Annonceinfo

Her ser du vandet på Månen

Der er klare tegn på, at der findes vand ved Månens sydpol. Det siger den foreløbige analyse af data fra NASA's månesonde, LCROSS.

Skyen af materiale ses på dette billede optaget af LCROSS 20 sekunder efter nedslaget (Foto: NASA)

Den 9. oktober i år styrtede NASA-sonden LCROSS (Lunar CRater Observation and Sensing Satellite) som planlagt ned på Månen for at lede efter tegn på vand.

Den foreløbige analyse af sondens målinger viser, at der findes vand i Cabeus-krateret ved Månens sydpol, hvor LCROSS styrtede ned. Dette resultat støtter tanken om, at der findes vand i flere af de kratere ved Månens poler, der som Cabeus aldrig rammes af Solens stråler.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er brint ved Månens poler. LCROSS' målinger underbygger forskernes formodning om, at brinten er bundet i vand.

To nedslag

Da LCROSS styrtede ned i Cabeus var der ikke tale om et, men to nedslag, idet missionen bestod af to dele: selve sonden og et rakettrin af typen Centaur.

Rakettrinnet, der bragte både LCROSS og NASA-sonden Lunar Reconnaissance Orbiter ud til Månen, slog ned kl. 13:31 dansk tid, mens sonden fulgte efter fire minutter senere - altså kl. 13:35 dansk tid. I løbet af disse minutter lavede sonden detaljerede optagelser af rakettrinnets nedslag og det materiale, der blev slynget op fra måneoverfladen.

Billedet til højre viser den sky af materiale, der blev slynget op ved nedlaget. Det er taget af LCROSS i synligt lys 20 sekunder efter Centaur-trinnets nedslag.

Vand ved sydpolen

Analysen af LCROSS' målinger er stadig i fuld gang, og forskerne håber, at de med sondens data kan komme med gode bud på mængden og tilgængeligheden af vand ved sydpolen. Denne viden er vigtig, da større forekomster af vand kan udnyttes på en fremtidig månebase.

Ud over at tjene som tørstslukker og som kilde til ilt kan vands bestanddele (brint og ilt) nemlig også bruges til raketbrændstof. Endelig er vandet en kilde til viden om Solsystemets udvikling, da dette vand efter alt at dømme er blevet deponeret her for flere milliarder år siden.

Lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg