Her ser du vandet på Månen
Der er klare tegn på, at der findes vand ved Månens sydpol. Det siger den foreløbige analyse af data fra NASA's månesonde, LCROSS.

Den 9. oktober i år styrtede NASA-sonden LCROSS (Lunar CRater Observation and Sensing Satellite) som planlagt ned på Månen for at lede efter tegn på vand.
Den foreløbige analyse af sondens målinger viser, at der findes vand i Cabeus-krateret ved Månens sydpol, hvor LCROSS styrtede ned. Dette resultat støtter tanken om, at der findes vand i flere af de kratere ved Månens poler, der som Cabeus aldrig rammes af Solens stråler.
Tidligere undersøgelser har vist, at der er brint ved Månens poler. LCROSS' målinger underbygger forskernes formodning om, at brinten er bundet i vand.
To nedslag
Da LCROSS styrtede ned i Cabeus var der ikke tale om et, men to nedslag, idet missionen bestod af to dele: selve sonden og et rakettrin af typen Centaur.
Rakettrinnet, der bragte både LCROSS og NASA-sonden Lunar Reconnaissance Orbiter ud til Månen, slog ned kl. 13:31 dansk tid, mens sonden fulgte efter fire minutter senere - altså kl. 13:35 dansk tid. I løbet af disse minutter lavede sonden detaljerede optagelser af rakettrinnets nedslag og det materiale, der blev slynget op fra måneoverfladen.
Billedet til højre viser den sky af materiale, der blev slynget op ved nedlaget. Det er taget af LCROSS i synligt lys 20 sekunder efter Centaur-trinnets nedslag.
Vand ved sydpolen
Analysen af LCROSS' målinger er stadig i fuld gang, og forskerne håber, at de med sondens data kan komme med gode bud på mængden og tilgængeligheden af vand ved sydpolen. Denne viden er vigtig, da større forekomster af vand kan udnyttes på en fremtidig månebase.
Ud over at tjene som tørstslukker og som kilde til ilt kan vands bestanddele (brint og ilt) nemlig også bruges til raketbrændstof. Endelig er vandet en kilde til viden om Solsystemets udvikling, da dette vand efter alt at dømme er blevet deponeret her for flere milliarder år siden.
Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Relaterede artikler
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Kidnapning af bakterie blev starten på alle planter
25. april 2012 kl. 12:37 -
Hvorfor hikker vi?
13. september 2010 kl. 16:03 -
Supervulkanen under Yellowstone vokser
14. april 2011 kl. 03:53
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 29 minutter 45 sekunder siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 1 time 33 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















