Hvor tager fuglene hen, når det bliver koldt?
Fuglene trækker, når det begynder at blive koldt, men hvor rejser de egentlig hen? Og hvordan finder de vej?

Vinteren er over os, og mange af de flotte fugle har allerede forladt landet. Heldigvis kommer de tilbage igen til foråret. Men ved du egentlig, hvor de tager hen?

Igennem historien har mange kloge mennesker forsøgt at forklare netop dette spørgsmål.

Den græske filosof Aristoteles mente faktisk slet ikke, at fuglene rejste væk. Han mente i stedet, at fuglene skiftede form fra en type til en anden. Homer havde til gengæld fat i idéen om, at fuglene rejste bort, men han mente, det var fordi, de skulle bekæmpe store hære af dværge, der red på geder ved Jordens ende. En engelsk forsker ved navn Charles Morton gik i 1700-tallet så langt som til at fremføre en teori, om at fuglene fløj til Månen om vinteren.

Det var først i 1822, da en stork blev skudt i Tyskland, at man fandt det rigtige svar. Storken havde et spyd siddende i halsen, og spyddet kunne spores tilbage til Afrika syd for Sahara.

Få den fulde forklaring på, hvor fuglene tager hen, i videoen øverst i artiklen - eller læs forklaringen herunder.

Fuglenes indre kontakt fortæller dem, når det er tid

Fuglene har en indre biologisk kontakt, der bliver tændt, alt efter hvor meget sollys der er, hvor høj temperaturen er, og hvor meget føde der er. Når den siger klik, ved fuglene, at det er på tide at tage afsted.

Den arktiske terne rejser længst med mere end 80.500 kilometer om året mellem sine reder i det arktiske og antarktiske. Den indiske gås flyver den allerhøjeste tur i syv kilometers højde hen over Himalayabjergene.

For at kunne klare den tur har den udviklet et specielt hæmoglobin i blodet, der kan optage ilt nok fra den tynde luft.

Den lille kobersneppe rejser 11.200 kilometer over Stillehavet fra New Zealand til Kina på otte dage uden at stoppe et eneste sted. Den klarer turen ved at forøge sin kropsvægt med mere end 50 procent.

Formationsflyvning sparer energi

Ofte ses trækfugle flyve i en V-formation, og de gør det ikke for æstetikkens skyld.

Når en fugl basker med vingerne, skaber den en luftstrøm fra vingernes spidser. Hvis en anden fugl flyver bagved på det rette sted, kan den få et gratis skub opad og spare energi.

Utroligt nok kan fuglene mærke præcis, hvor de skal flyve for at få et gratis lift, og de flapper ivrigt med vingerne, når de er ved at falde ud af deres position.

Læs meget mere om fuglenes fascinerende flyvemønstre i artiklen 'Derfor flyver fugle i V-formation'.

Fuglene bruger små jernkrystaller til at navigere

Nogle fugle vender tilbage til det samme sted for at bygge rede år efter år. En due, der bliver lukket inde i en kasse og kørt langt væk, kan stadig finde hjem. Men hvordan gør de?

Fugle som stæren og indigofinken har vist sig at benytte sig af Solen eller stjernerne, når de skal finde vej, men mange fugle har en helt anden metode.

Mange fugle har nemlig små jernkrystaller i øjne eller næb, og forskere mener, at fuglene kan mærke eller se Jordens magnetiske felt, og at det gør dem i stand til at kunne finde vej meget præcist.

Det lyder måske vildt, men så tænk lige en ekstra gang over, hvad man troede på før i tiden.

Det sker