Annonceinfo

Guldsmede lever livet farligt

Naturen netop nuLivet som guldsmed er ikke altid let - blandt andet skal de passe på ikke at blive fortæret af en artsfælle.

Guldsmedenes liv er fuld af farer. Til højre æder en stor farvevandnymfe en nyforvandlet artsfælle. (Foto: Tekst & foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.)

Hvis en voksen guldsmed undgår at blive spist, kan den – i godt vejr – leve op til to måneder. Normalt lever guldsmedene dog ikke længere end en blot uge eller to, og de største arter lever i gennemsnit lidt længere end de mindste.

Allerede ved det sidste hudskifte omkommer en del, fordi de sætter sig et sted, hvor vingerne på grund af pladsmangel ikke kan foldes helt ud.

Hærder vingerne i en forkert vinkel, bliver den voksne guldsmed aldrig flyvedygtig.

Regn kan være katastrofalt

Dårligt vejr med langvarig regn kan være katastrofalt for nyforvandlede individer. I deres første døgn er de bløde og derfor særligt følsomme over for fugt. Alle guldsmede har brug for varmt vejr, før de kan flyve rundt efter føde.

Farerne lurer lige om hjørnet. Edderkopper spænder deres net ud i vegetationen omkring vandhullerne, hvor guldsmedene jager deres føde. Og – som det fremgår af billedet – er kannibalisme ikke et ukendt fænomen hos guldsmede. 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Naturhistorisk Museum, Aarhus

Naturhistorisk Museum, Aarhus

Wilhelm Meyers Allé 210
Universitetsparken
8000 Aarhus C

TLF 86129777

E-mail: nm@nathist.dk

Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet.

Formål:

"Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen".

Seneste artikler fra Naturhistorisk Museum, Aarhus

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Chimpanser, bier og bakterier fører også valgkamp

    Der er ikke den store forskel på de magtkampe, der udspiller sig blandt politikere, og så dem der finder sted blandt chimpanser. Faktisk afholder selv insekter og bakterier afstemninger.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Ny teori om kæmpeøglers fødsel

    Mosasaurernes unger blev muligvis født på åbent hav og ikke inde ved kysten. Det antyder nye analyser af gamle knogler, som blev fundet for 100 år siden i USA.
  • Myrerne og mennesket

    Menneskets fascination af myrerne skyldes bl.a., at vi ligner hinanden 
på mange punkter. Vi er organiseret i sociale samfund med samarbejde, arbejdsdeling, landbrug samt brug
 af soldater og slaver, og myrerne og mennesket kan karakteriseres som de mest succesrige af alle dyregrupper.
    Bringes i samarbejde med 25 søforklaringer - Naturvidenskabelige fortællinger fra Søauditorierne

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Slip din viden løs

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg