Annonceinfo

Honningbiens død, gedehamsens brød

Naturen netop nuDen store gedehams er et udpræget rovdyr, som går på jagt i planterne efter insekter, den kan bruge til madpakken. Mynteplanter som jagtmarker og honningbier som madpakke er en af favoritkombinationerne.

Emner: , ,
Stor gedehams bygger gerne sit bo ud af tygget træ i hule træer eller fuglekasser. Så se dig godt for, før du stikker hånden derind! (Lars Bøgh, Naturhistorisk Museum)

Stor gedehams er giganten blandt Danmarks gedehamse. Dronningen kan blive op til fem centimeter lang, og gedehamsen er ikke til at overhøre, når den dukker op med sin karakteristiske, dybe summen.

Gedehamsen er et udpræget rovdyr, der tilsyneladende har udset sig mine mynteplanter som jagtmarker.

Når solen skinner, og de blomstrende mynter er fulde af insekter, dukker der flere gange i timen en stor gedehams op og snupper en af mine honningbier.

Gedehamsen bygger bo i træer eller fuglekasser

Inden bien fragtes hjem til boet, bliver den under højlydt gnasken rundbarberet til en transportvenlig madpakke.

Som de andre sociale gedehamse bygger stor gedehams et klassisk bo af tygget træ i hule træer eller fuglekasser.

Det sidste er årsagen til, at jeg nærmer mig fuglekasserne med ærefrygt, når de her om efteråret skal tømmes for fuglenes udtjente reder.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C

TLF 86129777

E-mail: nm@nathist.dk

Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.

Formål:

"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".

Seneste artikler fra Naturhistorisk Museum, Aarhus

Frygtindgydende er de

Vi har sommetider i det meget tidlige forår, en dronning summende rundt inde, den gelejdes venligt men bestemt ud af vinduet. Sådan en dame på størrelse med min tommeltot er noget foruroligende at have inde, især når man som jeg er fobisk med flyvende kræ indendøre (dog er det værre med sommerfugle (!) og småfugle- men det er en fobi: Ulogisk).

I går morges havde vi også en inde, der var jeg dog noget mere loren, hvepse og gedehampse på denne årstid kan være nogen ubehagelige bæster, nu der er ved at dø.
Men ud kom den, selvom den selvfølgelig sad i det vindue, der pga potteplanter er ret besværligt at åbne.
Men ud skal de- ellers jagter kattene dem, og jeg er ret sikker på, at kattene vil hæve op i dobbelt størrelse, hvis de bliver stukket. ;-D

Jeg tror, de hos os yngler på loftet, siden dronningerne kan dukke op i stuen om foråret. (Gammelt hus og ikke så tæt) Men de holder sikkert andre uønskede kræ i skak, og da de ikke er generende (udover min fobi), så må de godt være her.

Jeg tager det som et udtryk for en god artsdiversitet, når man kan iagttage mange og forskellige arter både ude i haven og inde i stuen (her har jeg set grøn mosaikguldsmed og krumknivgræshoppe...)

Faktisk har jeg nylig plantet mynte i haven, og de har det med at brede sig, så det bliver interessant at se, om "mine" gedehamse også vil jagte bier her.

Mvh
Tine

FRYGTINDGYDENDE, MEN EXTREMT FREDELIG.

Stor Gedehams havde engang bygget deres bo i vores indendørs toiletrum i Sverige.
Naturligvis var vi nærmest panikslagne over kræene pga. disses størrelse og deres lyd.
Der var dog ikke den fjerneste grund til frygt, for kæmpehvepsene lod sig jage (med en fluesmækker) og slå ihjel en ad gangen uden at gå til angreb hverken enkeltvis eller i flok.
Men de virker frygtindgydende, og det er trods alt nok klogt ikke at stikke hånden direkte ind i deres bo.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer