Detaljerigdommen hos insekterne i det baltiske rav er stor. Her ses en svampeflorvinge.. (Foto: Fra bogen 'Danekræ - Danmarks bedste fossiler')

Siden 1683 har det været lovpligtigt at indlevere danefæ. Danefæ er fundgenstande af en vis ælde, sjældenhed eller særlig beskaffenhed. I 1970´erne begyndte naturhistorikerne at lege med tanken om også at beskytte værdifulde fossiler, mineraler og andre geologiske genstande, de såkaldte danekræ, ved lov. Det lykkedes ikke at få indført danekræ i Museumsloven i 1984. Men politikerne skulle snart komme på andre tanker. For året efter skulle der udspille sig et drama uden lige på Fur.

Fisken fra Fur

Det var Fur Museum, som modtog postkortet fra Tyskland. Forsiden af postkortet viste et luftfoto af en kystklint på nordkysten af Fur. På kortet var der indtegnet en cirkel. Den anonyme afsender af kortet forklarede, at cirklen markerede en blok af cementsten fra moleret, som indeholdt en stor, fossil fisk

Blokken blev hurtigt fundet. Den afslørede ganske rigtigt en op mod to meter lang fisk. Man kunne tydeligt se, at blokken var blevet flækket på langs. Det, der nu stod tilbage på stranden, var den 200 kg tunge modplade med den dårlige del af skelettet.

Pladen med den gode del af skelettet havde finderen taget med sig hjem til Tyskland til stor ærgrelse for museet. Tidligere havde man kun fundet skæl og små fragmenter af fisk i moleret. Og nu stod man pludselig med den helt store fangst. Eller rettere sagt de sørgelige rester.

Hvor er fisken?

Spørgsmålet var nu, hvor resten af fisken var. Året efter lykkedes det at opspore finderen i Tyskland. Fisken var ganske lovligt blevet ført ud af Danmark, og finderen var ikke interesseret i at levere fundet tilbage til Danmark. Heller ikke mod en klækkelig betaling.

Ærgrelsen og harmen var til at føle på i den danske museumsverden og den danske presse. Her var et pragtfund af en fossil fisk, som ville have været beskyttet af Museumsloven, hvis danekræ var blevet indføjet i loven året før.

Udsigten til at få fisken tilbage til Danmark var lille. Finderen indvilligede dog i at låne fisken ud til Fur Museum for en fem-årig periode. Da perioden udløb, overtalte museet tyskeren til at sælge fisken til dem. I dag er begge sider af blokken udstillet på Fur Museum, hvor de er en af hovedattraktionerne.

Danekræ - Danmarks bedste fossiler er skrevet af Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen.

Fisken fra Fur fik lokale folketingspolitikere op af stolene. I 1989 blev danekræ indføjet i Museumsloven. Siden 1990 er ca. 450 fund blevet godkendt som danekræ.

Danekræ - Danmarks bedste fossiler

De bedste danekræ blev i 2000 udstillet på Geologisk Museum. I den forbindelse blev der taget initiativ til at lave en bog om Danmarks bedste fossiler. Bogen har været længe undervejs, men nu er den her endelig.

'Danekræ - Danmarks bedste fossiler' behandler knap halvdelen af de danske danekræ. Man kan blandt andet læse om hajer, fisk, fugle, svaneøgler, insekter, krabber, søliljer og hvaler. Hvert enkelt danekræ er nøje beskrevet videnskabeligt og sat i forhold til nulevende arter.

Bogen giver et spændende indblik i Danmarks fortid. Danekræene fortæller os nemlig ikke blot om de dyr og planter, som levede i fortiden. De fortæller også om fortidens klima, og hvorvidt Danmark var dækket af hav eller tropiske skove.

Udover gennemgangen af danekræene indeholder bogen også kapitler om danekræets 'opfindelse', stratigrafi, gode råd om indsamling af danekræ samt hvordan man præparerer og konserverer fossilerne.

Udvælgelsen

De cirka 200 fund i bogen er valgt ud fra to kriterier:

De skulle repræsentere de forskellige grupper af dyr og planter blandt danekræene.

Alle geologiske aflejringer, som har bidraget med danekræ, skulle være med.

Danmarks yngste danekræ - den 13.000 år gamle tak fra en kæmpehjort. (Foto: Fra bogen 'Danekræ - Danmarks bedste fossiler')

Fundene er sat i kronologisk rækkefølge, startende med det ældste fund. Det er en 440 million år gammel blæksprutte fra Rastrites Skiferen på Bornholm. Bogen fortsætter op igennem tiderne og slutter af med det yngste danekræ, som er en tak af en kæmpehjort fundet på Fyn. Fundet er blot 13.000 år gammelt.

Den kronologiske præsentation af fossilerne følges op af en gennemgang af Danmarks geologi. Den forklarer for eksempel, hvorfor man i dag finder fossile hvaler inde på land i Gram Lergrav - Sønderjylland var nemlig dækket af hav for 25 millioner år siden.

Fugl og fisk i kattegruset

Hvis man har en pose kattegrus derhjemme, kunne man være fristet til at at lede efter danekræ i posen. For i kattegrus, et kært og funktionelt navn for moler, har man nemlig fundet en stor del af danekræene. Det ses bl.a. i bogen, hvor mange af fossilerne stammer fra moleret fra Fur Formationen på Fur og Mors.

600 fotos

Bogen er rigt illustreret. Ikke blot med danekræ, men også med små billeder og tegninger, som giver yderligere forklaringer til danekræene. Det er af stor pædagogisk værdi.

Når man kigger på fotografierne, glemmer man ofte den reelle størrelse af danekræene. Et eksempel er danekræ DK 367, som er en fisk beslægtet med Sankt Petersfisk.

På fotografiet ser man en 17 cm lang fisk. Men i virkeligheden er fisken blot 21 mm lang. Som læser forbløffes man over detaljerigdommen i så små fossiler. Insekterne i det baltiske rav er især et eksempel på dette.

Fotografierne er også bogens styrke. Her har man mulighed for at dykke ned i fossilerne og se detaljer. Det er ikke muligt, når man ser fossilerne udstillet i en montre på et museum.

En bog for de særlig naturinteresserede

Det kan diskuteres, om niveauet i bogen er for højt. Det er godt, at bogen er udkommet, for danekræ fortjener at blive beskrevet og fremstillet på en ordentlig måde

- Cand.scient. Stine Andersen

'Danekræ - Danmarks bedste fossiler' vil gerne fortælle historien om danekræ til så mange som muligt. Når man kaster sig ud i sådan et projekt, skal man holde tungen lige i munden. Niveauet må hverken blive for højt eller for lavt.

Det faglige niveau i bogen er højt. Man kan godt læse, at det er universitetsfolk, som har ført pennen. Og selvom de har sigtet mod at skrive en bog for alle, så er den endt med at blive en bog for den særlig interesserede læser.

Bogen benytter sig af mange fagtermer. De fleste bliver forklaret, hvilket er fint. Men tilsammen gør de, at bogen bliver tung at læse. Især hvis man ikke interesserer sig for den mere faglige side af danekræ.

Man skal være en hardcore fan af danekræ, hvis man læser bogen fra ende til anden. 'Danekræ - Danmarks bedste fossiler' er mere en opslagsbog på grund af de mange videnskabelige beskrivelser. Det er både bogens styrke og svaghed.

Det er ikke en 'coffee table' bog

Før bogen udkom hørte jeg fra en af forfatterne, at de var i gang med at lave en 'coffee table' bog om danekræ. Det mener jeg ikke, at 'Danekræ - Danmarks bedste fossiler' er. Der er mange fine billeder i bogen. Men layoutet, de lidt tunge videnskabelige beskrivelser samt stamtræer og lignende. giver mere bogen karakter af at være en lærebog.

Det kan diskuteres, om niveauet i bogen er for højt. Det er godt, at bogen er udkommet, for danekræ fortjener at blive beskrevet og fremstillet på en ordentlig måde. Nu venter vi bare på en bog, som fremstiller danekræ på en populærvidenskabelig måde.

'Danekræ - Danmarks bedste fossiler'. Forfattere: Niels Bonde, Stig Andersen, Niels Hald og Sten Lennart Jakobsen. Udgivet af Gyldendal 2008. Pris kr. 349,00 (vejl.).