Hvepse genkender hinandens ansigter
Livet i hvepseboet kan være kompliceret og meget hierarkisk. Det er måske grunden til, at nogle hvepse er forbløffende gode til at genkende hinandens ansigter.

Det er nemt at forestille sig myrer, bier og andre sociale insekter som ensformige tandhjul i et instinktpræget biologisk maskineri.
Men tag et kig på hvepsene til højre. De har forbavsende forskellige ansigter.
Det er nok ikke tilfældigt, hvis man skal tro resultaterne fra Elizabeth Tibbetz og Michael Sheehan fra University of Michigan.
Hun har tidligere demonstreret, at hvepse af arten Polistes fuscatus kan genkende hinanden. De små insekter har en overraskende god hukommelse og er betydeligt mere aggressive over for fremmede hvepse end bekendte.
Men er de små bæster bare generelt gode til at lære forskelle i mønstre, eller er de specielt indrettet til at huske ansigter. Efter nye forsøg, hælder forskerne til, at der kan være tale om det sidste.
Hvepsene kunne bedre genkende ansigter end simple mønstre
Hvis det kun handler om mønstre, burde hvepsene være lige gode til at lære forskellen mellem andre objekter, mente forskerne. Og det er netop det, de har undersøgt.
De har set på, hvor godt insekterne kunne skelne mellem billeder af to forskellige sommerfuglelarver, som er et af P. fuscatus' byttedyr, to simple geometriske mønstre, to computermanipulerede hvepseansigter og to almindelige hvepseansigter.
Selv om man skulle tro, at det ville være meget lettere at skelne mellem to simple mønstre i sort/hvid, viste det sig, at hvepsene var meget bedre til at genkende de fine træk i hvepseansigterne.
Ansigter er noget andet
De små forsøgsdyr lærte forskellen på ansigterne på kun tre fjerdedele af den tid, det tog dem at huske forskellige larver eller mønstre.
»Dette viser, at måden, de lærer at genkende ansigter, er anderledes end måden, de ser ud til at lære andre mønstre. De behandler ansigter som noget andet,« siger Tibbetts i en pressemeddelelse fra universitetet.
Da forskerne udførte samme forsøg med en anden hvepseart, fandt de ingen tilsvarende forskelle i genkendelsesevnen. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tænker på de to arters levevis.
Hvepse-arter lever forskelligt

P. fuscatus lever i et kompliceret samfund, hvor flere dronninger ofte holder til i samme koloni. Hvepsene hjælper hinanden med at sørge for de kommende generationer, men hvepseboet er dog ikke noget egalitært hippiekollektiv af den grund.
Hvepsene danner strenge hierarkier, hvor nogle dominerer over de andre. Så giver det lidt mere mening, at hvepsene får en fordel ud af at genkende hinanden.
Har man for eksempel været oppe at slås med en medhveps og fået bank, behøver man ikke at gentage sin fejl dagen efter. På den anden side slipper man også for besværet med at tæske de andre hvepsesvæklinge for at minde dem om, hvem der er chefen.
Evnen til at genkende de andre i boet betyder, at man ikke behøver at spilde kræfter på at gentage aggressive sammenstød. Dette gør formentlig kolonien mere stabil, konkluderer forskerne.
Den hvepseart, som var ligeglad med ansigterne, lever under meget mere simple forhold, i et bo med kun én dronning. Derfor er behovet for at vide, hvem der er hvem, heller ikke så stort.
Forskelle og ligheder mellem hvepse og mennesker
Forskerne mener nu, at P. fuscatus må have udviklet sin egen evne til at genkende ansigter.
»Det sjove er, at disse insekter viser den samme slags specialisering, som man finder hos hvirveldyr,« siger Michael Sheehan til Nature News.
»Hvepse og mennesker har uafhængigt af hinanden udviklet lignende og meget specialiserede ansigtsgenkendelsesmekanismer, på trods af at der er store forskelle i den måde, vi ser på, og måden, hjernen er struktureret på,« siger Sheehan.
»Det er overraskende og lidt underligt,« siger han.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Farvede ord ødelægger den politiske debat
13. maj 2008 kl. 10:39 -
København versus Tjernobyl: Klimaforandringer versus atomkraft
26. februar 2011 kl. 08:55 -
Hvorfor er mobilen ‘muligvis kræftfremkaldende’?
4. juli 2011 kl. 15:32
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 50 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 2 timer 7 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Indlæg slettet
Indlæg slettet pga. reklamebudskaber.
Hvis du vil vide mere om vilkår for kommentarer her på Videnskab.dk, kan du læse mere her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk
Hilsen
Redaktionen