Hubble afslører udstødte stjerner
Ved hjælp af Rumteleskopet Hubble har forskere afsløret 14 unge stjerner, der er blevet slynget væk fra deres fødesteder

Optagelser lavet med rumteleskopet Hubble har afsløret unge stjerner, der med høj hastighed pløjer sig gennem områder i vores galakse, Mælkevejen, hvor gassen mellem stjernerne (den interstellare gas) er forholdsvis tæt.
Stjernernes bevægelse gennem gassen og den konstante partikelstrøm fra stjernerne (den såkaldte stjernevind) skaber chokbølger og kølvandsstriber af glødende gas. Det giver de hurtige stjerner et kometagtigt udseende. Forskerne vurderer, at stjernerne bevæger sig med en hastighed på mere end 180.000 km/t i forhold til den interstellare gas, hvilket er ca. fem gange hurtigere end for typiske unge stjerner.
Forskerne formoder, at stjernerne har en høj hastighed, fordi de er blevet slynget væk fra deres fødesteder med stor kraft. Stjernerne er formentlig blevet født i samlinger af stjerner - såkaldte stjernehobe. På et tidspunkt er de imidlertid blevet udstødt og det kan ifølge astronomerne være foregået enten som følge af en stjerneeksplosion - en supernova - eller som konsekvens af et sammenstød mellem stjerner i hoben.
Det er ikke første gang astronomerne finder udstødte stjerner, men de nyopdagede stjerner er lettere end de, der hidtil er blevet set. De stjerner, der er blevet afsløret af Hubble, er muligvis mere almindelige end de tunge hurtigløbere, da en let stjerne ikke kræver en så stor påvirkning for at blive smidt ud hjemmefra som en tung stjerne.
Det er imidlertid ikke en nem opgave at finde flere af disse udstødte stjerner, da det som udgangspunkt ikke er muligt at sige, hvor de befinder sig. Stjerner af denne type vil derfor typisk blive opdaget ved et tilfælde, mens forskerne er i gang med andre undersøgelser. Det var også tilfældet med den aktuelle fangst af hurtigløbere.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder. -
Pytonslanger spiser dyrene i Everglades
6. februar 2012 kl. 19:19Pytonslanger har sandsynligvis spist næsten alle kaniner, pungrotter og vaskebjørne i nationalparken Everglades i Florida. -
Antibiotika ændrer grises maver
6. februar 2012 kl. 10:09Antibiotika i grisefoder fører til mere modstandsdygtighed mod antibiotika efter kun to uger. Forskere advarer mod ukritisk brug af medicin i landbruget.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
31/01
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
31/01
-
02/02
-
03/02
-
31/01
Det læser andre lige nu
-
Jagten på den slankende mælk
3. februar 2011 kl. 08:49 -
EU frygter, at du er uenig
20. september 2011 kl. 03:54 -
Danskere bygger unik solcellelampe af plastik
14. januar 2010 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:44
-
09:38
-
09:35
-
09:28
-
09:25
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Thomas Larsen for 3 minutter 19 sekunder siden
[Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes]
-
Af Lien Nguyen for 14 minutter 49 sekunder siden
[Babyers gråd skærper vores reaktionstid]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk






















....udstødte stjerner...
...åh de stakles stjerner, nu ved juletid... :o)
Big Bang start
Hej Kim,
nej, det er ikke muligt at se, hvorfra Big Bang startede, men nu tror jeg ikke selv på Big Bang, men skulle Big Bang have været sket, så kan vi ikke se, hvorfra BB startede.
Grunden til at vi ser nogenmlunde de samme stjernebilleder som man så i oldtiden, er ganske enkelt den grund, at stjernerne befinder sig mange gange længere væk end eksempelvis planeterne gør det.
Stjernerne bevæger sig også i forholdet til hinanden, men da de er langt længere væk, vil deres bevægelse se ud til at gå langt langsommere også selv om deres hastighed er langt hurtigere end planeternes.
Prøv at tænk på, at du står og kan se to veje der løber forbi dig i samme retning. Den ene vej står du selv ved, mens den anden vej ligger 2 km væk. Nu kommer der et barn løbende på den anden side af den vej du selv står på, samtidig med at der kommer en bil kørende på den fjerne vej. Du vil se barnet bevæge sig fra den ene side af dit syndfelt hurtigere end bilen på den anden vej, fordi bilen netop er langt længere væk end barnet. Endnu længere væk kan du se et fly og det flytter sig endnu langsommere end selv bilen gør det, selv om flyet flyver langt hurtigere end bilen kører.
Så jo længere væk et objekt befinder sig, vil dets bevægelse blive opfattes som værende langsommere end objekter der befinder sig tættere på, selv om de fjerneste objekter bevæger sig med en højere hastighed.
Jo længere væk stjernerne befinder sig, jo længere tid tager det for dem at flytte sig i vort synsfelt på himlen.
Stjernebillederne vil dog over lang tid, 50.000 år eksempelvis, også ændre sig, men det er kun nogle få af stjernebilledernes stjerner der flytter sig - set med vores øjne, fordi de fjerneste stjerner ser ud til, slet ikke at flytte sig, mens de nærmeste flytter sig langt hurtigere.
Stjernebilledernes form ændre sig kun meget langsom, hvorfor vi i store træk stadigvæk ser de samme stjernebilleder som dem de så i oldtiden.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Universets udvidelse
Universets udvidelse sker på et overordnet plan, hvor det er galakserne og galaksehobene, der fjerner sig fra hinanden. Inden for den enkelte galakse er tyngdekraften så stor, at stjernerne bevarer deres indbyrdes afstand. Dette sidste er dog alligevel ikke helt korrekt, idet en galakse roterer omkring sit centrum, men stjernerne deltager på mere eller mindre måde i denne rotation med omtrent samme hastighed.
Stjernebillederne har ændret sig ganske umærkeligt siden oldtiden på grund af ovenstående, men da afstanden mellem stjernerne er enorm i forhold til deres egenbevægelse, går der mange tusinde år, før man med det blotte øje kan erkende nogen forskel.
Hvis du har tålmodighed nok og venter et par hundrede tusinde år, vil du ikke kunne genkende stjernehimlen mere. Universet som helhed ser dog nøjagtig ud som i dag, for på trods af dets udvidelse, er afstandene mellem galakserne endnu større end afstanden mellem stjernerne, så her går de endnu flere år, før du kan se en forskel.
Big Bang
Kan man se hvor big bang er sket ? (eks. kl 12 dansk tid skete det direkte lodret fra København e.l.)
Når nu universet hele tiden siden Big Bang har udvidet sig, hvorfor er de stjerne-billeder vi ser idag de samme som man så i oltiden ?
Mvh Kim