»Om et par årtier vil vi se tilbage på nutidens hedebølger, og vi vil grine. Vi vil opfatte dem som dejlige og kølige.«
Sådan udtaler seniorforsker Andreas Sterl fra Royal Netherlands Meteorological Institute Live Science på baggrund en videnskabelig artikel, der er accepteret til snarlig offentliggørelse i tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Andreas Sterl har udviklet helt nye computermodeller, der viser, at de ekstreme temperaturer om 50 år vil stige op mod dobbelt så meget som gennemsnitstemperaturen - og det betyder, at temperaturen under hedebølger forventes at stige op mod fire grader i forhold til i dag.
Konsekvensen er, at Danmark i 2050 kan risikere hedebølger, som dem, sydeuropæerne blev ramt af i 2003 og 2006. I 2003 døde 14802 franskmænd - de fleste ældre - under den hedebølge, der ramte Europa.
Den ekstreme og vedvarende varme kom helt bag på både befolkning, regering og sundhedsvæsenet. Regeringens ministre og landets læger var gået på ferie, og efterlod en befolkning i stikken - befolkningen havde ingen anelse om, hvordan de skulle forholde sig i sådan en situation.
Franske tilstande
Indtil da havde man ikke opfattet høj varme som en væsentlig risiko i Frankrig, så 'beredskabsplaner for hedebølger' eksisterede ikke. De fleste pensionistboliger manglede klimaanlæg og var derfor prisgivet.
Konsekvensen viser med al tydelighed at hedebølger har en stærkt ødelæggende kraft, og ifølge Andreas Sterl bør de ekstreme temperaturforandringer have meget større fokus fra myndighedernes side, end de har i dag. I store dele af USA, Sydeuropa og Australien vil man nå temperaturer langt over 40 grader celsius. I Danmark vil vi i fremtiden kunne opleve det, som vi i dag kalder, franske tilstande med temperaturer der er livstruende, hvis de varer ved i flere dage.
»De nye resultater bekæfter, at vi med stor sandsynlighed vil opleve markante temperaturstigninger under fremtidens hedebølger. Der er en tendens til, at den benyttede beregningsmetode giver lidt for høje temperaturer, men den statiske usikkerhed er alligevel så lille, at tendensen er sikker nok.
Derudover viser resultaterne at Holland og derfor formentlig også Danmark vil se endnu kraftigere temperaturstigninger under hedebølger end i øvrige dele af verden. Måske endda op mod syv-otte grader,« forklarer klimaforsker Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut.
»De mange dødsfald fik Frankrig til at etablere beredskaber og varslingssystemer ved hedebølger. Vi er ved at se på behovet for noget lignende kan blive nødvendigt i Danmark,« forklarer Lis Keiding, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, og som koordinerede det sundhedsfaglige arbejde i forbindelse med regeringens udarbejdelse af en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark.
Strategi for fremtiden
Herhjemme igangsatte regeringen i 2005 et udredningsarbejde til en strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Formålet har været at skabe et overblik over, hvilke konsekvenser, man forventer klimaforandringerne vil få i Danmark, og i september 2007 fremlagde regeringen et oplæg til en klimatilpasningsstrategi.
»Vi har set på hedebølgerne, som kan give ekstra dødsfald, og her har Danmark ikke været særligt ramt af hedebølger, men dødstal viser kun toppen af isbjerget. Mange bliver indlagt på grund dehydrering, fordi de får for lidt at drikke. Hvis vi får varmere vejr, kan vi forvente en højere dødelighed,« mener Lis Keiding.
Strategien udpeger blandt andet 11 indsatsområder, herunder "kyster, havne og nærliggende områder", "vandforsyning", "natur" og "sundhed", hvor det blandt andet understreges, at "en direkte effekt vil være et øget antal hedebølger - i nogle scenarier op til fire gange flere - der desuden må forventes at vare længere."
Heden slår igennem
Hedebølger er især farlige for ældre mennesker, der risikerer at få for lidt væske og i yderste konsekvens dø af hedeslag. Det forventes også, at vandet i havene bliver varmere med større risiko for infektioner for badende som følge, og der kan i det hele taget komme et ændret infektionsmønster med ændret klima.
Endelig ventes der flere problemer med indeklima i boliger og institutioner. Klimatilpasningsstrategien peger på, at man må indrette institutioner og beredskaber på en måde, så de kan håndtere flere og kraftigere hedebølger. Der kan opstå behov for en mere intensiv overvågning af både infektionssygdomme, potentielle smittekilder og allergiske sygdomme.
»Det er essentielt med mere vejledning af befolkningen. Læger skal også fremover under hedebølger være endnu mere opmærksomme på hedeslags-symptomer og dehydrering, og uddannelse af plejepersonale i kommunerne bør også i højere grad fokusere på, hvordan ældre undgår problemer i varmen,« forklarer Lis Keiding.
FN's klimapanel forudser også et scenarium, hvor antallet af hedebølger stiger fra en om året i dag til fire, og længden af hedebølgerne øges med cirka fem dage. Selv om det slår stærkest igennem op til 2100, kan vi få mærkbare konsekvenser inden da, hedder det i kataloget.
