Hungrende hanbjørne har dræbt 63 mennesker
Den amerikanske sortbjørn har taget livet af 63 mennesker gennem de seneste 110 år, viser ny forskning. Forskerne giver her gode råd til at undgå et angreb fra bjørnene, som også færdes i boligområder.

Hvis du nogensinde skulle havne i det ubehagelige dilemma at vælge mellem at putte dig ind til en ensom hanbjørn eller en hunbjørn med unger, så vælg for guds skyld hunbjørnen.
Stik modsat hvad man tit hører – at hunbjørne kan være aggressive for at beskytte deres unger – er det faktisk hanbjørnen, som er klart den mest aggressive, i hvert fald inden for racen amerikansk sortbjørn.
Det viser ny forskning, offentliggjort i tidsskriftet Journal of Wildlife Management.
Viden kan stoppe bjørneangreb
Forskere fra bl.a. University of Calgary har kigget nærmere på omstændighederne omkring samtlige tilfælde, hvor et menneske er død efter mødet med en sortbjørn i Canada og USA i perioden fra 1900 til 2009.
Gennemgangen afslører, at i alt 63 mennesker er blevet slået ihjel i 59 ulykker. Langt de fleste – 92 procent – af de aggressive amerikanske sortbjørne var af hankøn, som var ude for at for at finde noget godt til maven.
»Vores fund giver vigtig ny viden, så vi bedre kan forstå angrebene og regne ud, hvordan vi undgår dem,« siger professor emeritus Stephen Herrero fra University of Calgary, i en pressemeddelelse.
»Alle dødelige angreb blev sat ind af en enkelt bjørn, og med træning kan folk lære at genkende bjørnens adfærd, når de bliver betragtet som bytte, så de kan lære at afvise et angreb,« lyder det.
Truende bjørn skal have tæsk
Stephen Herrero går for at være verdens førende ekspert i bjørneangreb, så der er grund til at lytte, når han kommer med gode råd.
Hvis du under et besøg i det amerikanske eller canadiske skulle løbe ind i en sortbjørn, skal du ganske enkelt undgå at stivne og i stedet slå igen.
Det skulle skræmme sortbjørnen, der ganske vist er den mindste bjørn i USA og Canada, men dog stadig kan veje op mod 150 kilo og løbe 50 km i timen.
Hvis rådet om at give vilddyret én oven snuden lyder lidt for kækt, kan det være, du i stedet skal forsøge at undgå et møde med bamsebjørn i første instans.
Stephen Herrero fortæller, at den amerikanske sortbjørn:
- Sjældent angriber selskaber på flere end to mennesker
- Bliver tiltrukket af menneskelig føde og affald, som derfor sandsynligvis øger risikoen for angreb
Amerikanske sortbjørne besøger boligkvarterer
En sidste bonusoplysning er, at en bjørn typisk vil være mere tilbøjelig til at angribe mennesker, hvis den har angrebet andre mennesker før, men historien melder ikke noget om, hvordan man kan se på en bjørn, om den før har haft menneskekød i maven.
Det kan i øvrigt være svært at undgå kontakt med en amerikansk sortbjørn, for den har det med at lægge vejen forbi boligkvarterer med affaldsspande fulde af guf, som denne video viser:
Alaska og Canada er de farligste steder
Før du afbestiller turen til USA, skal du lige have Stephen Herreros nuancering med.
»Hvert år er der millioner af interaktioner mellem mennesker og sortbjørne, uden at nogen komme til skade. Så selvom risikoen er der, er den lav,« siger han.
De fleste angreb har fundet sted siden 1960 og især i Canada og Alaska, selvom de fleste møder mellem mennesker og bjørne finder sted i andre områder, hvor der er flere bjørne.
Stephen Herrero gætter på, at Canada og Alaska ligger højt i statistikken, fordi mennesker her tager på udflugter og vandreture i bjørnenes foretrukne landskab, skoven, og fordi sortbjørnen har sværere ved at finde føde på de mere øde steder.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Farvede ord ødelægger den politiske debat
13. maj 2008 kl. 10:39 -
København versus Tjernobyl: Klimaforandringer versus atomkraft
26. februar 2011 kl. 08:55 -
Hvorfor er mobilen ‘muligvis kræftfremkaldende’?
4. juli 2011 kl. 15:32
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 1 time 48 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 2 timer 5 minutter siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Relevans
Nu er antallet af sorte bjørne stærkt begrænset i Danmark, ligesom alle andre bjørne end de, som bæres hjem fra bodegaen, som muligvis er sket i fællesskab her mellem oversætteren og redaktøren.
Nuancering mangler
Ved en fejl er der røget en ret vigtig oplysning ud i den bærende billedtekst om, at der eksisterer omkring 500.000 sortbjørne i USA og Canada, og at mennesker og bjørne mødes så mange gange, at risikoen for et dødeligt overfald må siges at være forsvindende lille. Uden den kan jeg godt se, at artiklen står lige lovligt bastant.
Mht. overskriften - og for den sags skyld underrubrikken - har jeg svært ved at se problemet. Bjørnene var ifølge forskerne sultne, da de slog deres ofre ihjel, og der kommer næppe noget mere præcist tal end de 63.
110 år
63 dræbte på 110 år lyder ikke som om at folk bliver slagtet i massevis og lever i frygt for at blive den næste - men måske Thomas er på vej til et fast stilling på Ekstra Bladet og sidder nu og øver sig på drabelige overskrifter.
I øvrigt er det sgu folks egen skyld de bliver ædt - de bygger jo deres huse midt i den sidste rest af naturen og tvinger bjørne til at leve af rester fra deres skaldespande eftersom vi har udryddet det meste af det de lever af.
Personligt vil jeg da håbe at bjørnene begynder at æde 63 om dagen i de næste 110 år eller indtil folk fatter at der skal være plads til de vilde dyr og holder om med at bygge der hvor de bor.
Overskriften "Hungrende
Overskriften "Hungrende hanbjørne dræber 63 mennesker" er sgu en meget ærgelig og misvisende overskrift taget i betragtning af artiklens natur, hvilket ikke omhandler et nyligt massemord på 63 personer begået af sortbjørne. Jeg savner andet end advarsler i artiklen og små omformuleringer af myten om den agressive moderbjørn. Burde en hjemmeside som bærer navnet "videnskab.dk" ikke søge mere dybdegående forskning i forbindelse med en sådan artikel? Hjemmesiden her:
http://www.bear.org/website/bear-pages/why-we-fear-bears/110-images-vs-reality.htmlfører til en forskergruppe fra Nordamerika som har som mål at kende til sortbjørnenes adfærd og afmystificere den gænge opfattelse af sortbjørnene som dræbere og i samme øjeblik gøre opmærksom på ikke at forveksle dem med andre bjørnearter, da ingen adfærdsmønstre er ens.
Jeg synes at hjemmesiden og dokumentaren, om denne forskergruppe, som i øvrigt blev vist for 2 dage siden på en dr kanal, giver et nuanceret billede af det noget komplicerede dillemma der opstår i mødet mellem sortbjørne og mennesker på menneskeligt territorium, såvel som i skovene i forbindelse med vandreture eller jagt på bjørnene eller andet vildt. Desuden byder den på et alternativ til gamle og nyere myter om sortbjørene som uprovokerede dræbere og gør opmærksom på, som artiklen ovenfor ikke helt formår, at man skal være vagtsom men ikke nødvendigvis frygtsom omkring rovdyr - i dette tilfælde sorte bjørne.