Alverdens hunde kan spores tilbage til nogle hundrede ulve, der for mellem 11.500 og 16.300 år siden blev tæmmet af befolkningen syd for Yangtze-floden i Kina. Det er en gruppe forskere kommet frem til, efter at de har undersøgt dna fra mere end 1.500 hunde.
Peter Savolainen fra Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm har stået i spidsen for forskningen.
»For første gang kan vi vise, hvor og hvornår ulven blev tæmmet,« fortæller han til videnskab.dk.
»Dermed kan vi også sige noget om, hvordan mennesker levede dengang.«
Dna afslører hundens historie
Det har været lidt af et mysterium, hvem der først tæmmede ulvene og forvandlede dem til hunde, men nu skulle det være ganske vist, at det var kineserne, der først kom på ideen, og at det sydlige Kina var det eneste sted, hvor ulven blev tæmmet med succes. Herfra bredte hundene sig ud over hele jordkloden.
Det nye forskningsresultat baseret på dna viser, at de første hunde blev opdrættet for mellem 5.400 og 16.300 år siden. Tidligere er der gjort arkæologiske fund af hundeknogler, der var 11.500 år gamle, så alt tyder på, at ulven blev tæmmet og hunden opstod for mellem 11.500 og 16.300 år siden. De ældste hundeknogler er fundet i det sydvestlige Asien, mens fundene fra Europa er cirka 10.000 år gamle.
\ Fakta
VIDSTE DU
Hunden er sandsynligvis det første tamme dyr i menneskets historie. Og det er det eneste tamdyr, der allerede i oldtiden blev udbredt til samtlige beboede kontinenter.
Forskerne undersøgte såkaldt mitokondrie-dna fra 1.745 hunde fra forskellige steder på Jorden. De fandt ud af, at den genetiske mangfoldighed var størst i Sydøstasien syd for Yangtze-floden, og det fik dem til at konkludere, at det var her, at ulvene blev tæmmet.
Efterhånden som tiden går, ændrer arvematerialet sig nemlig, og der opstår flere varianter af mitokondrie-dna’et. Alle de ti varianter, som man finder hos hunde, kunne findes i dna fra det sydlige Kina, og jo længere væk, man kom, des mindre var variationen.
Det betyder, at der har været hunde i det sydlige Kina i længere tid end i andre dele af verden. I de europæiske hunde fandt forskerne kun fire varianter af mitokondrie-dna’et.
Spiste de hunde i Kina?
Nu venter mere tilbundsgående undersøgelser af endnu mere dna for at give et endnu mere detaljeret billede af, hvordan hunden opstod og blev udbredt. Og Peter Savolainen ser også gerne, at der foretages flere arkæologiske undersøgelser med gamle kinesiske hundeknogler som mål.
»Arkæologi kan fortælle om samspillet mellem datidens hunde og mennesker og f.eks. afsløre, om nogle af de første hunde blev spist af menneskene eller ej,« fortæller han.
