Hvordan beskytter man mod nye naturkatastrofer?

For seks år siden ramte cyklonen Nargis Myanmar med vindhastigheder på op til 200 km i timen og en næsten 4 meter høj stormflod. Resultatet var mere end 140.000 døde mænd, kvinder og børn.

Når en katastrofe af det omfang rammer, vil det være oplagt at spørge, hvad der gøres for at undgå lignende katastrofer i fremtiden.

Var Nargis var en enlig svale – eller var cyklonen et forvarsel om, hvad klimaforandringerne også kan medføre i denne del af Sydøstasien?

Siden Nargis er Myanmar, som er et ekstremt fattigt land, blevet indhentet af politiske forandringer og befinder sig nu i en mere eller mindre kaotisk overgangstid mod demokrati. Det ser ud som om, at opmærksomheden fra tiden efter Nargis stille og roligt er fordampet i varmen.

Det er dog ikke alle, der har glemt fortiden. Den danske forsker Steen Christensen er blandt dem, der stadig arbejder benhårdt for at undgå, at naturkatastrofer som Nargis får samme altødelæggende konsekvenser i fremtiden.

Deltaet er Myanmars spisekammer

Ayeyarwady-deltaet er fladere end en fregne. Når man sejler på floderne og kigger ind på land, er det oftest en grøn mur af nipa palmer, der spærrer for ens nysgerrige blik.

Derfor kommer det som lidt af en overraskelse, når der i ny og næ er korridorer i muren, som afslører, at der inde bag ligger vidt udbredte rismarker med et par enkelte større træer og nogle skrøbelige palmehytter.

Deltaet er Myanmars spisekammer, hvor man især dyrker ris på øerne og fanger fisk i floderne og langs kysten.

Der har været dyrket ris i deltaet, lige siden Myanmar var en britisk koloni. I 1980’erne kom der yderligere gang i risplantningen, som har betydet, at store arealer blev ryddet for mangroveskov og anden vegetation.

Landbruget gjorde tidligere Myanmar til verdens største eksportør af ris og har betydet smør på brødet for mange. Prisen har været sårbarhed over for kraftige storme.

Enkelte steder er jorden blevet så udpint, at den ikke engang kan bruges til at dyrke ris på længere. Her rykker lokale NGO’er ind og genplanter den fældede mangrove, ikke kun som et værn mod storme, men også som en alternativ indtægtskilde for de lokale landsbyer.

Shelters og varslingssystemer skal beskytte fremover

Selvom klimaforudsigelserne for Myanmar fokuserer mere på mere regn (der falder i forvejen to meter regn om året i deltaet), men også egentlige tørkeperioder, så er landet udsat for ekstreme fænomener som cykloner.

Det mest oplagte på den korte bane for at forhindre tab af menneskeliv, skulle en ny Nargis overrende deltaet, er:

1. At bygge masser af shelters – forstærkede bygninger med plads til mange mennesker og forsyninger. (Og der er da også bygget mange shelters, men næppe nok til at rumme alle.)
2. At etablere et effektivt varslingssystem, der kan nå selv de fiskere og bønder, der befinder sig på de mest øde og udsatte steder. Ifølge United Nations Development Programme er varslingssystemet også noget, der arbejdes på. Systemet er ikke helt effektivt ud i alle kroge på nuværende tidspunkt, men det er undervejs.
3. Endelig er der arbejdet på den lange bane med at beskytte kysten med naturlige fysiske barrierer – for eksempel skov.

Genplantning kræver massiv indsats

Ph.d. og cand.scient. Steen Christensen arbejder som koordinator i Bangkok for Mangroves for the Future (MFF), en organisation der blev etableret i 2006 med Bill Clintons hjælp efter 2004 tsunamien i Det Indiske Ocean.
Om mangroveskove som et middel der kan dæmpe effekterne af cykloner og storme, siger han:

»Forskellige forskningsresultater viser, hvilken typer mangrovetræer der giver den bedste beskyttelse mod bølger og storm. Indviklede formler siger noget om stammernes struktur, mængden af rodfæstede grene og dybden af skoven.«

»Man kan på den måde regne sig frem til, at for hver 100 meter barriere af tæt skov, der er, vil bølgestyrken blive reduceret med omkring 10 procent. Der er mange eksempler på, at mangrove er en effektiv buffer mod storme og cykloner. For eksempel var skadevirkningerne af Nargis meget mindre i de områder, der var beskyttet bag en mangroveskov, end hvor dette ikke var tilfældet.«

»Men der skal meget til – det er ikke nok med bare at plante en række træer ude på stranden. Og så skal man være opmærksom på, at nogle steder virker genplantning fint – men bestemt ikke alle steder.«

Saver sin egen gren over

Set i det relief er det forsvindende små mængder skov, der bliver genplantet. FREDA er en lokal Myanmar NGO, som allerede i 1995 begyndte med at genplante mangrover.

Organisationen har fire feltstationer i Ayeyarwady-deltaet, hvor de blandet andet dyrker forskellige mangrovearter til senere udsætning.

FREDA arbejder dog også på andre fronter med at beskytte den meget sparsomme mangrove, der er tilbage. Formanden for FREDA er U Ohn, en ældre, vindtør herre med en fast og dyb stemme. Han forklarer:

»Ifølge vores undersøgelser var der indtil 2008 mellem 80-85 procent mindre mangrove i deltaet end oprindeligt. I løbet af de seneste 30-40 år har vi genplantet ca. 2.000 hektar mangroveskov, hvor vi har brugt mere end 20 forskellige træarter.«

»Men vi angriber også mangroveproblematikken på en anden måde, idet vi fremstiller små familieovne, der bruger 60 procent mindre brændsel end de mere gængse ovne. De bliver fordelt ude i landsbyerne, og derved spares der på brændslet, som igen betyder mindre behov for mangrovetræ.«

En anden lokal NGO er ECODEV. De arbejder blandt andet med mangroverne. Formanden U Win MyoTho siger:

»Folk ved godt, at det nogle steder var træerne, der reddede dem under Nargis. Men alligevel hugger de træerne ned for at tjene nogle penge. Det er lidt ligesom en luftkaptajn, der sælger sit brændstof under flyvningen.«

En positiv sideeffekt af Nargis

Det lader ikke til, at der er en plan, der samler de forskellige initiativer i deltaet – store som små. Og mange organisationer har flyttet opmærksomheden fra deltaet til Rakhine-provinsen, som de seneste par år har oplevet voldsomme etniske uroligheder.

Myanmar befinder sig i en nok lidt forvirret overgangsfase fra et totalitært militærstyre til et spirende demokrati.

Nargis er nok gået lidt i glemmebogen, men cyklonen havde måske en positiv sideeffekt. Nogle – som ECODEV’sU Win MyoTho – mener, at Nargis ligefrem har været med til at sætte gang i demokratiseringsprocessen.

Andre – som blandt andet Danmarks ambassadør i Bangkok Mikael Hemniti Winther – er lidt mere reserveret på det punkt. Han forklarer:

»Nargis havde den virkning, at den eksponerede landet. Den gav adgang, så en hel masse donorer og NGO’er fra det internationale samfund kunne komme ind.«

»Pludselig kom der et massivt pres, som der ikke havde været før. Men Nargis har ikke været en afgørende faktor for demokratiseringen – cyklonen var blot én af mange faktorer, der spillede ind.«

Rejsen var støttet af Danidas Oplysningsbevilling 2013.