Her er Jordens bedste udkigspost
En højderyg midt på Antarktis er verdens bedste sted at placere et observatorium, viser en ny undersøgelse. Her er der nemlig koldt, tørt og roligt.

Astronomer fra Australien og USA har kombineret data fra satellitter, jordbaserede målestationer og klimamodeller for at finde det bedste sted til et observatorium - når man vel at mærke ser bort fra rummet. De har fundet frem til, at en højderyg kaldet 'Ridge A' midt på Antarktis er helt optimal. På dette højtliggende sted er der nemlig ekstremt koldt og tørt, og der er ikke en vind, der rører sig.
Atmosfæriske forstyrrelser gør det vanskeligt at tage gode astronomiske billeder fra Jorden. Lyset fra de fjerne stjerner og galakser bliver forvrænget, når det passerer gennem atmosfærens luft, men jo højere op man kommer, des mindre atmosfære er der at kigge igennem.
»Ridge ser ud til at være meget bedre end nogen andre steder på Antarktis helt overlegent i forhold til de bedste observatorier på høje bjergtoppe på Hawaii og i Chile,« siger dr. Will Saunders fra Anglo-Australian Observatory og University of New South Wales.
Will Saunders har ledet arbejdet med de målinger, som publiceres i dag i det videnskabelige tidsskrift Publications of the Astronomical Society of the Pacific.
-70 grader om vinteren
Det højeste punkt på det antarktiske plateau kaldes Dome A, og det ligger 4.093 meter over havets overflade. Her har astronomerne da også placeret et lille, robotstyret observatorium ved navn PLATO (PLATeau Observatory). Ridge A ligger cirka 150 kilometer fra dette sted, og selv om det 'kun' er 4.053 meter oppe, er det alligevel et bedre sted at have et observatorium.
På Ridge A er gennemsnitstemperaturen -70 grader celsius om vinteren, og der er ekstremt tørt, hvilket er en stor fordel for astronomerne. Vanddamp i atmosfæren ødelægger nemlig billederne. Der er også helt vindstille, så man slipper for den turbulens i atmosfæren, der også kan forstyrre udsynet.
Ridge A ligger mere end 1.200 kilometer fra den nærmeste kyst, så nattehimlen er helt mørk, idet man slipper for lys fra civilisationen. Til gengæld bliver det noget af en opgave at få transporteret teleskopet til stedet. Det vil tage et par uger at fragte det på en stor, motoriseret slæde fra kysten. Men det er stadig noget nemmere og ikke mindst langt billigere end at sende et teleskop ud i rummet.
Et teleskopet på Ridge A vil give billeder, der er tre gange så skarpe som dem, de bedste observatorier i Chile og på Hawaii kan levere. Faktisk vil billederne være omtrent lige så gode som dem, der kommer fra rumteleskopet Hubble.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
En beboelig verden?
7. februar 2012 kl. 19:34Astronomer har opdaget en planet, der er den hidtil bedste kandidat til at være en verden med flydende vand og måske liv.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
’Teorien om alting’ hængt ud som teorien om ingenting
7. februar 2012 kl. 10:47En velrenommeret forsker ved et fint universitet har publiceret en ny ’Teori om Alting’, der beskriver livets og universets udvikling, i et videnskabeligt tidsskrift. Artiklen får smæk for at være uvidenskabelig. -
Se udviklingen i den globale opvarmning på 26 sekunder
7. februar 2012 kl. 09:29År 2011 var det niende varmeste år siden 1880, viser en ny rapport fra NASA. Følg udviklingen i denne video, hvor 131 års global opvarmning er kogt ned til 26 sekunder.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
01/02
-
01/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
Det læser andre lige nu
-
Din sundhed er dit eget ansvar
1. november 2010 kl. 08:36 -
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54 -
Elefant på retsmedicinsk
14. maj 2008 kl. 11:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
21:15
-
09:48
-
09:44
-
09:38
-
09:35
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Tine Andersen for 1 time 7 minutter siden
[Kyndelmisse lever stadig – men hvorfor?]
-
Af Lars Kristensen for 1 time 22 minutter siden
[Exoplaneter drejer den forkerte vej]
Seneste blogindlæg
-
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















