Geologiske undersøgelser viser at Sortehavets areal og vanddybde gennem tiderne har svinget markant.
Som konsekvens af globale ændringer i havniveauet og ændringer i den lokale geologi, har Sortehavet i nogle perioder været en isoleret sø og i nogle perioder – som i dag- været i vandforbindelse med Middelhavet gennem det Ægæiske hav.
Nature Geoscience har netop publiceret en videnskabelig artikel om Sofular-grotten, som er en drypstenshule i det nordlige Tyrkiet, tæt på Sortehavet.
Ud fra isotopanalyser (se box i bunden) af kalkstensaflejringer i grotten, har forskere fra universitetet i Bern fastlagt i hvilke perioder Sortehavet har stået i forbindelse med Middelhavet, og i hvilke perioder det har været isoleret.
Efter sidste istid var Sortehavet en isoleret sø, men for omtrent 9400 år siden blev forbindelsen til Middelhavet åbnet gennem Bosporusstrædet, som der også er i dag.
Det er en populær - men kritiseret - teori, at denne hændelse var meget voldsom og resulterede i en pludselig oversvømmelse af Sortehavet.
Ifølge to amerikanske forskere - William Ryan og Walter Pitman - bevirkede en følgende hastig vandstigning, at lokalbefolkningen blev fordrevet.
Historien om oversvømmelsen skulle have levet som en mundtlig overlevering, indtil den dag den blev nedfældet på skrift første gang for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien.
Herfra skulle historien så være gået i arv til Biblen hvor beretningen om Syndfloden blev nedfældet i Det Gamle Testamente i det 9 århundrede f.v.t.
Alle kulturer har dommedagshistorier. Det er en måde hvorved mennesker prøver at forklare deres plads i universet påIfølge Det Gamle Testamente besluttede Gud engang at drukne alle Jordens dyr og mennesker.
Kun Noah fik til opgave at bygge et skib - Noahs ark - til sine dyr og sin familie for at undgå Syndfloden.
Efter godt syv måneders sejlads på havet stødte Arken på bjerget Ararat som ligger tæt på Sortehavet i den østlige del af Tyrkiet, og den talrige besætning kunne snart efter gå tørskoet i land.
Men Professor Fleitmann, som er medforfatter på artiklen i Nature Geoscience, kan ikke se en voldsom oversvømmelse i sine data.
»Vores studier viser at åbningen af Bosporusstrædet skete ved en gradvis oversvømmelse af Sortehavet. Der er gået mellem 700 – 3000 år før vandet fra Middelhavet og vandet fra Sortehavet var helt blandet sammen.
Klodens havniveau steg på det tidspunkt, men da saltvand er tungere end ferskvand er tilflydningen til Sortehavet startet nederst vandsøjlen.
Der har simpelthen været en kamp mellem det udflydende ferskvand fra Sortehavet, og det indflydende saltvand fra Middelhavet. Det har været en gradvis proces.«
Gojko Johansen Barjamovic som er lektor på Instituttet for Tværkulturelle Studier, mener heller ikke historien om Syndflodsmyten er særlig sandsynlig, set fra et arkæologisk perspektiv.
»Der er ikke skyggen af evidens for at begivenhederne skulle hænge sammen. For 9400 år siden boede der jægere-samlere ved Sortehavet. Måske er der sket en oversvømmelse ved Sortehavet, men at det skulle have været en historie som skulle have overlevet mundtligt i 5000 år til oldtidens Mesopotamien, er meget usandsynligt.«
Isotopanalyser
Et bestemt grundstof er defineret ved at have et bestemt antal protroner i sin kerne. Eksempelvis har grundstoffet ilt (O) 8 protroner i sin atomkerne. Men det samme grundstof kommer i flere varianter, også kaldet isotoper, alt efter hvor mange neutroner der optræder sammen med protronerne. Det samme grundstof, kan altså have færre eller flere neutroner i kernen, og dermed have en større eller mindre masse (vægt). Havvand og ferskvand har forskellig ilt-isotopsammensætning. Når vandet strømmer ned gennem drypstenshulen, vil det gradvist aflejre noget kalk og derved langsomt bygge drypstenene op. Kalken bruger grundstoffet ilt i sin opbygning, og ved at analysere disse iltatomers vægt, kan man se om det vand der har afsatte kalken primært var havvand eller ferskvand.
Tak
Tak for dine henvisninger. Jeg vil se mere på det, da det er den eksistensfilosofiske dimension, som i virkeligheden interesserer mig mest.
Mvh Jens
re:Det religiøse dilemma
Efter min bedste mening er der gået helt kuk i diverse kulturelle oversættelser og forståelse fordi man ikke har forbundet den mytologiske fortælling med de relevante astronomiske objekter i.e. Mælkevejens udseende der mytologisk er symboliseret med en "flod i himlen der flyder rundt om hele Jorden". Når ordet "sint" anvendes er det naturligvis fordi denne "flod" er stor fordi den flyder over hele himmelhvælvet (jævnfør oversættelsen i Store Danske "uafbrudt oversvømmelse" og hele vejen rundt om Jorden, ligesom Midgårdsormen i den nordiske mytologi. (Citat fra eget indlæg herunder).
- Der er intet dilemma som sådan. Det tilsyneladende dilemma opstår fordi eftertiden har fortolket myterne som som skrøner i stedet for som kosmologiske forklaringsmodeler hvor man har anvendt menneskelige og animalske symboler for diverse guddomme; skabende kræfter og himmelske objekter.
Se flere forklaringer fra mine indlæg herunder:
Historien holder vand - og mælk.
Skrevet af Ivar Nielsen, 18, april 2011 kl. 16:47
re:Syndfloden?
Skrevet af Ivar Nielsen, 21, april 2011 kl. 10:44
Venligst Ivar
Det religiøse dilemma
Det er muligt, at en overlevering af en religiøs myte kan gøres til genstand for videnskabelig forskning, selv når den først beskrives 4000 år efter, at den er født.
Det er naturligvis interessant på hvilket grundlag myten er opstået. Er det en sunami, som er arnen for fortællingen?
Man kan sagtens forestille sig på baggrund af de sidste års flodbølger, at man uden tv og internet har betragtet noget sådant, som værende en oversvømmelser af hele ens verden.
Men der findes jo stadig mennesker, som både tror på, at en gud har haft oversvømmet hele jorden. Der må hos nogle af disse mennesker bestå et voldsomt etisk dilemma. For indeholder den religiøse forklaring på dette tvivlsomme hændelse en straffende gud. Eller er der tale om en kærlig gud, som blot havde nogle få yndlinge blandt jordens levende væsner.
Jeg antyder blot, at diskussionen er mere af religiøs art end af naturvidenskabelig. For at sætte sig for at enten bevise eller afvise, at hændelsen fandt sted, må som udgangspunkt have haft en stillingtagen til myten og dens religiøse betydning. Altså et formål.
Rent logisk er det jo ret nemt at bedømme myten samt den tilhørende om arken, som reddede dyr og mennesker som race.
Så at afvise det gennem studier af naturen, må også være rimeligt nemt.
Men det værdimæssige - hvad med det?
Hvad er der afklaret der?
Hvis det nu endeligt er bevist, at myten er nonsens, så har man netop rejst et religiøst problem. For så er guden måske ikke så straffende, som nogen ønsker.
Et andet argument for dette er vel, at der næppe har været større grund til at drukne verdens befolkning, som der er i dag.
Så er det ikke alene et religiøst spørgsmål, som er blevet iklædt naturvidenskabelig kostume? Men nu er fredag den 13. jo ikke slut endnu.;-)
Sandt eller falsk?
Kan man se på isotopanalyser af drypsten om kalkstensaflejringer i grotten er dannet fra vand som er fordampet fra salt- eller fersk-vand. Ja det kan man godt. Kan man udlede noget om en oversvømmelse, nej. For selvom man kan måle en ændring så måler man kun på overflade vandets saltindhold, og ikke på Sortehavets vandstand.
For Sortehavet kan både være salt og både når det står i forbindelse med verdens havene eller ej. Når Sortehavet er isoleret så bliver vandet inddampet og det salt som er luften gør vandet gradvist mere salt.
Det var over hele verden at havet steg, i peroder en halv meter om året, og det har været noget som kunne mærkes. En en 10m høj ø var helt væk i løbet af 20 år.
Det er helt normalt at folk opfatter naturkatastrofer som en guddommelig straf. I alle flade floddale, vil der forekomme katastrofale oversvømmelser. Og de få som overlever vil føle at det er gud(en)s vilje at netop de overlevede. Og de vil tænke at de var gode og det kun var de onde som guden dræbte.
re:Syndfloden?
Hej John,
Du har helt ret i at "syndfloden" ikke er syndfloden.
Fra Den Store Danske encyklopædi:
"syndflod, (af ty. Sündflut, folkeetymologisk omdannelse af mhty. sintfluot 'uafbrudt oversvømmelse'), mytisk forestilling om en oversvømmelse af kosmiske dimensioner. Ofte er den sendt af en vred guddom som straf over verden; kun en enkelt person eller en lille gruppe reddes i et fartøj, der også kan rumme dyr og kulturgoder, og de overlevende bliver ophav til det nuværende jordiske liv. Syndfloden bliver således skellet mellem mytisk urtid og historisk tid.
De ældste kendte beretninger er fra Mesopotamien. De indgår i meget forskellige sammenhænge og får dermed vidt forskellig betydning, skønt indholdet i hver beretning er næsten det samme. Om der ligger en konkret oversvømmelse til grund for historierne, er uvist.
Lignende syndflodsmyter kendes fra mange andre kulturer. I indisk mytologi overlever urmennesket Manu efter at være blevet advaret af en fisk som den eneste en oversvømmelse og bliver stamfader til alle senere slægter". Link: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Religion_og_mystik...
- Efter min bedste mening er der gået helt kuk i diverse kulturelle oversættelser fordi man ikke har forbundet den mytologiske fortælling med de relevante astronomiske objekter i.e. Mælkevejens udseende der mytologisk er symboliseret med en "flod i himlen der flyder rundt om hele Jorden". Når ordet "sint" anvendes er det naturligvis fordi denne "flod" er stor fordi den flyder over hele himmelhvælvet (jævnfør oversættelsen i Store Danske "uafbrudt oversvømmelse" og hele vejen rundt om Jorden, ligesom Midgårdsormen i den nordiske mytologi.
Mere specifikt beskrevet herunder: "Historien holder vand - og mælk".
Skrevet af Ivar Nielsen, 18, april 2011 kl. 16:47
Venligst Ivar
Syndfloden?
Ganske fornøjeligt er det, at Syndfloden overhovedet ikke er Syndfloden.
Det drejer sig om en oversættelsesfejl fra Luthers tyske bibel, hvor navnet er 'Sintflut'.
'Sint' betyder stor, men blev misforstået som 'synd' :-D
Touche Kim
Du har aldeles ret, radhanitenes største leverandørere af "irsk guld" og andre "talende varer" var netop vikingerne fra Gardariget og Hedeby. Så der ligger absolut intet nedsættende bag mit indlæg. Blot en påmindelse om, at religiøse skrifter fra oldtiden også misbruges til andet end historieforfalskning.
Leif
@Leif
”… radhanitenes og khasarernes efterkommere i Palæstina…”
Af en antisemit at være er du temmelig velformuleret og har gravet dybt i den jødiske fortid – men glem nu ikke at alle folkeslag verden over alle har været slavehandlere og mange af os stammer fra nomadesamfund.
Israel fik deres landområde af FN og i årene før og efter købte de land op – land som nu nogle tyveknægte påstår at de ikke har solgt og nu vil have tilbage.
Bibelhistorie.
Et halvt årtusindes oplysning preller aldeles af på mennesker, som tror, at Gud taler til dem, når de faktisk bare tænker. Eller at den bibel som kirken og præsterne forfalskede efter synoden i Nikæa, er et historisk dokument.
Værre er det, at radhanitenes og khasarernes efterkommere i Palæstina, får lov til at bruge falsknerierne som et juridisk dokument og at det internationalt anerkendes som et bevis på, at slavehandlernes og de tyrkiske nomaders efterkommere har ret til at stjæle palæstinensernes land, gårde og byer.
Historien holder vand - og mælk.
- Man skal og kan naturligvis ikke afvise, at diverse befolkninger på Jorden har overleveringer som omhandler en fysisk og konkret oversvømmelse.
- Men når denne historie om "en stor flod" der "oversvømmer Jorden" er så globalt forekommende, må den naturligvis indeholde nogle sandheder som kan forbindes til noget konkret.
- Denne fortælling skal efter min mening forbindes til mytologiske beretninger, og mere specifikt til "Urhavet" og Mælkevejens udseende der i mange mytologiske og religiøse beretninger er benævnt som "en flod" der jo flyder "over Jorden" og rundt om Jorden.
- Tolkes denne fortælling bogstaveligt, må man naturligvis lede efter konkrete beviser på Jorden - tolkes den mytologisk og kosmologisk skal man kun kigge op på nattehimlens udseende af Mælkevejens hvidlige flod på en gunstig nat og årstid, så ser man både den mytologiske og kosmologiske betydning som den er ment.
- Fortællinger om Skabelsen er også tilknyttet Mælkevejen og dens udseende. Både menneskelige og animalske symboler er tilknyttet denne fortælling, og da Mælkevejen på den nordlige og sydlige himmel er det allerstørste synlige objekt, bliver både de menneskelige og animalske symboler forbundet med Jætter; Giganter og Kykloper. Jætterne i den Nordiske Mytologi "bor" i Udgård, som er det område som er længst væk fra vores Jord (Midgård) og Solsystem (Asgård)
- En anden global myte omhandler "skibe". Ser man på henholdsvis den nordlige og sydlige himmels del af Mælkevejen, beskrives hver ækvatoriske halvdel som en hvælvet og buet figur der igen tilknyttes de symboler som tilhører hver hemisfæres mandlige og kvindelige "guddomme", hvor den mandlige er tilknyttet den nordlige himmel og den kvindelige den sydlige himmel med hver deres "guddommelige skibe", og hvor "Den Kosmiske Livmoder" er placeret i stjernebilledet Skytten - lige i det område hvor den sydlige Mælkevejs udseende ligner en kvinde eller et hunligt dyr. Og lige i centrum af vores galakse, Mælkevejen.
- De to halvdele beskrives også mytologisk som "Oververdenen" (den nordlige og mandlige) og "Underverdenen" (den sydlige og kvindelige).
- De hvælvede og buede halv-figurer af Mælkevejen er også symboliseret med en halvmåne der også optræder i mange flag og mytologiske tekster, hvor en mælkevejs-guddom desværre ofte i moderne tekster bliver misfortolket som værende en "måneguddom". (Det samme gælder Mælkevejs-guddomme der meget ofte i historiske og moderne tekster mistolkes som værende "Sol-guddomme")
Diverse links:
http://www.native-science.net/Milky_Way_Flood.htm
http://www.native-science.net/Ship.Mythical.htm
http://www.native-science.net/MilkyWay.Mytology.Keys.htm
http://www.native-science.net/Creation.Myth.Norse.htm
http://en.wikipedia.org/wiki/Creation_myth
http://en.wikipedia.org/wiki/Flood_myth
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_flood_myths
Et Hej til dig Flemming - og Tak for sidst.
Venligst Ivar
Vandfloderne ca. 6.600 f.Kr.
Det gør ondt at læse ordsammensætningen *den Bibelske Syndflodsberetning *, der er en kristen forfalskning af historien, skabt til at give magt til deres opfindelse af Deos-guden.
Emnet om de store vandfloder, for det er jo det vi her prøver at forstå, er ekstremt spændende fordi disse begivenheder ser ud til at kunne kobles på overgangen fra Det Gamle Menneske, af videnskaben kaldt *Cro Magnon*; i alle oprindelige kilder kendt som *Jætter*, til Det Nye Menneske - menneskeheden.
De store vandfloder omtales i følgende kilder:
Beowulf-kvadet (sætning 1688-1693)
Snorre: Gylfaginning (Snorre Edda, kapitel 7)
1. Mosebog (6:17) i GT
Det semitiske skrift ”3 Baruch” (Greek Apocalypse of Baruch), der ikke fik lov til at komme med i NT.
I *Jætternes Bog* (Book of Giants, Ogias the Giant) (udgaven fra Qumran, Dødehavsrullerne)
Rig Veda (bog 4:XXII:4 Indra)
Gilgamesh’s Saga (Epic of Gilgamesh, Tavle XI ).
Og netop i Gilgamesh’s Saga (Tavle XI ), der er beretninger om kongen af Uruk ca. år 2750-2500 f.Kr., hører vi om vandfloden der finder sted i en fjern fortid fra år 2750-2500 f.Kr.
Sammenholder man de kendte beretninger om Vandfloden vil man se at beretningen i Beowulf-kvadet, der ordret gengives af Snorre, er vor egen uafhængige erindring af vandfloden, der forårsager jætternes, eller Det Gamle Menneske’s, udryddelse.
Da vi tilsyneladende har flere beretninger om vandfloder forskellige steder geografisk er mit bud, at Det Nye Menneskes - menneskehedens- ur-erindring beretter om flere vandfloder, og at disse har ramt på forskellige tidspunkter afhængigt af vandmassernes frembrusen.
Havoverfladen stiger med 120 meter i perioden 13000 f.Kr.- 3000 f.Kr. En så dramatisk stigning i havoverfladen må have medført flere vandfloder.
Vi kunne derfor forestille os en vandflod der bryder igennem ved Gibraltar-strædet og oversvømmer hvad var en lavtliggende ørken, tidligere kendt som Vandalernes Sø, i dag Middelhavet. Dette synes at være sket bl.a. for 5 millioner år siden. Måske sker det flere gange senere.
Vi kunne forestille os en vandflod, der bryder igennem Dardaneller-strædet og sammenkobler Det Ægæiske Hav og Sortehavet. En sådan vandflod synes at skulle være sket før år 8000 f.Kr. Men ifald Sortehavet har fersk vand år 7000 f.Kr., må Middelhavet have det samme år 8000 f.Kr., og derfor være en sø.
Vi kunne forestille os en vandflod, der bryder igennem og skaber Bosporus-strædet, hvorved sammenkobles Sortehavet og Den Asovske Sø. Dette kan være sket år 7000-5600 f.Kr.
Eridanus (Eridanos) floder fra Den Botniske Bugt og Den Finske Bugt ned gennem hvad bliver Østersøen, og løber ud i Nordsøen. Ca. år 6-5000 f.Kr. har isen trukket sig så langt tilbage at det sydlige England og Nederlandene (Friesland, Holland) synker som følge af *vippelinien*. Dette medfører at vandmasserne fra Skandinavien nu kan gennembryde den faste forbindelse mellem England og Europas fastland. Det er derfor endnu en vandflod, der år 6-5000 f.Kr. skaber Den Engelske Kanal.
Hvorfor jætter ikke havde evnen til at tilpasse sig en ny virkelighed, og derfor overleve, floder som det mest spændende spørgsmål af konsekvenserne af vandfloderne på Jorden i dette tidsrum.