Heldig kartoffel på udflugt i rummet
NASA har netop afsluttet et forsøg, der viser, at det kan lade sig gøre at dyrke kartofler i rummet. Det er et skridt på vejen til at kunne dyrke fødevarer til astronauter på langfart.

Rummet er blottet for supermarkeder, så hvis NASA vil gøre alvor af sine planer om bemandede rejser til Mars, må de finde andre måder at forsyne astronauterne med friske fødevarer.
For at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre at dyrke grøntsager i rummet, hvor tyngdefeltet er svagt, har NASA for nylig sendt stiklinger af søde kartofler af sted ombord på en rumfærge.
Planen var at undersøge, hvilke effekter et svagere tyngdefelt havde på kartoflens evne til at vokse.
Forskerne har tidligere dyrket forskellige plantefrø i rummet, men det er første gang, de laver forsøg med stiklinger, som er afklippede plantestængler, der efterfølgende slår rod.
Stiklinger vokser typisk hurtigere end plantefrø, og især er stiklinger fra søde kartofler kendt for hurtigt at slå rod. Det gjorde dem særdeles velegnede til dette studie, der varede i alt fem dage.
Rummet gør kartoflerne sødere

For at kunne have noget at sammenligne med, dyrkede forskerne samtidigt stiklinger af søde kartofler i væksthuse på Jorden under nøjagtigt de samme betingelser, bortset fra at tyngdefeltet selvfølgelig var stærkere.
Studiet viste, at stiklingerne voksede lige godt i begge miljøer, selv om rødderne i rummet havde en tendens til at vokse vinkelret på stiklingerne. Antallet af rødder var stort set det samme for stiklinger på Jorden og i rummet.
Til gengæld var rødderne i rummet længere og indeholdt også betydeligt mere sukker og stivelse. På trods af forskellene var forskerne meget tilfredse med resultaterne. For de viser, at det kan lade sig gøre at få stiklinger til at vokse i det svage tyngdefelt i rummet.
»Resultaterne viser, at planternes vækstbetingelser under rumrejser ikke har nogen negativ effekt på stiklingens evne til at slå rod, og at brugen af stiklinger kunne være en god måde at producere søde kartofler for astronauter, der er på langfart,« slutter Desmond G. Mortley og hans kolleger fra Center for Food and Environmental Systems for Human Exploration og Space.
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Se en Coca Cola-dåse blive fulstændig opløst
8. februar 2012 kl. 19:43Hvad sker der mon, hvis man overhælder en Coca Cola-dåse med henholdsvis syre og base? Det kan du se i videoen her, og samtidig få svar på, hvad der ødelægger dåsen mest. -
Fiskeolie hjælper grise gennem operationer
8. februar 2012 kl. 15:45Grise fik fiskeolie i kosten og kom sig hurtigere efter store operationer. Håbet er, at fiskeolie kan have samme gavnlige effekt på mennesker. -
Katastrofer: Bygninger dræber – ikke jordskælv
8. februar 2012 kl. 13:26De sidste ti år har været blandt de værste nogensinde, når det handler om skader og omkomne på grund af jordskælv. Dette på trods af mere viden om, hvordan skader kan forebygges, lød det på konference om katastrofer.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Uenighed om cannabis
20. november 2008 kl. 15:40 -
Store firmaer er mere kriminelle
23. november 2009 kl. 11:21 -
Unge løber langsommere end før
2. februar 2012 kl. 13:40
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
-
10:19
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Lasse Jensen for 13 minutter 3 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
-
Af Otto Krog for 1 time 22 minutter siden
[Forskere efterlyser oplevelser med spøgelser]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















