En rystende og mudret hund sidder foran en stor sten. Omgivelserne bærer tydeligt præg af, at en tsunami for nylig har ramt. Bag hunden ligger en anden hund, hvilende på siden.
Den første hund løber frem mod kameramanden, der har fanget de to hunde på film. Den kigger op på ham, og så tilbage på den anden hund. Den vender sig, og løber tilbage mod sin sårede kammerat. Stopper, ser på kameramanden igen, venter et øjeblik.
Tilbage hos sin sårede ven sætter hunden sig kort, før den rejser sig og går uroligt rundt. Snuser til vennen, slikker den på benet. Det ser grangiveligt ud, som om hunden forsøger at henlede kameramandens opmærksomhed på den sårede kammerat.
Videoen er blevet set af millioner verden over, og den mudrede og frysende hunds opførsel har rørt mange mennesker på grund af den næsten menneskelige hengivenhed, hunden udviser. En hengivenhed, der ikke er usædvanlig, fortæller professor ved Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet, Björn Forkman.
»De fleste, der arbejder med hunde er enige om, at hunde godt kan knytte stærke bånd - der er nogen, de rigtig godt kan lide, og nogen, den virkelig ikke kan lide,« siger han.
Han fortæller dog også, at der kun er lavet meget lidt forskning i hundes forhold til hunde. De sidste ti år er der blevet forsket en del i hundes forhold til mennesker, men der mangler stadig konkret viden om hundenes indbyrdes relationer.
Når man ser videoen af de to hunde er det nærliggende at konkludere, at den ene hund nærer følelser for den anden. Men kan dyr overhovedet have følelser? Det er en gammel diskussion, fortæller Björn Forkman.
»Man kan ikke bevise, at dyr har følelser. Filosoffer har i mange år diskuteret, om man overhovedet kan bevise, at mennesker har følelser, og så er det endnu sværere med dyr,« siger han.
»Det, man gør, er at man sammenligner. Hvis mennesket føler frygt, aktiveres amygdala. Aktiveres hundens amygdala, når den er bange, er der en tilsvarende fysiologisk reaktion. Reagerer hunden som mennesket, når den er bange, er der en tilsvarende adfærdsmæssig reaktion. Og så er det sandsynligt, at den også må have en tilsvarende emotionel reaktion, altså føle frygt,« forklarer Björn Forkman.
Der er to modeller, der kan forklare, hvorfor hunden i videoen reagerer, som den gør. Hvilken en, man hælder til, er afhængig af, hvordan man forholder sig til hundens mulighed for at have følelser, fortæller Björn Forkman. Der eksisterer to skoler på området.
»Er man en hardcore behaviorist, der ikke tror på, at dyr har følelser, vil man sige, at hunden søger hen til den anden hund, fordi hunde går derhen, hvor andre hunde er. Punktum, « forklarer han.
»Er man derimod i den anden grøft, og tror man på, at dyr kan have følelser, vil man sige, at hunden, der kommer frem godt ved, at den anden hund er skadet, og at den ligger og har det dårligt. Derfor forsøger den at tiltrække opmærksomhed og hjælpe,« siger Björn Forkman, der i dette tilfælde personligt hælder til forklaringsmodel nummer to.
»Der er så mange ting, der indikerer, at der kan være bånd mellem dyr, at det er for ekstremt helt at afvise, at hunden har følelser for den anden hund. Men det er bare en følelse, jeg har,« siger Björn Forkman og tilføjer, at de fleste videnskabsfolk i dag arbejder ud fra en mellemting af de to forklaringsmodeller.
Der er flere opsigtsvækkende eksempler på, at hunde passer på andre hunde. Se for eksempel denne video, hvor en hund redder en anden fra en bil.
Lite tro på evolusjonen om man avviser følelser blant dyr
Ettersom mennesker og andre dyr er såvidt like som vi er, må jo nødvendigvis dyr dele et så grunnleggende trekk som følelser. Selv er jeg ikke biolog, men følelser har så mange åpenbare evolusjonsmessige fordeler at det ville svært underlig om ikke andre dyr hadde dem. Skal man bevege seg ut på virkelig tynn is, noe som selvfølgelig er uimotståelig, må man gå lenger og spekulere i hvorvidt dyr har erfaringer som bygger på følelser, slik som åndelighet?
Har vår art monopol på religiøsitet? http://religioner.no/siste-nytt/har-var-art-monopol-pa-religi%c3%b8sitet/
Marc Bekoff: http://religioner.no/siste-nytt/har-dyr-andelige-erfaringer/
Politihund
Hunden beder om hjælp til vand til sin ven ved at vise dig vandet (2 gange)
Vuf betyder følg med (hjælp eller fatter du ikke en skid)
Det er en dum debat.
Ja - helt klart
Hej igen Morten,
jeg må indrømme, at jeg også selv gerene ville vide besked, og derfor brugte lidt tid på at søge oplysninger på Nettet.
Hilsen fra en anden natteravn.
Hej John Tak for svar, jeg
Hej John
Tak for svar, jeg synes den information manglede i artiklen! :)
Alt skulle vøre OK
Svar til Morten, ifølge informationer på Internettet, så er der blevet taget hånd om begge hunde.
Et hold af dyreværnsaktivister er taget fra Tokyo og op i det ramte område, hvor også en masse andre dyr er sårede og skadede. Med så mange dødsfald må mange kæledyr også have mistet deres ejere, så forhåbentlig er det ikke kun mennesker, der bliver eftersøgt og reddet, selv om de naturligvis må komme i første række. Så måske er det ikke den sidste rørende historie om overlevende kæledyr, som vi hører om. Jeg mener også at kunne huske fra tidligere katastrofer, at der har været eksempler på dyr, der har overlevet strabadserne. Jeg har desværre ved selvsyn set, hvordan det kan gå, når mange mennesker bliver slået ihjel, efter krigen i Kosovo løb der flokke af hel- og halvvilde hunde rundt, som også kunne være farlige for mennesker, de blev konsekvent skudt ned af NATO-soldaterne, hvis de kom tæt nok på dem.
(Dejligt at mine egne to hunde ligger mageligt og snorker i hver deres sofa, mens jeg skriver dette).
Mvh. John
Lige et spørgsmål...
Et spørgsmål som sikkert trænger sig på hos alle der ser videoen, blev hunde reddet og kunne den syge hund reddes??
Hundens sociale instinkt
En hund skelner ikke specielt mellem, om det er en anden hund eller et nærtstående menneske, der er såret eller skadet. For en hund er det et individ, der tilhører flokken, det er det afgørende punkt. Og hvis et medlem af flokken er syg, såret eller død, så vil en hund og en ulv for den sags skyld blive et stykke tid ved den skadede makker, mand eller hund, indtil den må erkende, at her kan jeg ikke stille noget op, og mit liv må gå videre. Hvis det havde været mig, der havde ligget der i tsunami-moradset, så ville min hund først havde forsøgt at få mig på højkant ved at slikke mig i ansigtet, og ved at puffe til mig og måske trække lidt i f.eks. håndledene.Derefter ville den klynke og måske hyle sidende ved mit lig. Der findes adskillige autentiske beretninger om hunde, der er blevet hos deres fastklemte eller døde ejer i flere døgn, også selv om de frit kunne søge bort, og der er ingen modsætning i, at hunden måske vil begynde at fortære sin døde ejer, når han har ligget kold og stiv i længere tid, begge adfærdsformer er rent biologiske og instinkt-styrede, men selvfølgelig kan vi mennesker gode lide, at kalde det følelser, fordi vi bliver rørte og bevægede af et sådant eksempel på - i vore øjne - loyalitet og hengivelse. Men det er i bund og grund resultat af en nedarvet adfærd, der er både hensigtsmæssig og nødvendig for et socialt flokdyr. Med den tamme hund har vi så bygget måske 10.000 års samliv mellem menneske og hund overnpå. Det kan vi mennekser så lære af, jeg hjælper en makker i nød, for så hjælper han (eller en anden) nok mig, hvis jeg får brug for det.