Annonceinfo

Her er den hidtil fjerneste modne galaksehob

VIDEO. Astronomer har opdaget en samling af galakser i det tidlige univers, der er overraskende moden trods sin unge alder.

Emner:
Galaksehoben CL J1449+0856 er de små, røde pletter på billedet. Galakserne fremstår røde på billedet, til dels fordi de antages at bestå af kolde, røde stjerner. Derudover har Universets udvidelse, siden lyset forlod disse fjerne systemer, forøget lysets bølgelængde yderligere, således at det mest ses som infrarød stråling, når det ankommer til Jorden. - credit: ESO/NOAJ/Subaru/R. Gobat

CL J1449+0856 er det kønsløse katalognavn for en samling af galakser - en såkaldt galaksehob - der ligger i en enorm afstand fra Jorden. 

Den store afstand gør, at vi ser galaksehoben som den så ud, da universet kun var omkring tre milliarder år gammelt - ca. en fjerdedel af dets nuværende alder på ca. 13, 7 milliarder år.

Selv med sin hastighed på næsten 300.000 km/s har lyset altså brugt næsten 11 milliarder år om at nå Jorden. 

CL J1449+0856 blev opdaget af Spitzer-rumteleskopet og efterfølgende blev afstanden til galaksehoben målt med det Europæiske Syd Observatoriums superteleskop Very Large Telescope (VLT).

Der er tidligere fundet galaksehobe i større afstand fra Jorden, men CL J1449+0856 har vist sig at være overraskende moden i betragtning af sin unge alder. 

Fakta

Astronomerne har målt afstanden til galaksehoben ved at brede lyset ud i dets forskellige farver i en spektrograf. Efterfølgende sammenlignede de dette spektrum med et lignende objekt i en nærtliggende del af Universet. Denne fremgangsmåde har gjort det muligt at måle rødforskydningen af de fjerne galakser – hvor meget Universet har udvidet sig, siden lyset forlod galakserne. Rødforskydningen blev målt til at være 2,07 hvilket betyder, at gruppen ses, som den så ud cirka tre milliarder år efter Big Bang.

En detaljeret undersøgelse af hobens galakser har nemlig afsløret, at galakserne ikke længere føder mange nye stjerner, men i stedet består af ældre, mere modne stjerner.

Observationer lavet med Europas røntgensatellit XMM-Newton har også afsløret, at CL J1449+0856 er indhyllet i en tynd, men også meget varm gas - et typisk træk for modne galaksehobe. 

 
En sjældenhed?

Opdagelsen af CL J1449+0856 bekræfter astronomernes formodning om, at sådanne modne hobe faktisk eksisterede, da universet kun var omkring tre milliarder år gammelt.

Men forskerne mener, at sådanne modne hobe er en sjældenhed i det unige univers. Hvis det viser sig, at der findes andre lignende unge, men modne hobe kan det derfor blive nødvendigt at revidere vores forståelse af det tidlige univers. 

 
 
Loading player...

Videosekvensen begynder med et blik på stjernebilledet Bjørnevogteren og den klare stjerne Arcturus. Som vi zoomer ind, kan vi se mange svage stjerner i Mælkevejen, og når vi går endnu dybere, bliver et stort antal fjerntliggende galakser synlige. Det endelige detaljerede billede viser den mest afsidesliggende modne galaksehoben, der endnu er fundet. Den optræder som en spredning af svage røde objekter. Dette billede blev skabt af mange og lange eksponeringer i både optisk og nær-infrarødt lys ved hjælp af ESO's Very Large Telescope og Subaru teleskopet på Hawaii. Kredit: ESO / R. Gobat / A. Fujii / Digitized Sky Survey 2. Musik: John Dyson (fra albummet Moonwind)

Galaksehobe er de største strukturer i Universet, der holdes sammen af tyngdekraften. Astronomer regner med, at disse hobe vokser med tiden, og at tunge hobe derfor vil være sjældne i det tidlige univers. Selv om mere fjerntliggende galaksehobe er observeret, ser de ud til at være unge hobe, der stadig er i gang med at blive dannet og endnu ikke er faldet til ro som modne systemer.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Planetariets astrofysiker skriver nyheder om rummet. Nyhederne bringes her på Videnskab.dk

Seneste artikler fra Tycho Brahe Planetarium

Ups! stavefejl

Der er indsneget sig en stavefejl i mit indlæg.

»Hvornår vil astrologerne, astrofysikerne m.v. ...«

Der skal stå: »Hvornår vil kosmologerne, astrofysikerne m.v. ...«

Beklager fejlen - den var ikke tilsigtet.

Velunderbyggede teorier?

Man kan da ikke lave en velunderbygget teori om universet, ud fra en viden om universet, der er under 5% eller om muligt ud fra langt, langt mindre viden om universet, for der er formentlig meget videnskaben endnu ikke har observeret i universet og som ville kunne ændre hele forståelsen af universet.

Det kan godt være man har en stor viden om elementarpartikler og stjerner, fordi vi nu har dem rimeligt tæt på os. Elementarpartiklerne kan vi undersøge i acceleratorer og stjerner kan vi undersøge ved blot at se på Solen.

Men viden om selve universet og dets måde at fungere på, den kan godt nok ligge på et meget mindre sted end det punktum, som ender denne sætning.

Det er ren spekulation videnskaben kommer med, når der tales om selve universet og dets måde at fungere på og man kan ikke gøre sig en fornuftig teori ud fra ren spekulation.

Kendsgerningerne er, at der hele tiden dukker nye ting op i universet, som gør at videnskaben skal omfortolke diverse teorier. Hvornår vil astrologerne, astrofysikerne m.v. vedkende sig deres manglende viden om universet og som ER uhyre mangelfuld også selv om der er stor viden om universet, bare ikke stor nok til at gøre sig en velunderbygget teori om universet.

Det er da fint at kunne henvise til, hvordan National Academy of Sciences definerer en videnskabelig teori, men det gør dog ikke en teori bedre, når den er fremkommet ud fra mangelfuld viden om det man har gjort sig en teori om.

Alle teorier om universet og dets måde at fungere på, opstået på eller ikke opstået på, er alle teorier der bruger en alt for lille viden om universet, hvorfor teorierne faktisk er lige til at skrotte.

Teori kontra videnskabelig teori.

Lars kristensen skriver: "En teori har som bekendt intet med virkeligheden at gøre og burde ikke tages til indtægt for hvordan realiteterne er i universet."

Dette er en almindelig misforståelse blandt lægfolk.
I daglig tale betegner "en teori" noget spekulativt, som i udtrykket "ét er teori, noget andet praksis".

National Academy of Sciences definerer en videnskabelig teori således:

"En velunderbygget forklaring på nogle egenskaber ved den fysiske verden, som støttes på kendsgerninger og observationer, naturlove, slutninger og afprøvede hypoteser"

- og det er jo noget ganske andet.

Viden om det fjerne univers er lille.

Grunden til, at jeg forholder mig uhyre skeptisk over for det forståelsesbillede videnskaben stiller op, angående universet, er ganske enkelt fordi videnskabens viden om det fjerne univers er meget lidt.

At lave sig en teori om universet, som endvidere intet har med virkeligheden at gøre, ud fra en viden om universet der er uhyre lille, anser jeg som dårligt videnskabeligt arbejde.

Vi kan læse i denne artikel, at man nu må erkende, at de fjerne galakser faktisk er mere modne (eller faktisk ældre i alder) end man førhen havde antaget, ud fra Big Bang teoriens krav om, hvordan universet er bygget op.

Videnskaben vil endnu ikke erkende, at galakserne kan være langt ældre i alder end de tre milliarder år man siger at de er, fordi Big Bang teorien siger, at galakserne ikke kan være ældre end tre milliarder år.

Selvfølgelig bruger man det retoriske ord "moden" om galaksernes udseende, fordi videnskaben kan ikke bruge ordet "alder" om galaksernes udseende, da det vil stride imod Big Bang teorien.

Hvornår vil videnskabens folk dog stoppe op og begynde at indse, at Big Bang teorien er for dårlig, fordi den gang på gang skal ændres, fordi observationerne fortæller noget andet end teorien lægger op til.

Det vil være rart den dag, hvor videnskabsfolkene alene kun forholdt sig til universet, ud fra det der er observeret og dermed dokumenteret og det vil sige, at forholde sig til galaksers alder i forholdet til deres lys alder og ikke deres alder i forholdet til en teoris forvredne opfattelse af galaksernes alder, som Big Bang teorien.

En teori har som bekendt intet med virkeligheden at gøre og burde ikke tages til indtægt for hvordan realiteterne er i universet. Derfor skulle videnskabens folk ikke stå frem og sige, at galakser er så og så gamle i forholdet til universets skabelse (Big Bang), da vi endnu ikke ved noget som helst om, om universet er skabt ved et Big Bang eller altid har eksisteret i den form vi observerer det i, med en evolution af de forskellige galakser som vi endnu ej heller kender udviklingen af.

Vor viden om universet uden for vort solsystem er langt mindre end det vi ved om hvad der er på den modsatte side af Månen eller hvad der ellers er af ting og sager omkring de andre planeter i vort eget solsystem.

At tillægge en teori ud fra en så spinkel viden, som vi har om universet, en så stor ophøjelse som Big Bang teorien har fået, kan jeg kun opfatte som værende en form for faglig blindhed.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Den forkerte Stig

@Stig

Jow det var vist en smutter - jeg læste ikke efternavnet - beklager og fejlen er udelukkende min.

Mit indlæg var nu rettet mod den rigtige Stig men af de forkerte årsager - jeg troede at du nu igen var igang med at stille et af dine sædvanlige spørgsmål og vi derfor skulle begynde forfra. Igen jeg beklager.

Problemer er ikke at du stiller spørgsmål - problemet er at du ikke acceptere svarene samt at du mener at du alene kan opsætte en langt bedre teori end de vindenskabs folk der i årevis har arbejdet med stoffet.

Jeg tror det var John S. der prøvede at fortælle dig hvor mange grene af videnskaben du mindst skulle beherske før det var muligt at udarbejde en sådan teori og selv om du ikke har de nødvendige forudsætninger for slet ikke tale om adgang til de nødvendige værktøjer så mener du alligevel at du kan opstille en langt bedre teori en den vi andre arbejder udfra.

Hvis du ikke vil diskuterer med de folk der ved lidt om tingene hvem vil du så debattere med?

Alle forskere verden over udveksler data og teorier og bag om BB og Standardmodellen står utallige videnskabs folk der i fællesskab forsøger at forbedre vores arbejdsmodeller.

At du bliver ved med at kalde dem gamle skriftruller og du stadigvæk i dine indlæg går udfra at der aldrig vil blive ændre på de officielle teorier kan kun betragtes som foragt overfor dem der har deres daglige gang blandt universets store gåder.

Jeg plejer normalt heller ikke at læse dine indlæg - de ligner alle sig selv og selv efter en årrække har du intet ville lære så hvorfor skulle jeg spilde min tid på dine indlæg - men lige for tiden skal jeg grundet sygdom have tiden til at gå og så kom jeg til at læse et indlæg jeg troede stammede for dig.

Og så tilsidst en kæmpe UNDSKYLDNING til den Stig der skrev indlægget - jeg er virkelig ked af du blev forvekslet med den anden Stig. - Beklager dybt.

Du Kim...

Tror du ikke du blander ting sammen når du skriver:
Stig jeg tror ikke folk orker at igen igen at skulle diskuterer grundlæggende...

Har du overvejet om der findes Stig'er med andre efternavne?

Hvis det er mig du hentyder til, så kan jeg oplyse dig om, at hverken du eller andre har tilført mig noget viden som jeg ikke vidste i forvejen.

Jeg kender ganske udmærket diverse fusions-, fissions- og berigelses processer, så der er ingen grund til du gentager dig selv, og henviser til diverse links.

At du nærmest agerer 'ypperstepræst' og gentagne gange reciterer 'bibelen' gør den ikke til den endegyldige sandhed.

Jeg fornægter ikke nogle af de store mænd gennem tiderne, har nærmere dyb respekt.

Men i 'dagens Danmark' har vi altså mange flere data og observationer, som danner brikkerne i puslespillet.

'Du' har et færdigt billede og forsøger at finde brikkerne.

Jeg har efter ca. 35 års 'troskab' valgt den øvelse at viske tavlen ren og udelukkende fokusere på kendsgerninger

Ud fra denne synsvinkel burde det stå klart, at mine indlæg/spørgsmål handler om _viden_ og ikke teorier.

Jeg har nogle teorier og modeller jeg synes hænger sammen på kryds og tværs, og understøttes af _observationer_.

Da du hænger dig i 'de gamle skriftruller' er du naturligvis ikke en del af målgruppen, og jeg synes du skaber mere støj end saglig debat.

Etablerede fysikere/forskere, der har 'viet deres liv' til at forfølge 'de gamle skriftruller' er heller ikke en målgruppe for saglig debat, da de i sagens natur vil forsvare deres virke.

Jo, jeg har respekt for John, Steen m.fl. og forstår ikke umiddelbart deres reaktion med 'inkompetence' osv. - jo på en måde, men jeg synes ikke jeg har givet udtryk for 'inkompetence'.

Jeg stiller kritiske (retoriske) spørgsmål, men det er lige så meget for at indikere nogle spørgsmål 'man' burde stille sig selv.

Gør mig den tjeneste at lade være med at læse mine indlæg, og lad være med at kommentere dem med irrelevante links - så får du og jeg fred.

Inflation

Inflationsteorien blev fremsat af Alan Guth i 1979 og udviklet i løbet af de følgende år. Guth postulerede, at Universet gennemgik en periode med eksplosiv ekspansion
hurtigere end lysets hastighed, hvilket rummet godt kan. Einsteins specielle relativitetsteori gælder kun for hastigheder inde i selve rummet.

En grundlæggende forudsigelse i kernefysikken fastslår, at stof med meget høj energi som det var tilfældet under Universets skabelse, kan antage et bredt spektrum af usædvanlige tilstande, heri inkluderet en tilstand, der vender tyngdekraften på hovedet. I dette sidste tilfælde vil massive partikler frastøde hinanden frem for at blive tiltrukket, og endvidere vil stof i en sådan omvendt tilstand have en anden egenskab: dets tæthed forbliver uændret, selv om det rum, det er indeholdt i, udvider sig kraftigt.

Ifølge Alan Guths inflationsmodel dominerede et antityngdekraftfelt Universet, da det kun var 10÷35 sekunder gammelt. Fluktuerende (uregelmæssige) tilstande fik det vordende Univers, der på det tidspunkt var på størrelse med en atomkerne, til at udvide sig hurtigere end lysets hastighed. Og i løbet af en trilliontedel af en trilliontedel af et sekund voksede det til utrolige dimensioner,så objekter, der oprindeligt lå tæt sammen, fjernede sig fra hinanden hurtigere end man kan forestille sig. Men næsten lige så hurtigt som den begyndte, stoppede inflationen igen. Det blev ustabilt, og energien blev omdannet til stråling og stof. Universet fortsatte med at udvide sig med den langt mere moderate, men tilsyneladende stigende hastighed, som vi observerer i dag.

Rummets udvidelse

Hvor i Einsteins relativitetsteorier (der er som bekendt to) ser du at rummet ikke skulle kunne udvide sig hurtigere end lysets fart?

Det Einstein når frem til er at den energi der skal tilføjes til et legeme for at øge farten går mod uendelig for legemets fart gående mod lysets fart. Men det siger da intet om at selve rummet ikke skulle kunne udvide sig hurtigere (og at objekter der ligger langt fra hinanden i rummet derfor også kan fjerne sig fra hinanden hurtigere end lysets fart).

Faktisk har jeg set beskrivelser af universet umiddelbart efter Big Bang som viste at selv det (nu) synlige univers har udvidet sig langt hurtigere end lysets fart.

PS. Jeg har her skelnet mellem fart (et tal) og hastighed (en vektor).

PPS. Jeg er datalog, ikke astronom, men begynder efter sommerferien på astronomistudiet med fysik som (obligatorisk) bifag. Københavns Universitet. I hvert fald har jeg meldt mig til, men optagelsen kræver naturligvis at der er færre der søger optagelse som ordinære studerende, end der er pladser. Da jeg i forvejen er kandidat er det nemlig betingelserne.

I en galakse for længe længe siden

Stig jeg tror ikke folk orker at igen igen at skulle diskuterer grundlæggende astrofysik og kosmologi med dig.

Så lad os gøre det kort – i en galakse for længe længe siden langt langt væk blev der udsendt nogle fotoner – efter at havde rejst langt nåede de fotoner frem til os og derefter så viste vi at der en gang for længe siden fandtes en galakse som vi så besluttede at kalde CL J1449+0856 for at kunne kende den fra de andre galakser.

Fotonerne fortalte også os at CL J1449+0856 bestod af bl.a. en masse modne stjerner og med vores kendskab til stjerner kunne vi med sikkerhed sige at CL J1449+0856 ikke længere er i blandt os i dag men for længst er blevet til nye spændende stjerner – kosmisk tåge – bly og alt hvad vi ellers kan forestille os der sker med gamle stjerner når de dør. Tænk tilbage til de lange kolde vinternætter hvor du sad sammen med os og vi lærte dig alt om s- og r-processerne – neutrinoer og alle de spændende mennesker som Hubble – Maxwell – Einstein og alle de andre store mænd der igennem tiderne har vandret blandt os mennesker her på vores jord.

Så ved du også at ingen blandt os tror at vores gamle ven CL J1449+0856 stadig er sig selv og ej heller at det er samme objekt som det en gang var.

Afstand og tid

Det man kunne spørge om er, hvor er den nu? (Forudsat at den stadig eksisterer, hvilket vi så gør her). Vi har nu et billede af hvor den var for 11 mia. år siden, men da universet udvider sig og genstande flytter sig, begge dele med høj hastighed. Hvordan kan vi så være sikre på at vi ikke ser det samme objekt forskellige steder med forskellige aldre. Kan vi være sikre på at vi ikke ser os selv (ved godt at jorden er yngre, men stoffet er vel samme alder over alt).

Regnestykke

Tak for svaret. Mit regnestykke: Det lys der lige har indhentet os har været 11 milliarder år undervejs, da det vi ser er 11 milliarder lysår væk. Det ser ud som da det blev afsendt, et billede af en 3 milliarder år gammel del af universet. Dvs at det vi ser er kun 3 milliarder år gammelt og det befinder sig 11 milliarder lysår væk. Dvs den samlede hastighed af vores bevægelse væk, galaksehobens bevægelse væk samt universets udviddelse til sammen er næsten 4 gange lysets hastighed, 11 milliarder lysår på 3 milliarder år. Jeg er helt med på at det er mig der ikke fanger hvordan det hænger sammen, men en af de tre bevægelser vores, galaksehobens og universets udvidelse må for mig at se overstige lysets hastighed. Hvor hurtigt/langsomt skal vi bevæge os væk fra hinanden for at det her er muligt ellers?

Regnestykke

Jeg kan ikke se hvordan du kommer frem til at udvidelsen er hurtigere end lyset.

Prøv at stille dit regnestykke op

Jeg skrev om udvidelsen på et tidligere tidspunkt her på videnskab.dk (har glemt linket)

Rosinbolle eller ej

Rummet udvider sig - mens lyset bevæger sig så udvider universet sig - ikke lige så hurtigt som lyset men ganske hurtigt alligevel – så fra det bliver udsendt til det når os skal der tages højde for en del ting.

Universet er ikke statisk, det udvider sig og ydermere accelerer udvidelsen, så det betyder, at stjerner, planeter og galakser fjerner sig fra hinanden med større og større hast - Og derfor har vi har bevæget os væk fra galaksen vi kikker på med meget stor hastighed, mens lyset var på vej mod os. Lyset har altså brugt al tiden på at prøve at indhente os og har kun lige netop nået det.

Det lys vi ser fra fjerne galakser, kvasarer m.v. er lys, der har været på vej længe før vort solsystem blev dannet, og afstanden til den omtalte galakse var væsentlig mindre end nu og fjerne objekter fjerner sig med hastigheder nær lystes hastighed.
”Den udvidelse vi observerer, er fordi nogle strukturer (det er ofte galakser, men nogle gange også galakse hobe) bevæger sig væk i forhold til hinanden, så ja, det er relativ bevægelse, vi taler om, og relativ bevægelse vi måler.

Vores observationer viser, at jo længere væk galakser ligger fra hinanden, jo hurtigere bevæger de sig væk fra hinanden. Og vi ser, at det gælder for alle galakser, altså to vilkårlige galakser bevæger sig hurtigere væk fra hinanden, jo længere de ligger fra hinanden. Det er simple observationer, som vist ikke kan være forkerte. Den eneste fortolkning vi kan komme i tanke om er så, at det må betyde, at det er rummet som helhed, der udvider sig, og at galakserne ligesom bare følger med denne udvidelse
Sjovt nok, så passer samtlige andre observationer (som for eksempel omhandler den kosmiske baggrundsstråling, eller de letteste kemiske elementer) med denne simple fortolkning, at det er rummet det udvider sig.”

Steen H. Hansen - http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/udvidelse/

På at forestille dig universet en rosinbolle – Rosinerne er de forskellige galakser og dejen er rummet i mellem dem og når bollen hæver/udvider sig så bevæger alle rosinerne sig væk fra hinanden.

Når universet udvider sig, er det rummet mellem de store klynger af galakser, der bliver større. Stjernerne inden i for eksempel Mælkevejen fjerner sig ikke fra hinanden, ligesom indholdet i universet – planeter, måner, mennesker – altså heller ikke vokser. På samme måde som rosinerne i rosinbrødet ikke bliver større, når brødet hæver.

Og så kan man alligevel ikke helt sammenligne universet med en rosinbolle - For selv om universet udvider sig, så er sammenstød mellem galakser ganske almindelige. Næsten alle universets galakser er opstået ved sammenstød mellem flere mindre galakser. Dvs. at rosinerne ikke gør som rosiner normalt gør i en bolle alligevel – vi ved at månen f.eks. flytter sig væk fra os med ca. 4 cm. om året.

Forklaringen skal søges i balancen mellem universets udvidelse, der fjerner galakserne fra hinanden, og tyngdekraften, som søger at bringe galakserne tættere sammen. Hvis to galakser er dannet ikke alt for langt væk fra hinanden, har tyngdekraften mellem de to en god mulighed for at vinde over udvidelsen. Det er f.eks. tilfældet i vores egen lokale galaksehob, hvor Andromeda-galaksen og Mælkevejen nærmer sig hinanden, selv om deres afstand er over to millioner lysår.

At det kan lade sig gøre, skyldes netop, at begge galakser er meget tunge med masser på op mod en halv billion gange Solens masse. Og tyngdekraften havde lettere ved at vinde over udvidelsen, da universet var ungt, og galakserne tættere på hinanden.

Det passer også med vor nuværende viden om galakserne: At de fleste sammenstød mellem galakser fandt sted for milliarder af år siden. Der foregår stadig sammenstød, men som tiden går, vil de blive stadig mere sjældne og kun finde sted i små og kompakte galaksehobe. I sidste ende vil udvidelsen vinde, og universet vil bestå af vidt adskilte supergalakser, der har vokset sig store gennem sammenstød, mens det endnu var muligt.

Så det korte af det lange da den unge galakse udsendte sit lys var afstanden ikke så stor som den er i dag – men mens lyset bevægede sig så udvidede rummet sig og lyset skulle derfor rejse længere før vi fik øje på det – så det er derfor vi kan se de unge (gamle galakser) fra tidernes morgen herfra hvor vi står. Vores eget sollys er jo også 8 minutter gammelt når vi ser det og teknisk set kan solen være forsvundet 8 minutter før vi finder ud af det.

(Jeg har sakset lidt fra Ingeniøren og et sted jeg har glemt – beklager de manglende links)

Læs mere her:

http://ing.dk/artikel/95011-hvorfor-kan-vi-se-meget-gamle-galakser

Husker udvidelsen

Men kan universet udvidde sig med en hastighed hurtigere end lyset?

Husk udvidelsen

@William

Husk at regne universet udvidelse med – siden CL J1449+0856 begyndte at udsende sit lys har universet udvidet sig så mens lyset fra galaksen har bevæget sig hen imod os er den afstand det skulle tilbagelægge blevet længere – det samme sker, når du rejer fra København til New York – om end i en mindre målestok - så øges afstanden mens du rejser eftersom kontinentalpladerne flyttes sig væk fra hinanden med ca. 2,5 cm pr. år.

Så år efter år bliver der længere til New York og til CL J449+0856

Fjerne galaksehobe

Vi ser galaksehoben som den så ud for 11 milliarder år siden, dvs som det så ud da universet var ca 3 milliarder gammelt. Hvordan kan hoben være kommet 11 milliarder lysår væk på 3 milliarder år? Det kræver en hastighed på næsten 4 gange lysets?

Ny på en gammeldags måde

Det bliver spændende at se hvor mange de finder af den type galakser og om de finder så mange at vi skal til at omskrive en del af teorierne.

Fandt lige et par links om emnet:

http://sci.esa.int/science-e/www/object/index.cfm?fobjectid=48483

Her er det papir alle links henviser til:

http://www.eso.org/public/archives/releases/sciencepapers/eso1108/eso110...

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer