Higgs-jægere indleder slutspurt
Fysikere spår, at den store LHC-accelerator på CERN snart afsiger dom over, om den manglende partikel virkelig findes.

Fysiker Bill Murray er en mand fuld af hemmeligheder. Sammen med en håndfuld andre forskere fra det europæriske partikelforskningscenter CERN i Schweitz, er han én af de få forskere, der har adgang til de seneste data i jagten på Higgs-bosonen - den mest eftersøgte partikel i fysik. 

Forskerne har ledt og ledt men uden held, og der er nu kun ganske 'steder', hvor Higgs-partiklen kan gemme sig. 

Higgs-partiklen er udnævnt til at være den artikel, der giver alt stof masse og er det sidste manglende brik i partikelfysikkens 'Standardmodel' og ville dermed være noget af en appelsin i turbannen for CERN's Large Hadron Collider (LHC), som er verdens mest kraftfulde partikelaccelerator.

Indtil videre har acelleratorens to detektorer, ATLAS og CMS, ikke set nogen overbevisende livstegn fra partiklerne.

At være eller ikke at være - det er spørgsmålet

Ved en konference i Paris den 18. november, har forskere fra ATLAS- og CMS-eksperimenterne præsenteret en fælles analyse, der udelukker en stribe af de potentielt mulige masser af Higgs-partiklen. Fremover kan forskerne udelukke et masseinterval fra 141 til 476 gigaelektronvolt (GeV).

Sammen med tidligere resultater fra 1990 efterlader de nye resultater kun et lille masseinterval på kun 114 til 141 GeV i hvilket Higgs-partiklen kan gemme sig. 

Viser det sig, at også dette gemmested er tomt, må forskerne se i øjnene, at Higgs-partiklen var et fantasifoster..

Hør Bill Murray og hans kolleger fortælle om deres jagt i denne video.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker