Annonceinfo

Grundstof nr. 117 har set dagens lys

Man har for længst fremstillet grundstof nr. 116 og 118, men 117 drillede. Nu er det sensationelt lykkedes forskere at skabe seks atomer af stoffet.

Ved hjælp af grundstofferne berkelium og calcium er det lykkedes forskere at udfylde den tomme plads nr. 117 i det periodiske system.

Otte år efter man fremstillede grundstoffet med atomnummer 118, er det endelig lykkedes at fylde hullet i det periodiske system på plads nr. 117. Det skriver sciencenow.

Den atomfysiske milepæl er interessant, fordi det også giver ny næring til teorien om, at det er muligt på sigt at fremstille meget tunge grundstoffer i stabil form. Indtil videre er det kun de 92 naturligt forekomne grundstoffer, som kan eksistere i meget mere end få dage.

Siden 1960'erne har man dog ment, at det ville blive muligt at fremstille grundstoffer med et højt atomnummer, som også var stabile - de såkaldte 'magiske numre'.

I takt med at forskerne fremstiller grundstoffer med højere og højere atomnumre som nr. 117, stiger udsigterne til, at det vil lykkes en dag.

Forskerne håber, at sådanne grundstoffer vil have nye eksotiske og brugbare kemiske egenskaber.

Først lidt berkelium, så lidt calcium og voila!

Det var en omstændig proces at fremstille det nye stof.

Først skulle man nemlig have fat i grundstoffet Berkelium med atomnummer 97. Et stof, der er i sig selv, er ekstremt kompliceret at fremstille.

Det lykkedes dog for kemikere ved Flux Isotope Reactor, Oak Ridge National Laboratory i USA at fremstille 22,2 milligram af stoffet efter 250 dage i arbejdstøjet.

Og herfra skulle det gå stærkt. Berkelium har en halveringstid på 320 dage - den tid, det tager, før halvdelen af atomkernerne er henfaldet.

Næste stop: Ruslands Research Institute of Atomic Reactors.

Her blev berkelium-stoffet sat under beskydning med calcium48-ioner i fem måneder. Resultatet blev de seks atomer af grundstof 117. Indtil videre går det under navnet 'ununseptium', som er latin for 117.

Man må dog håbe, at forskerne ikke har blinket for meget med øjnene, for ununseptium har en halveringstid på under ét sekund.

SV:Grundstof...

...er vel et lidt for stabil ord for en ustabil sag som ununseptium.

Tjah, ikke desto mindre er det et af slagsen pr. definition.

Grundstof...

...er vel et lidt for stabil ord for en ustabil sag som ununseptium.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.