Annonceinfo

Hubble kigger 13 milliarder år tilbage

Rumteleskopet Hubble har leveret det hidtil dybeste kik ud i rummet i nær-infrarødt lys.

Emner:
Hubble's nye ultradybe, infrarøde kik. (Foto: NASA, ESA, G. Illingworth (UCO/Lick Observatory og UC Santa Cruz), R. Bouwens (UCO/Lick Observatory og Leiden University) og HUDF09 Team) - stort billede

Astronomer har afsløret det hidtil dybeste portræt af universet optaget i nær-infrarødt lys.

Billedet viser et lille udsnit af himlen i stjernebilledet Fornax (Ovnen), der ligger under det kendte stjernebillede Orion. Det er den samme del af himlen, der i 2004 blev foreviget af Hubble under navnet Hubble Ultra Deep Field (HUDF) - det hidtil dybeste billede af universet optaget i almindeligt, synligt lys.

De mange lysprikker på billedet er ikke bare stjerner, men gigantiske samlinger af stjerner, der kaldes for galakser. De mest lyssvage og rødlige objekter, der kan skelnes på billedet, er formentlig de ældste galakser, som til dato er blevet set.

Disse galakser ligger så langt væk, at deres lys har været mellem 12,8 milliarder og 13,1 milliarder år om at nå os. Da universets alder vurderes at være 13,7 milliarder år, ser vi altså disse galakser, som de så ud mellem 600 millioner og 900 millioner år efter universets fødsel i det såkaldte Big Bang.

Billedet er således ikke bare et dybt kik ud i rummet, men også en tidsmaskine, der giver astronomerne mulighed for at se, hvordan galakser har set ud op gennem universets historie.

Galakseudvikling i fokus

Siden Big Bang har universet udvidet sig, og det strækker lyset fra de fjerneste objekter, så det bliver mere rødt. Jo større afstand galakserne ligger i, desto mere er deres lys derfor rødforskudt. Observationer i infrarødt lys, der er mere rødt, end det lys vi kan se med vores øjne, er derfor meget velegnede til at studere de fjerneste og dermed ældste galakser.

Fordi Hubble har optaget meget følsomme billeder af de samme galakser i både synligt og infrarødt lys, kan astronomerne bestemme de fjerne objekters farve og dermed få mere detaljeret information om deres opbygning, indhold af forskellige typer af stjerner og meget andet.

Hubbles ultradybe optagelser i synligt og nu også nær-infrarødt lys kan således give os afgørende ny indsigt i de tidligste stadier af galaksernes dannelse og udvikling. Det nye infrarøde billede er også en naturlig forberedelse til Hubbles afløser, James Webb Space Telescope (JWST), som også Danmark er involveret i.

JWST, der primært skal observere infrarødt lys, skal efter planen opsendes i 2014.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Er det så i retning af big bang?

Eller vil man på et hvert punkt på himlen kunne zoome ind på universets barndom? Det kan jeg i givet fald ikke få til at give mening.
Er der nogen der kan hjælpe mig?

Tilbage eller Frem?

BigBang som et udgangspunkt for vort "lokale" univers er blot en teori. Hvis praksis er noget andet kan kigget ud på galakser, hvorfra lyset har været 13 mia. år undervejs, også være 13 mia. år frem.
 
 Muligheden for at BigBang hele tiden foregår i de store stjernehobe er også en mulighed - dvs. at der fremstilles stof i disse stjernehobe - hvad så end "stof" er i sin inderste egenskab...

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg