Annonceinfo

Hvor kloge er dyr?

Vi siger, at krager og delfiner er kloge, men hvad ved vi egentlig om det? Intelligens kan være forskellig fra art til art, og vi måler den for ofte ud fra vores egen, mener forskere.

Emner: ,
Hvor kloge er dyr egentlig? Mennesket har haft en tendens til at forsøge at måle dyrs intelligens op mod menneskers intelligens, men kan man det? (Foto: Colourbox)

Et forsøg på at kortlægge indlæringshastighed blandt bier, spædbørn og fisk endte med, at bierne vandt, og spædbørnene havnede i bunden.

Forskerne bag eksperimentet drog derfor konklusionen, at indlæringshastighed ikke kunne være et mål på intelligens – fordi menneskene ikke var de bedste.

Forskning.no skriver til stadighed om dyreintelligens. De snakker om kloge krager, smarte delfiner og brilliante blæksprutter, men kan man overhovedet bruge ordet intelligens om dyr?

Studier i menneskelig psykologi bruges på dyr

En gruppe forskere fra Queen Mary University i London peger på, at koncepter og begreber, som bliver brugt til at måle intelligens hos dyr, ofte er lånt fra studier i menneskelig psykologi.

De har gennemgået studier i dyreintelligens for at se, hvor forskningen står i dag. Artiklen er blevet publiceret i tidsskriftet Royal Society.

Forsøget, hvor bierne slog babyerne af banen, bliver trukket frem som et eksempel på, hvor vanskeligt det er at studere intelligens på tværs af arter.

»Forskerne må udvikle bedre redskaber, metoder og teorier til at kunne sammenligne hjernefærdigheder mellem arter, men vi er godt på vej,« siger Gro Amdam, professor ved Arizona State University, og forsker ved Universitetet for miljø og biovidenskab i Ås.

Hun forsker i bier og hvad, der sker med bihjernen, når de bliver ældre.

Det er indlæringsmekanismerne og andre kognitive egenskaber, forskerne er optaget af – tænkning, det at tilegne sig viden, sanseopfattelse, hukommelse og sprog. Det er disse tankeprocesser, som danner grundlaget for, at vi oplever og forstår verden omkring os.

Begrænsende at tage udgangspunkt i mennesket

Problemet er, ifølge de britiske forskere, at man ofte ser efter menneskelige egenskaber, når man studerer dyreadfærd. Men det som er intelligens for os, er måske ikke intelligens hos dyr.

Petter Bøckman, zoolog ved Naturhistorisk museum i Oslo, er enig.

Vi ved kun ganske lidt om insekternes intelligens. (Foto: Colourbox)

»Dyr gives ofte opgaver, som bygger på menneskelig adfærd, som for eksempel, at de skal bruge værktøj.«

»Hvis man vender den om, og forestiller sig en flok hylende chimpanser, der hiver dig op i toppen af et træ og giver dig et kompliceret problem som involverer nødder, hvor intelligent vil du så opføre dig?« spørger han.

»Vi kan faktisk gå glip af intelligens hos dyr, hvis vi kun ser efter menneskelige egenskaber,« siger Bjarne Braastad, dyreadfærdsforsker ved Universitetet for miljø- og biovidenskab i Oslo.

»Det kan være begrænsende, hvis man tager udgangspunkt i menneskers egenskaber. Dyr har egenskaber, og kan have intelligensmomenter, som mennesker ikke har,« siger han.

Udfordrende kommunikation

Vi måler ofte intelligens, særligt blandt pattedyr, ud fra hvor meget hjernen vejer i forhold til kropsvægten.

Mennesker fører overlegent på denne liste, og dyret, der ligger lige under os, er ingen abe, men delfinen.

Delfinen kan derfor siges at vise potentiale for ganske høj intelligens, men vi kan ikke finde ud af at måle dette optimalt.

Delfinerne kommer fra en helt anden verden, og har et eget sprog, som mennesker ikke kan forstå.

Kommunikation er derfor en åbenbar barriere for at forstå dyrenes adfærd.

»Intelligens blandt mennesker afhænger meget af sproget, vi bruger for at kommunikere med hinanden. Når vi ikke kan kommunikere med dyr, bliver det vanskeligt at afgøre, hvor intelligente de er.«

»Sproget er bundet sammen med det at være menneske, og det gør det vanskeligt ikke at bruge menneskelige egenskaber som forståelsesramme for dyrenes intelligens,« siger Petter Bøckman.

Svært at finde korrekte tests
Hvis man går ud fra hjernens størrelse i forhold til kroppens ditto, så ligger delfinerne lige under mennesket i intelligens. (Foto: Colourbox)

De britiske forskere peger på, at bierne, som vandt over babyerne i indlæringsforsøget, vandt overlegent, fordi laboratorieforsøget testede egenskaber, som bierne har finpudset op gennem evolutionen.

I sammenligninger af intelligens mellem arter er det svært at undgå, at nogle arter kan have sådanne fordele.

»Det er svært at skelne mellem ræsonnement, tillærte reflekser og rene instinkter. Det er derfor udfordrende for mennesker at lave tests, som ikke minder dyrene om deres naturlige adfærd,« siger Petter Bøckman.

For at måle dyrenes intelligens bedre, foreslår de britiske forskere metoden, som de kalder ’bottom-up’.

Der har tidligere været udført flere top-bottom undersøgelser i forskning i dyreadfærd. Det går ud på, at forskerne tager en kognitiv egenskab og undersøger, hvordan nervesystemet kan styre denne egenskab.

Bottom-up frem for top-bottom

Forskerne vil nu have, at man skal vende det hele på hovedet og bruge bottom-up metoden mere, som går ud på at gå ind i dyrets nervenetværk, for så at tænke sig til, hvad netværket kan bruges til.

»Styrken i bottom-up metoder er, at vi kan finde egenskaber, som vi ikke vidste eksisterede hos dyr,« siger Bjarne Braastad.

Petter Bøckman siger, at en af udfordringerne ved denne metode er, at det vil være meget svært at undersøge små nervekredse i bittesmå hjerner, som for eksempel hos et lille insekt.

Ifølge de britiske forskere, findes der nu en række studier, som sammenligner de kognitive evner hos forskellige arter ved at undersøge nervebanerne i hjernen. Dette har bidraget til at løse ubesvarede spørgsmål om visse egenskaber, vi mennesker har, også kan eksisterer i andre arter.

»Hvis nervebanerne, som er i aktion hos dyr, er de samme, som er i aktion hos mennesker, kan vi have de samme evner,« siger Petter Bøckman.

For eksempel er der blevet foretaget studier på ansigtsgenkendelse, imitation, social adfærd og empati, og dette kan findes hos mange af menneskenes forskellige slægtninge.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Vægt forhold

Se evt Wiki:
http://en.wikipedia.org/wiki/Brain-to-body_mass_ratio

Men der må være tale om nogle meget generelle gennemsnitstal, da mennersker med samme hjernestørrelse kan veje fra alt mellem 30 og 230 kg.

vægt-forhold,

'Mennesket fører overlegent på denne liste, og dyret, der ligger lige under os, er ingen abe, men delfinen.' -

En Amk. forsker fandt at de klogeste, blandt nogle kloge fugle, (US) havde vægt-forhold ml. krop og hjerne, svarende til mennesket.

Virkeligt svært at måle

Interessant artikel synes jeg. Enig med Tommy Nagel i at den gængse opfattelse af mennersker som noget helt særligt og unikt der adskiller sig markant fra dyr, nok ikke holder helt længere.

Det må være vanskeligt at finde en fælles referenceramme for at måle intelligens på tværs af arter. Jeg læste en artikel om intelligens der viste, at intelligenstest havde en tendens til at favorisere den der havde designet testen. En amerikansk test viste derfor, at amerikanere var lidt mere intelligente end andre folkeslag.

Vi kan have en tendens til at ophøje os selv, både i forhold til dyr, men også i forhold til fx fortidens mennesker. Ofte ser jeg mennesker der levede for 5-10.000 år siden omtalt som primitive, have primitive redskaber eller færdigheder. Men alt tyder på, at de havde præcist den samme hjerne som vi har i dag og ville kunne udføre samme opgaver som vi gør. De har blot haft en andet miljø at leve i og derfor udviklet andre færdigheder.

HVAD FORTÆLLER SMÅ BØRNS IQ ???

MÅLINGER AF SMÅ BØRNS IQ SIGER INTET OM DERES EVNER.
Gennem en periode på ca. 30 år passede jeg skiftende logerende, enlige mødres småbørn.
Personligt kan jeg ikke lade være med at tale med børn hele tiden, og jeg elsker at lege, men jeg varierer altid legen, så den aldrig bliver ens.
Resultatet var, at de ofte meget middelmådigt begavede børn, som jeg passede, hurtigt fik skyhøje IQ'er, hvis man målte med de gængse metoder. Den sproglige IQ lå ofte over 150 (helt op til 200), medens den motoriske IQ lå på ca. 130-140.
VAR DET VARIGT? - HAVDE BØRNENE GLÆDE AF DET SENEREHEN?
Nu har jeg ikke fulgt børnene særlig godt, men selv om jeg havde, er det jo svært at gætte om udviklingen med andre forudsætninger. Det er mit indtryk, at evnerne forsvandt meget hurtigt igen, efter de forlod mig.
EXEMPEL.
Jeg passede et par små søstre fra de var 10 mdr. og 2,5 år. Den ældste talte tilsyneladende godt, men havde et yderst begrænset ordforråd. Jeg igangsatte derfor en intensiv sprogundervisning beregnet på den ældste, hvor alting blev forklaret i detaljer, og hvor der blev brugt mange synonymer. De samme billeder, men hele tiden ny text.
Den lille sad på det andet knæ, men små gryder har også ører. Som halvandet-årig kunne den lille sige sætninger på op til 5 ord med korrekt udtale og korrekt grammatik. Helt utilsigtet havde jeg skabt et lille sproggeni.
Efter trekvart år flyttede de desværre, og den lille kom i dagpleje. Da børnene besøgte mig igen et år senere, så havde den lille lært noget i dagplejen. Nu talte hun nemlig ikke rent længere, og hendes grammatik var også blevet dårligere, men hvad andet kan man forvente at lære ved et års dagligt ophold blandt babyer.
Til gengæld irriterede det mig, at jeg ikke umiddelbart kunne mærke sproglige forbedringer i det daglige hos den store. En måned inden de flyttede herfra kom den store imidlertid i børnehave, og allerede den første dag, da hun kom hjem fra børnehaven, afslørede hun epokegørende resultater. Nu kunne hun med egne ord (som hun aldrig havde brugt tidligere) pludselig fortælle om sine oplevelser i børnehaven. Herhjemme havde hun ikke haft brug for sin nye sprogviden (og havde ikke brugt den), men i forbindelse med skiftet fik hun brug for den, og hun kunne bruge den.
---
De bedste hilsener - Steen Ahrenkiel.

Dyrs intelligens

Netop baggrund, kultur og sprog betyder meget for at kunne måle dyrs intelligens.
Da man i sin tid ville måle intelligensen hos chimpanser i Ghombereservatet, gjorde man det blandt andet ved at lade chimpanserne putte trekantede klodser i trekantede huller i en træplade og ligesådan med runde og kvadratiske klodser.
Først vidste de ikke noget om, hvordan de skulle bære sig ad; men de fandt ud af det, når de fik belønninger i form af godbidder.
Dette forsøg siger ikke noget som helst om intelligens; men derimod om indlæringshastighed.
Der findes ikke trekanter, cirkler eller kvadrater i chimpansernes verden.
Derfor siger testen ikke meget om chimpansernes intelligens; men derimod en del om forskernes.

Bare et par bemærkninger om intelligens og bevidsthed

a. Bevidsthed og intelligens. Vi er jo nok tilbøjelige til at tænke at stor intelligens medfører bevidsthed. Vi mangler vist en definision på bevidsthed; men jeg tænker mig at det er evnen til at tænke uden for nuet. At blive et historisk væsen, at kunne vurdrere sig selv og beslutte sig for ændringer gældende for fremtiden. Fra tid til anden kunne man så spekulere på om mennesket hører til i denne definision; men det mener jeg at man må fastslå. Man kunne vel godt mene at delfiner/hvidhvaler kunne have større intelligens dog uden evnen til selvrefleksion? Jeg så en film om delfiner der jagede sadiner i flok; pludselig manglede en mor sin store unge; gav de andre delfiner signal om dette, hvorefter alle delfiner opgav sadiner og begyndte at lede efter ungen. Hvad skal vi kalde det.
b. Bevidstheden har Thor Nørtranner undersøgt i Mærk Verden; og den fylder markant mindre i vores hjerne end vi ynder at forestille os! Iflg. TN er bevidstheden ikke engang det stempel der akcepterer hvad den ubevidste hjerne allerede har udarbejdet. Beslutningen er allerede gjort! Men jeg synes nu at det gør bevidstheden endnu mere interessant. Dels ligner vi så dyrene mere end vi forestiller os (alt det der instinktvrøvl vi vil forklare dyrenes adfærd med holder ikke hele vejen); dels gør det det mere aktuelt at få defineret bevidstheden. Snakker vi om noget naturvidenskabeligt definerbart, eller ???

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer