Havslanger, marine firben, krokodiller og havskildpadder i mange forskellige afarter.
Jordens have har stadig et væld af marine krybdyr at byde på, men ikke så meget længere. De forskellige arters bestande overalt på kloden er nemlig gået voldsomt ned de forgangne år, og fortsætter udviklingen, vil mange af arterne før eller siden uddø – med mindre man altså gør noget for at forhindre det i at ske.
Det er budskabet i et omfattende internationalt studie, hvis resultater netop er blevet publiceret i en stor overbliksartikel i det højtprofilerede internationale videnskabelige tidsskrift Plos One.
Den danske forsker Arne Redsted Rasmussen fra Kunstakademiets Konservatorskole er én af de i alt fem forskere, der har været med til at gennemføre studiet. Sammen med fire af de bedste forskere inden for feltet på den internationale scene har han gjort status over krybdyr-arternes sørgelige forfatning ved at gennemgå hele den videnskabelige litteratur inden for feltet.
»Vores studie gør det meget klart, at stort set alle marine krybdyr er gået voldsomt ned i deres bestande, og at mange af arterne i dag er truet,« siger lektor Arne Redsted Rasmussen.
Forskergruppen har kigget på alle de store krybdyrarter, og da det er et omfattende arbejde, har de delt opgaven mellem sig. Arbejdsdelingen gav sig selv, da hvert medlem i forskergruppen repræsenterer hvert sit område inden for marine krybdyr. (Se faktaboks.)
»Vi er alle sammen meget erfarne folk med årtiers forskning med os i bagagen, så derfor havde vi godt styr på litteraturen og havde allerede et godt indblik i, hvilke studier der var gode og dårlige. Det har været en spændende opgave, da vi hver især har fået lov til at skrive om det emne, som vi brænder mest for og ved mest om,« siger Arne Redsted Rasmussen.
I den videnskabelige artikel gør forskerne status over bestandenes tilstand. De giver et overblik over, hvilke marine krybdyr der findes på kloden, hvem der er i slægt med hvem og præsenterer også oversigtskort over, hvor i verden de forskellige arter holder til.
Havslangerne er i familie med giftsnoge såsom mambaer, cobraer, kongecobraer og de australske giftslanger. Havslanger befinder sig i toppen af fødekæden, og når de forsvinder, så skyldes det som regel, at der også er sket en nedgang i bestandene af dyrearter, der udgør fødekædens underste lag.
Sidst, men ikke mindst, opfordrer de politikere og myndigheder til at gøre noget for at vende den negative spiral, så dyrenes bestande ikke går yderligere ned og måske ligefrem kan begynde at vokse igen.
Det har længe været kendt, at enkelte krybdyr-arters bestande svinder ind, men det kommer som noget af en overraskelse, at problemet er så stort, som det er. I artiklen bruger forskerne derfor også noget energi på at finde årsagerne til den kraftige reduktion.
Arne Redsted Rasmussen nævner de fire vigtigste årsager:
1. Voldsom kommerciel udnyttelse af krybdyrenes skjolde og skin
2. Turisme ødelægger krybdyrenes lokale levesteder.
3. Mange havslanger dør i fiskernes trawl
4. Fældning af Asiens mangroveskove går ud over ynglende krybdyr
Forskerne har bestemt nedgangene af bestandenes størrelse ved f.eks. at sammenholde en arts bestand opgivet i videnskabelige artikler tilbage i 1950’erne med dem, man finder i dag.
Den voldsomme nedgang i arternes bestande gør ham trist.
»Det er jo det sædvanlige problem med, at vi mennesker udvider vores territorier uden at tænke på naturen. Mennesker tænker kun på produktion og penge til stor skade for det naturlige dyreliv og planteliv,« siger han.
Et af de krybdyr, hvis fremtid giver forskeren bekymrede rynker i panden, er havskildpadden, som primært lever langs tropiske kyster.
Havskildpadderne er truet, fordi mennesket har besat mange af de strande, hvor dyrene normalt yngler.
Når havskildpadde-æggene klækker, svømmer ungerne ud i oceanerne og kommer først tilbage igen efter 30 år.
I løbet af de 30 år er der så desværre sket det, at mange af yngle-strandene er blevet plastret med hoteller. De rolige og fredelige strande er nu fyldt med turister, der larmer med deres gettoblastere og vandscootere. Konsekvensen er, at dyrene ikke længere kan komme ind og lægge deres æg.
Hvis ikke de bliver skræmt væk af lyden, løber de bogstaveligt talt ind i en betonmur frem for en strand.
»Der er mellem 48 procents og 67 procents nedgang i antallet af de kønsmodne hunner, der lægger æg gennem de sidste tre generationer, som tilsammen dækker en 20 års periode. Det fortæller os, at der er en overudnyttelse af de områder, hvor skildpadderne yngler. En stor del af skildpaddernes ynglepladser er nu stort set forsvundet, og havskildpadden vil uddø, hvis ikke udviklingen vender,« siger Arne Redsted Rasmussen.
Problemet er særligt slemt i havet omkring Borneo og Den Thailandske Golf.
»Den thailandske golf er ødelagt - der kan man ikke længere fange fisk. En del af Vietnam er ved at blive overudnyttet. De har ikke tidligere haft store kommercielle trawlbåde. Vores oceaner er altså stærkt truede på den måde, at vi overudnytter dem, forurener dem og bruger dem hensynsløst. Men det kommer til at ramme os selv i nakken, fordi vores fiskeri vil gå ned. I Den Thailandske Golf var to havskildpadder meget udbredte i 1960’erne. Nu kan forskerne slet ikke finde dem længere, de er totalt udryddet fra disse områder. Det skyldes bl.a. forurening af de store floder, som poster vand ud i golfen.
Også havslanger er hårdt ramt af menneskets udfoldelser de seneste år.
I Asien er det særligt slemt, fordi fiskeriet gennem de sidste 15-30 år har oplevet en kraftig opblomstring. Mange asiatiske fiskere er lige som vesterlændinge begyndt at bruge bundtrawl, der fejer hen over havbunden, hvor havslangerne typisk holder til, og det slår havslangerne ihjel.
Arne Redsted Rasmussen advarer om, at denne udvikling rammer os selv, fordi vi med et tab af havslangerne går glip af en masse viden om havslangernes enestående gifte, som især lægevidenskaben ellers er ved at få øjnene op for.
Giftene indeholder nemlig enzymer, som har stort potentiale inden for udvikling af ny medicin.
Havslangerne har også vist sig fortræffelige inden for meteorologiske studier af havstrømme og oceanografi.
De følger nemlig havstrømmene, som man i dag endnu ikke forstår, men ved at følge dyrene, får forskerne et helt nyt billede af, hvad der foregår. Denne form for forskning sygner hen, hvis havslange-bestandene bliver for små.
Arne Redsted Rasmussen har længe vidst, at det stod slemt til med visse arter af marine krybdyr, men anede ikke, at situationen var så slem. Det bringer ham ind på et ømtåleligt emne.
»Hvis der skal være plads til dyr, er vi er tilbage til det, vi ikke kan lide at snakke om, nemlig at Jorden er overbefolket af mennesker. Vi er mange flere mennesker, end hvad vores klode kan bære.«
»Hvad man skal gøre ved det er ikke mit bord, det er et politisk spørgsmål. Vi har gjort vores arbejde og har påpeget problemet,« slutter Arne Redsted Rasmussen.
Krybdyr, som lever på land, er de mest forskelligartede landlevende hvirveldyr med omkring 9350 beskrevne arter og omkring 3.000 kendte underarter. Krybdyrene udsprang for omkring 260 millioner år siden fra vandlevende padder, og de moderne krybdyr udviklede sig i løbet af Jura-tiden i perioden 150 millioner år siden til 200 millioner år siden.
De fleste krybdyr blev på land, kun ganske få har overlevet livet i havet frem til nu, deriblandt havslanger og havskildpadder. Alle de store krybdyrgrupper har arter, der holder til i havet og har tilpasset sig miljøet, blandt andet ved at udvikle saltkirtler som gør at de kan komme af med den meget salt de optager fra det salte vand. Hvis saltet ikke bliver fjernet kan de marine krybdyr ikke opretholde den optimale fysiologiske væske balance i kroppen.
Projektet blev igangsat af den tyske lektor i biologi Peter Jutz, som gennem mange år har opbygget en omfattende database over alle krybdyr i verden.
Under et symposium opfordrede kolleger ham til at lave en overbliksartikel, fordi man havde hårdt brug for det i et projekt, hvor man skulle vurdere konsekvenserne af de mange forskellige forandringer i havmiljøet, som man oplever for øjeblikket. Det fik ham til at kontakte de fire mest anerkendte forskere på verdensplan til at gennemgå den videnskabelige litteratur.
Forskergruppen består af
Forskerne gik ind i projektet, fordi de mener det er vigtigt, at man løbende gennemgår den videnskabelige litteratur og får formuleret de vigtigste konklusioner, så man får et overblik. Samtidigt giver det en god indgang til emnet for forskere, der er nye på området.
