Annonceinfo

Grøntsager var sundere i gamle dage

Nutidens grøntsager er sandsynligvis ikke så sunde som fortidens. Et nyt dansk forskningsprojekt skal undersøge, hvordan vi får de gamle grønsager tilbage på spisebordet igen.

Fortidens grøntsager er fyldt med stoffer, der bekæmper en lang række livsstils-relaterede sygdomme, såsom Type 2 diabetes. (Foto: Colorbox)

Fortidens grøntsager var bitre og stærke.

Nutidens grøntsager er søde og milde. De er fremelsket af planteforædlere igennem årtier ud fra en overbevisning om, at det var sødme, som forbrugerne ville have.

Men denne forædlingsproces har formentlig også gjort grøntsagerne mindre sunde. Den bitre smag i fortidens grøntsager kommer nemlig fra såkaldte phytokemikalier, der har vist sig at kunne mindske risikofaktorerne for type2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne frygter, at denne sygdomsforebyggende evne er forsvundet, i takt med at planterne er blevet forædlet.

Den mistanke er hidtil kun blevet underbygget med små studier, men det vil seniorforsker Ulla Kidmose fra Institut for Fødevarekvalitet, Aarhus Universitet, nu råde bod på.

Sammen med kolleger fra bl.a. Aarhus Universitet og det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet har hun kastet sig ud i et omfattende forskningsprojekt, der med 18 millioner kroner i ryggen fra Det Strategiske Forskningsråd skal undersøge, hvad forædlingsprocessen har betydet for grøntsagernes smag og sundhed.

»Vi har en formodning om, at nogle af de smagsstoffer, som giver bitterheden i grøntsager, samtidigt gør dem sunde. Det er et dilemma, da mange forbrugere i dag foretrækker de søde og milde grøntsager. Vi vil gerne tilbage til de gamle grøntsager og få forbrugerne til at sætte dem på spisebordet,« siger Ulla Kidmose.

Rodfrugter og kål på menuen

De grøntsager, som Ulla Kidmose og hendes kolleger især har i kikkerten, er rodfrugter som fx gulerødder, knoldselleri samt forskellige typer af kål, der alle har været igennem en kraftig forædlingsproces gennem de seneste årtier.

I første omgang er det vigtigt at finde ud af, om fortidens grøntsager nu også virkelig var sundere, og for at kunne kaste lys over det, er det planen at gennemføre kliniske studier, der skal ledes af professor Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitetshospital.

»Det, der giver rodfrugterne og kålen den bitre smag, er de såkaldte sekundære metabolitter, og vi skal teste, om disse stoffer har positive effekter på Type 2 Diabetes og hjerte-kar sygdomme. Vi mener nemlig, at disse stoffer øger kroppens følsomhed over for insulin, og vores studier vil vise, om det rigtigt,« siger han.

Grønkål har fx vist sig at kunne nedbringe blodets indhold af fedtstoffer, så man altså får en lipidsænkende effekt samt en positiv indvirkning på inflammatoriske faktorer, der har stor betydning for hjerte-karsydomme.

»Vi vil gerne vide, hvor meget grøntsagerne indeholder af de forskellige slags metabolitter, og hvordan de hver især påvirker kroppen,« siger Per Bendix Jeppesen.

Men selv om det viser sig, at fortidens rodfrugter og kålarter var sundere end nutidens, så betyder det ikke nødvendigvis, at forbrugerne vil tage dem til sig. For én ting er sundheden, en anden ting er smagen, og den spiller en stor rolle for, hvordan vi agerer.

Den bitre smag kan maskeres

For at blive klogere på hvad forbrugerne siger til mere stærke og bitre grønsager, vil Ulla Kidmose og hendes team gå på opdagelse i Nordisk Genbank, der bugner af frø fra gamle sorter. Herefter vil de dyrke et udvalg af dem sammen med nye sorter og kortlægge, hvad sorten betyder for smagen.

citatNogle af de smagsstoffer, som gør grøntsager bitre, er samtidigt dem, der gør dem sunde
- Ulla Kidmose

Forbrugernes smagsløg er forskellige, og forskerne ved ikke ret meget om, hvad forbrugerne synes om de bitre grøntsager.

»Det kan godt være, at der er en pænt stor gruppe, der faktisk synes om den bitre smag. For eksempel vil vi gerne vide, om personer med Type 2 diabetes er gode eller dårlige til at smage bitterhed, for det er afgørende for, hvilken kost de spiser. Det vil have en betydning for, om de vil tage fortidens grøntsager til sig,« siger Ulla Kidmose. Viser det sig, at mange forbrugere ikke bryder sig om den bitre smag, gælder det om at finde en måde at maskere bitterheden på.

»Taktikken er at forsøge at hæve indholdet af forskellige maskeringskemikalier som fx sukkerstoffer i planterne, der kan biddrage til at ophæve bitterheden igennem de dyrkningsmetoder, man bruger på marken, og den måde, man tilfører planterne næring på,« fortæller Ulla Kidmose.

Forbrugerne møder kålmuren

Vejen til forbrugernes maver er imidlertid lang, for den rigtige smag er ingen garanti for, at forbrugerne vil tage varen til sig. Forbrugerne har nemlig mange indgroede vaner, der dels skyldes kulturhistoriske, psykologiske og sociologiske faktorer.

Den barriere vil forskerne også takle, og derfor har Ulla Kidmose allieret sig med sociologer, bl.a. lektor Chris Kjeldsen fra Forskningscenter Foulum fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet.

»Vi skal finde en måde at italesætte kålen og rodfrugten, så forbrugere og kokke i højere grad bruger dem i det nordiske køkken,« siger Chris Kjeldsen.

Idéen er at gå ud og spørge kokke, distributører og supermarkeder om, hvad de mener, er årsagen til, at mange forbrugere værger sig for at spise disse grøntsager.

»En åbenlys barriere er smagsoplevelsen, som især er et problem for kål. Jeg har haft kontakt med en privat grøntsagsdistributør, der påpeger, at forbrugerne går død i grønsagskassen hen på vinteren: De møder så at sige kålmuren i de sene vintermåneder. En anden ting, der kan være et problem, er, at forbrugerne har en opfattelse af, at kål er en billig og nærende vare for den fattige del af befolkningen, så her er det folks vanetænkning, man skal arbejde med,« siger Chris Kjeldsen.

Et tværfagligt projekt

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem tre institutter ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet. Formålet er at udvikle værktøjer og strategier, der øger forbrugernes præference og forbrug af rodfrugter og kåltyper med maksimal indhold af de sunde phytokemikalier.

Projektet omfatter bl.a. historisk-kulturelle, sociologiske, sundhedsmæssige og agronomiske perspektiver.

Projektet er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og løber over de næste fire år. De første forsøg ventes at løbe af stablen til sommer.

Flot!

"Så jeg retter" - alle tiders, godt gået! :)

Lipider

Kære alle
Jeg har spurgt forskeren ad, om han ønsker at holde fast i formuleringen "blodfortyndende" eller om jeg skal erstatte det med lipidsænkende. Han skriver følgende:
"Ja udtrykket blodfortyndende er ikke det bedste, måske skulle man bruge lipidsænkende effekt, samt positiv effekt på inflammatoriske faktorer, der har stor betydning for hjerte-karsydomme."
Så jeg retter.
Bh Sybille

Tak for svar, SH

"...da jeg talte med Per B. Jeppesen, brugte han grønkålen som et eksempel på en kålart, der indeholder stoffer, der er gode for vores helbred. Og så synes jeg det er på sin plads at nævne, hvad det så specifikt er stoffernei grønkålen gør" - fint nok, selvom jeg fortsat vil hævde, at kålen virker lipidsænkende, ikke blodfortyndende (= antikoagulerende)!
At spørgsmål vedr. grønkålsindtagelse kan forårsage tvivl og usikkerhed fremgår med ønskelig tydelighed af dette udklip fra 'Ældresagen's medlemsblad:
http://www.hansogoline.dk/fotos/groenk.jpg
Se evt. også denne artikel om K-vitamin:
http://da.wikipedia.org/wiki/Vitamin_K

Til Sylbille

Fint arbejde iøvrigt synes jeg. Der er dog lige een ting, jeg håber du forstår korrekt:
"Jeg håber da sandelig, at det er forståelse der formidles(af Sylbille Hildebrandt), da rene fakta uden forståelse meget nemt misformuleres, eller fakta således sammensættes vildledende istedetfor vejledende."
Dette var tilsigtet Sylbille og ikke forskerne.
mvh
Carsten

til carsten

Min artikel var ikke et forsøg på at lave en tilbundsgående baggrundsartikel om grønkåls sundhedseffekt. Men da jeg talte med Per B. Jeppesen, brugte han grønkålen som et eksempel på en kålart, der indeholder stoffer, der er gode for vores helbred. Og så synes jeg det er på sin plads at nævne, hvad det så specifikt er stoffernei grønkålen gør:-)

Til Sylbille

Ok, det var egentlig blot et spgsml. til dig selv. Men det kørte stadig på essensen i det HH Bekendtgjorde som han så som en fejl eller farlig tendens. Jeg derimod konkluderede det samme som du gjorde tidligere, nemlig at ved at nedbringe lipidindholdet, bliver blodtet tyndere, da lipider, selvom de selvfølgelig indgår som en bestanddel af blodet, stadig er lipidstof og blod indeholdende stor mængde lipidstof er mindre letflydende end blod uden stor mængde lipidstof.

Til carsten

Øh, jeg ved ikke hvor du vil hen med dit spørgsmål. Ja, jeg har skam en udmærket forståelse af stoffet og nok til, at jeg kan skrive om det til andre. Der er dog forskel på at være journalist/formidler og så at udtale sig som fagmand. En journalist kan beskrive generelle tendenser og nye teorier, men der er meget langt fra det og så til at begynde at rådgive en specifik patientgruppe om, hvordan de konkret skal gebærde sig.

Til Sylbille

Du siger du er journalist, ikke forsker. Dette indikerer, at du videreformidler forskernes udkomme, ikke sandt? For at kunne gøre dette, spørger jeg FOR AT HJÆLPE DIG, om du har forståelse for det du skriver om.
Mange akademikere har akkumuleret store mængder teori, men praktisk brugbarhed af dette materiale, er ofte ikke DIREKTE mulig, da deres forhold til dette er teoretiskt og ikke reel erfaring. Deres føling og forståelse med stoffet er ikke udviklet proportionalt med deres teoretiske kundskaber.

Til carsten

Har du et konkret eksempel på, at det ikke er tilfældet, så kom med det. Så vil jeg forholde mig til det.

SV:Fakta og sammenhæng

Selvfølglig kigger forskerne ikke kun tal og konkrete fakta, men er også meget opmærksomme på den sammenhæng, de optræder i.
Ja, men er du journalist der formidler budskabet fra forskerne med forståelse for emnet du skriver om, det er det der sættes spørgsmål ved.
 

Fakta og sammenhæng

Selvfølglig kigger forskerne ikke kun tal og konkrete fakta, men er også meget opmærksomme på den sammenhæng, de optræder i.

Kære Sybille Hildebrandt

Jeg håber da sandelig, at det er forståelse der formidles, da rene fakta uden forståelse meget nemt misformuleres, eller fakta således sammensættes vildledende istedetfor vejledende.

grønkål

Kære HHH
Jeg er ikke helt sikker på, hvad din kritik spcifikt går på, men jeg vil forsøge at kaste mig ud i en forklaring alligevel.
Artiklen har været til gennemsyn og faktatjek hos alle de involverede forskere, inden den blev lagt på sitet, og jeg går meget op i at rette fejl, hvis fagfolkene har nogen indvendinger. Der er taget højde for de ting, som forskerne har påpeget.  
Citatet går selvfølgelig på raske mennesker generelt og ikke på patienter på medicin. De patienter, der er i medicinsk behandling, bliver instrueret af læger og farmaceuter om, hvad de må og ikke må, og det ville være useriøst hvis jeg begyndte at udtale mig om det. Jeg er journalist og ikke læge.
 
 

Stadig begrebsforvirring!

"Når fedt skal igennem årene vil det, siden det er tykkere i substans end blod, hyppigere sænke eller besvære blodgennemstrømningen og skabe stillestående blodansamlinger i årene, hvis der er mange propagtige forhindrende passager at skulle forholde sig til" - enig, bortset fra, at lipiderne naturligvis indgår som en bestanddel af blodet.
Men dette ændrer intet ved, at artiklens udsagn: "Grønkål har fx vist sig at kunne nedbringe blodets indhold af fedtstoffer, så man altså får en blodfortyndende effekt" er ukorrekt - og potentielt farligt for patienter, der behandles med warfarin ('Marevan' el. tilsv.).
Udsagnet hører således ikke hjemme i en publikation, der besmykker sig med prædikatet 'videnskab'!

"forståelse alene kan løse alle vore problemer"

har en kendt kineser engang udtalt.
Det drejer sig ikke om at behandle for forhøjet fedt i årene, men om at forholde sig til det. Hvad er tykkest, olie(fedt) eller blod?
Når fedt skal igennem årene vil det, siden det er tykkere i substans end blod, hyppigere sænke eller besvære blodgennemstrømningen og skabe stillestående blodansamlinger i årene, hvis der er mange propagtige forhindrende passager at skulle forholde sig til.

Blodfortynding vs. lipidsænkning

"Hvis man har mindre substans i blodet i form af fedt, så må der være tale om en blodfortyndende effekt derfra" - tjaeh, det kunne man (umiddelbart) godt tro! :)
Hjerteforeningen oplyser imidlertid bla.:
"Der findes tre typer af medicin, som hver i sær påvirker blodet på forskellige måder. Acetylsalisyre fx hjertemagnyl eller børnemagnyl og clopidogrel fx plavix indeholder stoffer, der binder sig til blodpladerne, mens Vitamin K antagonister forhindrer produktionen af de stoffer som får blodpladerne til at klistre sammen" - se http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=334&newsid=376
Forhøjet fedtindhold (lipidkoncentration) i blodet er især en risikofaktor ifm. åreforkalkning, og kan behandles med andre præparater, jf.:
"Der findes fem typer medicin til at regulere indholdet af fedt- og kolesterol i blodet. Midlerne er inddelt efter deres virkningsmekanisme og omfatter

dyrkningsmetoder

Man burde i det mindste overveje begreber som jordens udpinthed og naturlige sammensætning, når man gør sig seriøse betragtninger om, at afgrødernes ædelhed har indvirkning på vitaminsammensætning, i forhold til tidligere tiders sorter og kvaliteter.
En ældre landmand jeg kender omtaler bla., at man ved at blande urin og eskrementer får en blanding der slår regnormene ihjel. Dette må da også have betydning for manglende omsætning af undergrundsmineraler og dannelsen af evnen til at kunne udvikle vitaminer i opvæksten.
Hans Henrik Hansen:
Hvis man har mindre substans i blodet i form af fedt, så må der være tale om en blodfortyndende effekt derfra.

Begrebsforvirring?

"Grønkål har fx vist sig at kunne nedbringe blodets indhold af fedtstoffer, så man altså får en blodfortyndende effekt" - her mener jeg, der må være tale om begrebsforvirring!(?): Nedbringelse af fedtstoffer i blodet er da (vist?) ikke synonymt med blodfortynding! (Er ikke fagmand på området!)
Tværtom mener jeg at erindre, at patienter, der behandles med blodfortyndende medicin (Warfarin), frarådes at indtage grønkål og andre grøntsager, idet grøntsagerne indeholder K-vitamin, som modvirker den blodfortyndende virkning!
{Men jeg lader mig gerne belære! :)}

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg