Annonceinfo

Himmelsk havmåge

Et nyt astronomisk portræt viser en stjernetåge i vores galakse, Mælkevejen, hvor nye stjerner bliver født.

Billedet viser den del af tågen, der skal forestille havmågens hoved. (Foto: ESO)

Stjernetågen ’IC 2177’ ligger ca. 3.700 lysår fra Jorden lige på grænsen mellem stjernebillederne Monoceros (Enhjørningen) og Canis Major (Store Hund).

Tågen kan i sin helhed godt minde om en havmåge i flugt - derfor kaldes den også for Havmåge-tågen.

Nye stjerner fødes i området

Tågen er et område, hvor nye stjerner bliver født hvilket bl.a. ses af tågens markante rødlige glød. Det er tågens skyer af brintgas, der gløder med denne karakteristiske farve, fordi de påvirkes af energirigt, ultraviolet lys fra varme unge stjerner - særligt den klare stjerne midt i billedet til højre.

De blålige farver i billedet er stjernelys, der spredes af støvkorn i tågen. Det spredte lys skaber en blålig dis, der står i markant kontrast til den røde farve fra de glødende skyer af brintgas.

Skyer af støv er dog også med til at skabe mørke områder i tågen, der umiddelbart ser ud, som om de kun indeholder få eller ingen stjerner. Men her er der tale om områder, hvor støvskyer blokerer for lyset fra bagvedliggende stjerner og den glødende gas.

Vidvinkelkamera har fotograferet tågen

Dette smukke portræt af den himmelske havmåges hoved er en kombination af forskellige optagelser lavet med det astronomiske vidvinkelkamera Wide Field Imager (WFI).

Kameraet er monteret på det tyske 2,2 meter teleskop, der sammen med en lang række andre teleskoper står på bjerget Cerro La Silla i den knastørre Atacama-ørken i Chile.

La Silla drives af det Europæiske Syd Observatorium, som også Danmark er medlem af.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

fantasi

det kunde ogsaa ligne Alf.

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg