I de seneste år har flere observationer peget på, at universets udvidelse går hurtigere og hurtigere - udvidelsen accelererer.
Nu har en detaljeret analyse af et meget omfattende kortlægningsprojekt gennemført med Rumteleskopet Hubble bekræftet, at denne acceleration ser ud til at være en realitet.
En forskergruppe ledet af Tim Schrabbek fra Leiden Observatory har studeret 446.000 galakser i et område på himlen, der er blevet gennemfotograferet af Hubble - det såkaldte COSMOS-kortlægningsprojekt. Forskerne har også anvendt data fra jordbaserede teleskoper.
Ud fra det omfattende observationsmateriale har Tim Schrabbek og hans kolleger kunnet kortlægge, hvordan meget fjerne galakser bliver forvrængede.
Det sker, fordi deres lys afbøjes af tyngdekraften fra både det lysende og mørke stof i galakser og galaksehobe, som ligger mellem de fjerne galakser og os. Effekten, der kaldes svag tyngdelinseeffekt, beskrives af Einsteins almene relativitetsteori, der er vores hidtil bedste teori for tyngdekraften.
Analysen af COSMOS-observationerne gør det således muligt at kortlægge fordelingen af stof i universet i 3D, og her viser universets acceleration sig på to måder:
For det første vokser de store samlinger af galakser - galaksehobe - langsommere, når udvidelsen accelererer. For det andet er der flere fjerne galakser, der effektivt har fået deres lys afbøjet.
For at forklare accelerationen har astronomerne i flere år arbejdet med begrebet mørk energi, der fungerer som en frastødningskraft, som får udvidelsen til at gå hurtigere. Den mørke energi udgør tilsyneladende omkring 74% af universet, men forskerne ved endnu ikke, hvad denne energi egentlig er.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
SV:Hvad er videnskab
Lars, hvordan definerer du videnskab? Vil du overhovedet anerkende forskernes indsats for at forstå vores omgivelser?
De grundlæggende principper i en definition bliver accepteret af de fleste nutidige videnskabsfolk: Videnskab kan bedst defineres som en grundig, disciplineret og rationel søgen efter viden om alle aspekter af Universet ved hjælp af eksperimentel undersøgelse af det bedste bevismateriale. Viden opnået på denne måde er desuden til enhver tid genstand for rettelser og forbedringer, når nyt bevismateriale fremkommer.
Astronomi og astrofysik er således en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt.
Der er sket meget, siden Aristoteles og de øvrige græske filosoffer fremsatte deres teorier om Universets indretning. Diskussioner var deres foretrukne metode, hvor det bedste bevis var en længere argumentation for, at sådan burde det være.
En sådan fremgangsmåde er naturligvis yderst problematisk, da filosofferne kunne argumentere i timevis uden at komme sandheden nærmere.
Konkrete beviser kan kun opnås gennem observationer, og i sin simpleste form består denne metode af en observation af et fænomen. Herefter søger videnskaben at danne en foreløbig forklaring, dvs. en hypotese om fænomenet, som man efterfølgende kan benytte til at forudsige lignende hændelser eller fænomener. Næste trin er at gentage afprøvningen af hypotesens holdbarhed, og når dette er sket et tilpas antal gange, uden at der fremkommer afkræftende tilfælde, kan hypotesen kaldes en videnskabelig afprøvet teori.
Jeg vil i allerhøjeste grad anerkende forskernes indsats for at forstå vores omgivelser, men det er ikke dermed også et krav om at anerkende deres tolkninger af de data de indsamler. Jeg vil med dyb og inderlig respekt ære forskernes arbejde i at indsamle diverse data, det skal de have stor tak for.
Når nogle af videnskabens folk derudover evig og altid fremkommer med en påstand om, at universet har en bestemt alder (ca. 13,7 mia. år), så forsøger de at gøre en teori til en sandhed.
Der er intet der bekræfter teorien om at universets alder er ca. 13,7 mia år. Det eneste der faktisk er bekræftet, er at vi med vores nuværende teknologiske kunnen kun kan se ca. 13,7 mia. år tilbage, dersom vores tolkninger om lysets tidsforløb fra de fjerne objekter er rigtig. Selv tidsforløbet af lysets gang gennem universet kan vi ikke være sikre på, da vi ikke kender lysets hastighed ude i det universelle rum. Vi kender kun lysets hastighed her på jorden.
Lysets hastighed kan du ikke gå ud fra er den samme overalt i universet, da du ikke kender lysets hastighed uden for Jorden.
Lene Hau viste jo fint, at lysets hastighed kunne påvirkes, uden at det kunne ses på lyset bagefter, da det igen fik sin normale hastighed efter påvirkningen og hvilken påvirkning lyset får i det universelle rum kender vi intet til og derfor er vores tidstolkninger i universet rimelig usikker.
Vor viden om universet er begrænset, selv om vi har umådelige data at boldre os i, så er vor viden utrolig lille og tillægge vor nuværende viden så stor sikkerhed som nogle af videnskabens folk gør i dag, anser jeg som at være uvidenskabeligt.
Astronomi og astrofysik er således en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt.
Først og fremmest har naturen ingen hemmeligheder. Naturen skjuler ikke tingene for os, det er kun os mennesker der har hemmeligheder.
Hvis astronomer og astrofysikkere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, hvorfor siger de så at universet ER SKABT ved et Big Bang og at universet ER ca. 13,7 mia. år.
Hvis det ikke er at fremkomme med en påstand om, at de har fundet den enelige sandhed, så ved jeg godt nok ikke hvad det er. For mig lyder det fuldstændig som dengang den katolske kirkes folk sagde, at Gud er verdens skaber og verden er 6.000 år gammel og det kan ikke bestrides, for det er sandheden for den kommer fra Gud. I dag er Gud udskiftet med Big Bang og tiden er blevet til ca. 13,7 mia. år og det kan ikke bestrides.
Jeg forventer ikke, at videnskabens folk lader sig rive med at de religiøse folks påstand om en skaber. For mig er det ikke videnskab, men derimod en religion.
Det mest interessante er jo, at det netop var en katolsk præst der fremkom med Big Bang ideen, som videnskabens folk derefter har taget til sig som den skinbarlige sandhed.
Det er videnskaben inden for astronomi og astrofysik i dag. De har ladet sig lægge under for en gudetro, frem for at forholde sig til de data de nu engang kan se for deres øjne og alene forholde sig til dataerne og ikke til en teoretisk sandhed om en skaber.
Videnskab er ikke en religion, men med Big Bang er videnskaben blevet til en religion.
Med venlig hilsen
Lars kristensen
Jeg har det !
Der findes en grænse for hvor tunge sorte huller kan blive. Overskrides denne grænse sker der en "polvending" i kernen hvor trykket er størst - gravitonerne (som findes dér, hvad mange ikke ved!) omdannes til anti-gravitoner aka ekspanditter.
Ekapanditterne i kernen får denne til at svulme op, hvorved en trykket øges yderligere, hvorved flere gravitoner, længere fra centrum, vender fortegn, og det bliver bare værre og værre i en farlig fart.
På et tidspunkt når konverteringen så langt ud mod overfladen, at trykket fra de endnu tilbageværende gravitoner, ikke længere kan opretholde trykket, som herefter falder under Carlsen-grænsen - "Polvendingen" er slut, pyha!
Men nu overtager energiudløsningen forårsaget af annihilationen af gravitoner og frie ekspanditter - og vi har Ekspansionen for alvor - OSR er en realitet - herefter følger det sædvanlige, (re)kombination osv, old hat.
Det fede ved den forklaring er at universet er evigt! - Det vi ser som UniversET er resultatet af en galakse, fra en tidligere epoke (faldet sammen til ét stort sort hul som til sidst er eksploderet), og "vores" galakser vil med tiden (om 1047 mia. år) hver især, hvis de er tunge nok, skabe nye. Juhu!
Vi har allerede set beviserne: Nogle af de meget tidlige gigant-galakser som ses i deep-field-optagelserne har allerede lavet nummeret - vi kalder dem gamma-glimt.
Seså, lidt at arbejde med for alle jer der aldrig rigtig forlod skolen.
- selv tak!
Der findes en grænse for hvor tunge sorte huller kan blive. Overskrides denne grænse sker der en "polvending" i kernen hvor trykket er størst - gravitonerne (som findes dér, hvad mange ikke ved!) omdannes til anti-gravitoner aka ekspanditter.
Ekspanditterne i kernen får denne til at svulme op, hvorved en trykket øges yderligere, hvorved flere gravitoner, længere fra centrum, vender fortegn, og det bliver bare værre og værre i en farlig fart.
På et tidspunkt når konverteringen så langt ud mod overfladen, at vægten af de endnu tilbageværende gravitoner, ikke længere kan opretholde trykket, som herefter falder under Carlsen-grænsen - "Polvendingen" er slut, pyha!
Men nu overtager energiudløsningen forårsaget af annihilationen af gravitoner og frie ekspanditter - og vi har Ekspansionen for alvor - OSR er en realitet - herefter følger det sædvanlige, (re)kombination osv, old hat.
Det fede ved den forklaring er at universet er evigt! - Det vi ser som UniversET er produktet af en galakse, fra en tidligere epoke (faldet sammen til ét stort sort hul som til sidst er eksploderet), og "vores" galakser vil med tiden (om 1047 mia. år) hver især, hvis de er tunge nok, skabe nye. Juhu!
Vi har allerede set beviserne: Nogle af de meget tidlige gigant-galakser som kan ses i deep-field-optagelserne har allerede lavet nummeret - vi kalder dem gamma-glimt.
Seså, lidt at arbejde med for alle jer, metodiske dydsmønstre, der aldrig rigtig forlod skolen.- selv tak!
Hvad er videnskab
Lars, hvordan definerer du videnskab? Vil du overhovedet anerkende forskernes indsats for at forstå vores omgivelser?
De grundlæggende principper i en definition bliver accepteret af de fleste nutidige videnskabsfolk: Videnskab kan bedst defineres som en grundig, disciplineret og rationel søgen efter viden om alle aspekter af Universet ved hjælp af eksperimentel undersøgelse af det bedste bevismateriale. Viden opnået på denne måde er desuden til enhver tid genstand for rettelser og forbedringer, når nyt bevismateriale fremkommer.
Astronomi og astrofysik er således en fremadskridende proces, hvis udøvere ikke påstår at have fundet den endelige sandhed, men konstant er i gang med en række undersøgelser i forsøget på at aflure naturen så mange hemmeligheder som muligt.
Der er sket meget, siden Aristoteles og de øvrige græske filosoffer fremsatte deres teorier om Universets indretning. Diskussioner var deres foretrukne metode, hvor det bedste bevis var en længere argumentation for, at sådan burde det være.
En sådan fremgangsmåde er naturligvis yderst problematisk, da filosofferne kunne argumentere i timevis uden at komme sandheden nærmere.
Konkrete beviser kan kun opnås gennem observationer, og i sin simpleste form består denne metode af en observation af et fænomen. Herefter søger videnskaben at danne en foreløbig forklaring, dvs. en hypotese om fænomenet, som man efterfølgende kan benytte til at forudsige lignende hændelser eller fænomener. Næste trin er at gentage afprøvningen af hypotesens holdbarhed, og når dette er sket et tilpas antal gange, uden at der fremkommer afkræftende tilfælde, kan hypotesen kaldes en videnskabelig afprøvet teori.
Eller snarere
BB-teorien kan forklare visse observationer:- Alting ser ud til at udvide sig, så sådan har det nok set ud siden ruder konge gik med bøjle...
Hvordan kan AL energi i universet, samlet i én "klump", ekspandere ?
SV:Hvad bekræfter hvad?
At sige at man bør smide teorier væk, blot fordi de ikke er i stand til at forklare virkeligheden fuldstændigt er også en tåbelighed. Vi siger jo heller ikke til folkeskolebørn, at de ikke må lære newtons fysik, fordi den ikke gælder ved høje hastigheder. Teorier forbedres hele tiden og når man ikke kan "forbedre" tilstrækkeligt på dem, til at de kan forklare virkligheden må man tænke udenfor kassen og finde en ny og bedre.
Indtil videre ser det dog ud til at big bang teorien er den der bedst kan forklare universets skabelse. Den er måske blot et udgangspunkt for nye teorier.
SV:Hvad bekræfter hvad?
Michael J.D. Linden-Vørnle gør samme fejl som alt for mange videnskabsfolk også gør. De lægger deres teorier og modeller frem som var de de skinbarlige sandheder.
Teorier og modeller er ikke sandheder og skal på intet tidspunkt behandles som værende sandheder, ikke desto mindre blivr alverdens videnskabelige teorier og modeller omkring universet ført frem som var de sandheden om universet.
Tag blot overskriften på den ovenstående artikel "Hubble bekræfter universets acceleration".
Prøv at læse artiklen. Der står:
"I de seneste år har flere observationer peget på, at universets udvidelse går hurtigere og hurtigere - udvidelsen accelererer. ".
Læg mærke til ordene "peget på". Derefter står der:
"Nu har en detaljeret analyse af et meget omfattende kortlægningsprojekt gennemført med Rumteleskopet Hubble bekræftet, at denne acceleration ser ud til at være en realitet."
Læg mærke til ordene "bekræftet" og "ser ud til at være en realitet". Det kan da på ingen måde ses som at man hævder det er sandheden. Hvilket der heller ikke er nogle videnskabmænd/kvinder der gør. De prøver blot at få teorier og modeller til at stemme overens med observationerne.
I øvrigt er det da komisk at Lars klager over at videnskabsmænd hævder at deres teorier er sandheden. Han præsenterer selv sine teorier om lys' rødforskydning og andet som sandhed. Eller skriver blot at generel relativitetsteori selvfølgelig er noget vrøvl. Han nævner aldrig at han ikke har nogle eksperimenter eller data der underbygger det. Vi bliver højst spist af med lidt løs snak.
Hvad bekræfter hvad?
Michael J.D. Linden-Vørnle gør samme fejl som alt for mange videnskabsfolk også gør. De lægger deres teorier og modeller frem som var de de skinbarlige sandheder.
Teorier og modeller er ikke sandheder og skal på intet tidspunkt behandles som værende sandheder, ikke desto mindre blivr alverdens videnskabelige teorier og modeller omkring universet ført frem som var de sandheden om universet.
Tag blot overskriften på den ovenstående artikel "Hubble bekræfter universets acceleration".
Hubble teleskopet bekræfter intet og der er intet der endnu er observeret i universet der bekræfter et accelererende univers. Det eneste der bekræfter et accelererende univers er teorien om et accelererende univers - Big Bang teorien - men den er som I alle ved - kun en teori og derfor ikke en sandhed, hvorfor den ikke kan bruges som andet end en teori.
Den mørke energi er et af de mest underlige videnskabelige fantasifostre, som kun er skabt for at tilfredsstille teorien om Big Bang.
Videnskaben er på en måde fanget i en fælde (Big Bang teorien), som videnskaben har uhyre svært ved at komme væk fra, fordi videnskabens folk er bange for at de taber ansigt, når de går til bekendelse om, at teorien om Big Bang er en forfejlet teori.
Videnskabens folk fortsætter med at væve et billede af alt der observeres, så det observerede bliver tilpasset Big Bang teorien, i stedet for at videnskabens folk forkaster Big Bang teorien og bruger de nyeste observationer og viden om fysikken bag elementarpartiklerne, til at danne sig en ny og anderledes teori, der ikke har med et accelererende univers at gøre.
Det vil stille nye krav til eksperimenter og observationer og ikke mindst andre tolkningsformer, som ikke bryder med den almene forståelse af naturens fysik.
Men det sker selvfølgelig først når videnskabens folk tør se tingene fra et andet perspektiv end det perspektiv som Big Bang teorien giver videnskabens folk at se verden ud fra.
Den videnskabsmand/-kvinde der forkaster Big Bang teorien kan se sin fremtidige kariere inden for videnskaben kørt ud på et sidespor, fordi ingen videnskabsfolk kan godkendes som værende seriøse videnskabsfolk, dersom de forkaster Big Bang teorien. Teorien over alle teorier. Den modrne videnskabs videnskabelige Gudsbegreb, det er hvad Big Bang er. Big Bang er blevet en Gud inden for videnskaben og en sådan Gud kan man ikke fornægte, hvis man altså vil have en videnskabelig kariere.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
-
- eller rettere, er BLEVET bremset mindst - siden det oprindelige spark i røven (OSR).Og at dets hastighed væk fra os, ser ud til at accelerere, skyldes at VI decelererer mere.
Men den "teori" fordrer at universet har et centrum (dér hvor OSR fandt sted) som nu er gabende tomt, fordi alting farer væk i alle retninger med varierende hastighed.Men så dagligdags forestillinger får jo også tommelfingeren nedad: Der er ingen "specielle steder" - intet centrum og ingen kugleskal! - Hvorfor ikke, det virker så "logisk" ?
Enklere forklaring uden mystik
Det stof som befinder sig længst væk fra universets fælles tyngdepunkt, bliver bremset mindst - tadaa!
Efter min mening (sagde hunden) er det største mysterium overhovedet HVORFOR universet udvider sig:Hvis al masse på et tidspunkt var samlet på et lille område - med en tæthed større end "nutidens" sorte huller (hvorfra INTET som bekendt kan undslippe) hvordan undslap det så ?