at:
"Gødning skader økosystemerne både på land, i havet og i ferskvand."
Da gødning er mad for planter, kunne man med lige så god ret påstå, at mad for mennesker er skadeligt!
Uden gødning vil økosystemerne dø - så enkelt er sagen. Er der nogen, der tvivler, så prøv artiklens budskab på jer selv og jeres børn.!
I artiklen nævnes at "Globalt bruger vi omkring 100 millioner tons nitrogen til gødning i landbruget - i 2050 250 mio tons."
Og hvad så? Det fremgår ikke af teksten, om forfatterne mener det er godt eller skidt!
Kvælstof er i hvert fald nødvendigt for planterne, hvis de skal syntetisere proteinstoffer, der er grundlaget for celledeling!
Om man tilfører nitrogen (kvælstof) via mineralgødning eller lader bælgplanternes knoldbakterier samle det ind fra luften er ligegyldigt, kvælstof er sammen med en række andre mineraler livsnødvendige for plantevækst - uanset om det er kulturplanter, træer eller alger.
En del af artiklens politiske indhold er naivt - det er magthaverne, der overtager produkterne i Afrika og sælger dem videre - og bruger valutaen til eget behov.
Problemerne er i Afrika er mange, der ikke er nogen middelklasse - landbrugsproduktion er afhængig af både plantenæringsstoffer, vand i vækstperioden og de har ingen naturlige midler til at bekæmpe angreb af skadevoldere på afgrøderne.
Skal landbruget udvikles på dette kontinent er man nødt til at benytte sig af de metoder, der bruges i de udviklede områder. Ingen af forfatterne er uddannede indenfor landbrug, det er et problem.

pröv at spise en gammel and

pröv at spise en gammel and og faa ondt i taenderne og de zygomatiske muskler !

Spis en måge!

Måger, tang, gopler (vandmænd) og insekter må også kunne bruges til fødevare i fremtiden...

der bruges 1 liter af et

der bruges 1 liter af et eller andet mineralsk olie for at lave 1 liter bioethanol!!!!!!!!!!!!!!

Produceres der allerede mere end vi behøver nu?

I medierne kunne man for nyligt læse om »madspild« - mener det var op mod 30% der bliver smidt ud af forskellige årsager. Gælder nok mere i de rige lande end de meget fattige. Omfordeling blev nævnt i et af indlæggene - og ja, hvis vi udnytter bedre og undgår spild, så kan der blive noget at omfordele.

Et andet spørgsmål er »overforbrug« - forbruger vi mere end vi behøver? Tilsyneladende ja, da en masse mennesker i den vestlige verden - læs økonomisk velstillede - forbruger flere fødevarer end nødvendigt. Mon ikke det falder ind under det begreb man kalder for »fedme-epedemi«? Det hører vel også til under »omfordeling« og vil samtidig have en sundheds stimulerende effekt - et spørgsmål om oplysning og motivation!

For omkring 40 år siden var der meget dommedags-tale om overbefolkning og hvordan verdens befolkning kunne brødfødes i fremtiden. Foreløbigt er det lykkedes meget godt - og hvis især lokale krige undgås, så bønderne får ro og tid til at dyrke deres jord, er der mange ekstra ressourcer. Man bør undlade at støtte krigsførende parter - det være sig lige så vel indirekte gennem velment fødevare-nødhjælp - og i stedet intensivere motivation til aktiv selvhjælp, så lokale landsbrug kommer i gang. Det er jo også et væsentligt argument i artiklen, men nok mest et politisk spørgsmål, herunder pris og subsidier.

Og så producerers der allerede en del afgrøder til energi - fx. bioethanol - som med en 2. generations teknologi kan blive til fødevare produktion og affaldsprodukterne i stedet anvendt til energi.

Problemet er nok ikke så uoverkommeligt - hvis motivation og vilje er til stede.

Vertical farming!

Jeg er sikker på at "Vertical farming" (også kaldet "City farms" m.fl.) er det nye sort når vi skal tænke på at brødføde flere mennesker - og det er måske i virkeligheden også den bedste løsning at bruge til at hjælpe de fattige lande med at dyrke fødevare selv. I hvert fald synes jeg det kan se uoverskueligt ud af dyrke noget som helst fornuftigt udover hunger flere steder i afrika (de steder vi ser på tv om ikke andet), men i en meget kontrolleret biosfære er det pludselig en helt anden historie.

Derudover kommer også ting som at, flere og flere mennesker flytter indtil byerne - men vores føde vare produceres stadigt "på landet" - har vil Vertical farming også kunne gøre en forskel. Her kan du i virkeligheden flytte "farmen" ind midt i byen, hvor arbejdskraften er og hvor behovet for fødevarene også er. Hertil kommer at det bliver meget mere miljøvenlig "landbrug" i kraft af meget mindre transport af fødevare og at de kontrollerede miljøer ikke vil udlede kvælstoffer o.lign.

Man kan vel i virkeligheden sige at det er det teknologiske fremskridt inden for fremskaffelse af fødevare - jeg ser i hvert fald fremtil at det begynder at blive mere almindeligt med "Vertical farms".

Se evt. mere her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Vertical_farming

Nogle design forslag:

http://weburbanist.com/2008/03/30/5-urban-design-proposals-for-3d-city-f...

mad og vand til alle,hvis man ville

Vand og energi til alle der har brug for det.Hvis man byggede en slags drivhuse,paa havet taet paa kysten,i tropiske subtropiske omraader,specielt uopdyrkede omraader,kunde man,saaledes i drivhusene,opvarme og kondensere vand og bringe det i land,for at öge produktionen udspaende et sort net i overfladen,med metaltraade og saadan lave elektricitet samtidigt,her har vi saa en metode til at skabe,de nödvendige betingelser for nye beboelses omraader,her er solenergie og elektricitet fra havet,de eneste energikilder,ingen forurening,udover fabrikationen og transporten,af disse specielle drivhuse.
Hvis dette projekt,kunde blive udfört i stor stil i millioner af km²,kunde vi ogsaa kontrollere klimaet,den absorberede energi,vil hermed nedsaette,den globale opvarmning.
En forholdsvis billig lösning,i forhold til de meget fantasifulde og dyre forslag,ex sende spejle op i atmosfaeren.

Mad til 9 milliarder mennesker

Vi producerer allered nok mad til ni milliarder vi skal "bare " fordele det noget bedre og så øge holdbarheden det vil også gavne miljøet

Nedbrydeligt affald

Ud over at producere mad til os alle, bør man også sørge for, at affaldsprodukterne skal kunne nedbrydes, så de kan indgå i naturens cyklus.
Man har jo hørt om den ø på størrelse med staten, Texas, af flydende plastikaffald, der findes i midten af Stillehavet.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg