Skov- og Naturstyrelsen vil forhindre den australske sorte svane i at yngle i Danmark, fordi en bestand muligvis kan forrykke den naturlige balance. Men vi skal blande os udenom, mener den skotske miljøhistoriker Christopher Smout. (Foto: Colourbox)

Biologers kamp for at bevare den oprindelige natur er grundlæggende problematisk, mener den skotske miljøhistoriker Christopher Smout, der er grundlægger af Institute of Environmental History på University of St Andrews.

Han har studeret menneskers forhold til såkaldte invasive arter, og han har senest fået en del opmærksomhed i Storbritannien for bogen 'Exploring Environmental History', hvori han retter en skarp kritik mod fjendtligheden over for arter fra andre lande såsom sort svane og amerikansk skarveand.

Ved den første verdenskongres for miljøhistorie arrangeret af Roskilde Universitet og Malmø Högskola i København sidste uge langede Christopher Smout igen ud efter biologernes fokus på hvilke dyr og planter, der er indfødte, og hvilke, der er fremmede. Vi ved nemlig for lidt om, hvordan den oprindelige natur egentlig så ud.

Svalen er måske ikke dansk

»Problemet er at definere oprindelig natur. Det er ret svært,« siger Smout og henviser til, at man i Storbritannien som tommelfingerregel definerer naturen for 10.000 år siden som den oprindelige.

»Hvad kunne være mere dansk end en svale? Hvis man tænker på, hvor mange svaler, der ville have været i Danmark for 10.000 år siden, så siger man: Jamen, hvor skulle de bygge rede? De måtte have bygget rede i klipper eller hvad? Steder, som de nu er holdt op med at bygge rede i,« siger Christopher Smout og sår tvivl ved, hvorvidt svalen oprindeligt er dansk eller ej efter den britiske definition.

»Måske kom svalerne for 8.000 år siden, da folk begyndte at bygge ordentlige huse. Måske kom de med de første mennesker, der byggede stalde. I så fald er de ikke en del af oprindelig dansk natur, men i stedet en efterfølgende del. Vi ved ingenting om det, men vi kan lide dem så meget, at vi helt sikkert ville forsvare svalerne,« siger den skotske historiker.

Han pointerer, at kulturelle værdier spiller en stor rolle i at definere, hvad der hører hjemme eller ej.

»Idéen om indfødte og fremmede arter er et ret moderne begreb. For hundrede år siden ville folk normalt ikke have talt i de termer. De ville have talt om venner og fjender i naturen. Dine venner var ting som solsorte, ting som var uskadelige for bonden. Dine fjender var ting som skovduen, der spiste af kornet,« forklarer Christopher Smout, der på mange måder foretrækker den gamle tankegang om nytte- og skadedyr.

Sørgeligt at udrydde fredelig indvandrerfugl

Han er enig med de fleste biologer i, at man bør bekæmpe invasive arter såsom dræbersnegle og bisamrotter, fordi de har en beviseligt skadelig effekt på naturen. Men hvis udefrakommende dyr slår sig ned og lever i harmoni med naturen, mener Christopher Smout, at man bør lade dem være.

Derfor bekymrer det ham, at knopsvanens australske fætter, sort svane, er blevet stemplet som 'uønsket' i den danske natur. Skov- og Naturstyrelsen, der har oprettet en liste over invasive arter, som bør bekæmpes, vil forhindre den fremmede fugl i at slå sig ned i Danmark, fordi den er kommet hertil med hjælp fra mennesker.

»En sort svane - er den virkelig til skade for nogen? Den hvide svane er utrolig almindelig i Danmark og bliver mere og mere almindelig, så hvorfor ikke have nogle få sorte?« spørger han.

»Nogle få sorte svaner og lidt hvide svaner - det ville ikke bekymre mig spor,« siger historikeren.

Christopher Smout mener ikke, at der er grund til at udrydde fuglen. Der er nemlig ingen beviser for, at de sorte svaner skader den danske natur.

»Jeg synes, det er ret sørgeligt, hvis det er det, man vil gøre, for de virker for mig ikke som om, at de gør nogen skade. Bare fordi de ikke er danske, skal man ikke rende rundt og slå dem ned,« mener Christopher Smout, der også langer ud efter jagten på amerikansk skarveand.

Upassende at blande sig i andre arters seksuelle præferencer

Skov- og Naturstyrelsen opfordrer til, at landets jægere holder sigtekornet rettet mod den amerikanske skarveand og bekæmper fuglen som 'skadevoldende vildt', på trods af at andens levevis ikke er skadelig for den danske natur.

Problemet er, at den amerikanske skarveand har krydset Atlanten ved menneskehjælp, og at den indimellem flyver sydpå til Spanien, hvor den parrer sig med den meget sjældne Hvidhovede And. Det skaber faunaforurening og tynder ud i bestanden af de rene hvidhovede ænder.

Den amerikanske skarveand er ikke velkommen i Europa, fordi den parrer sig med den sjældne hvidhovede and og dermed tynder ud i bestanden af rene hvidhovede ænder. (Foto: Chris huh)

Men det er ikke en god nok grund til at skyde den amerikanske and, mener Christopher Smout.

»Jeg synes, at det er at gå for langt med menneskelig intervention. Hvis en art har lyst til parre sig med en anden, så kan jeg virkelig ikke se, hvorfor de ikke skulle det. At blande sig i andre arters seksuelle præferencer virker upassende for mig, « siger skotten.

Han foreslår i stedet, at man lader ænderne være og naturen gå sin gang - også selvom spanierne risikerer at miste deres sjældne hvidhovede and.

»Men det er ikke et problem for arten, er det vel? Det er måske et problem for spanierne, men det er ikke et problem for arten. Den slags arter parrer sig med hinanden og producerer en hybrid. Den hybrid er så enten bedre til at klare sig i det lokale miljø, hvorved den vil blomstre op - og i evolutionære termer skulle man tro, at det var en fordel for arten - eller også vil den uddø, og så har den rene hvidhovede and antageligt en fordel over for hybriden, « siger Christopher Smout.

Staten: 'Bedre at forebygge end at helbrede'

Skov- og Naturstyrelsen fastlægger i samarbejde med internationale organisationer den danske politik over for fremmede arter. Biologen Hans Erik Svart fra Skov- og Naturstyrelsen afviser, at man med jagten på den amerikanske skarveand vil blande sig i dyrenes parringsvaner. Motivet er at holde ænderne fra hinanden, så man kan bevare bestanden af de rene hvidhovede ænder i Spanien.

»Hvis du ikke vil have, at den ene hybridiseres ud, så skal du sørge for, at de ikke kommer i nærheden af hinanden. Hvis du tillader, at de kommer i nærheden af hinanden, så tillader du også, at den ene art kommer på listen over udryddede arter,« siger Hans Erik Svart.

Skov- og Naturstyrelsen skelner mellem hjemmehørende og fremmede arter ud fra, hvor de har deres naturlige udbredelse. Det afgørende er ifølge Hans Erik Svart, at den amerikanske skarveand ikke har krydset Atlanterhavet af sig selv. Anden er blevet importeret til Europa af mennesker, og derfor har menneskerne et ansvar.

»Hvis mennesker har flyttet på noget og skabt ubalance, så skal vi prøve som mennesker at gøre det godt igen,« siger Hans Erik Svart.

Den Iberiske Skovsnegl - populært kaldet Dræbersneglen - er skrækeksemplet på en invasiv art, der skader den danske natur. (Foto: Håkan Svensson)

Han medgiver, at der ikke er beviser for, at den lille bestand af sorte svaner gør skade på naturen i Danmark. Men bestanden af sorte svaner kan vokse, og konsekvensen af en stor bestand sorte svaner er ukendt. Derfor er fuglen er på listen over uvelkomne arter ud fra et forsigtighedsprincip om, at det er bedre at forebygge end at helbrede.

»Vi vil hellere have dem væk, inden de laver en ulykke. Det er billigere og mere effektivt. Hvis vi havde taget de første 2-3 dræbersnegle og slået dem ihjel, ville mange mennesker have været glade. Hvis vi venter for længe, forpasser vi chancen,« forklarer biologen Hans Erik Svart.

Minder om racisme

Men argumentet om at »lade tvivlen komme naturen til gode«, som Hans Erik Svart udtrykker det, og udrydde de sorte svaner i Danmark, fordi de muligvis kan forrykke den naturlige balance, er ikke godt nok, mener den skotske miljøhistoriker. Han er blevet kendt i Storbritannien for at mene, at det grænser til racisme at jage arter, blot fordi de stammer fra et andet land.

»Hvis man melder ud, at noget ikke er velkomment her, fordi det ikke er autentisk britisk, så er det kvasi-racistisk. Hvis det er din grund, så svarer det til en racistisk udmelding,« siger Christopher Smout og tilføjer:

»Jeg har en dybfølt indvending mod folk, der udrydder dyr, fordi de ønsker at parre sig med andre arter. Hvis det er den eneste grund, så virker det også kvasi-racistisk for mig«, siger han.

Christopher Smout går videre og advarer mod, at indvandrere kan føle sig stødt af den fjendtlige indstilling over for dyr fra fremmede lande.

»Jeg føler mig stødt, og jeg kender folk i Storbritannien, der er blevet fornærmede over den slags attitude,« siger Christopher Smout.

Hans Erik Svart fra Skov- og Naturstyrelsen afviser, at man på den måde kan sammenligne mennesker og dyr.

»Det der med at rode dyr og mennesker sammen - det er ikke det, det handler om her. Det handler om at bevare noget natur og forsvare nogle arter fra at uddø,« siger Hans Erik Svart.