Meget tyder på, at det grønlandske forår kommer tidligere og tidligere i takt med den globale opvarmning. Og nu viser et dansk-amerikansk forskningssamarbejde, at det får rensdyrenes primære fødekilde - de grønne planter - til at spire og vokse tre til fire uger tidligere, end de plejer.

En trussel mod rensdyrenes unger?

Den første tanke er nok, at det vil rensdyrene nok nyde godt af. For nu har de gennem den lange vinter måttet nøjes med at stikke snuden ned i den kolde sne og leve af lav, og så kommer de grønne lækkerbiskener pludselig myldrende frem hele tre uger før tid.

Men tidsforskydningen kan måske få kedelige konsekvenser for deres afkom, som normalt kommer til verden i begyndelsen af juni. For der er kommet rod i timingen mellem planternes udvikling og rensdyrenes livscyklus - også kaldet trofisk mismatch.

»Mens de grønne planter er spiret tidligere frem, så er kælvningstidspunktet stadig det samme for rensdyrene, og det kan måske blive et problem for de nyfødte kalve, der er meget afhængige af en næringsrig kost. Men lige nu ved vi ikke, om det har fået betydning for bestanden. Så det er for tidligt at sige, om rensdyret for alvor er truet af forandringerne,« siger rensdyrekspert Peter Aastrup, der er sektionsleder for Arktisk Miljø under Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.

Det er DMU og Penn State University, der har gennemført forskningen på Vestgrønland.

Bevis på at global opvarmning ændrer Grønlands økosystem

Situationen med rensdyrene og deres grønne føde er et levende eksempel på, at den globale opvarmning påvirker dyr og planter, og at det får konsekvenser. Og måske kan det på længere sigt betyde, at rensdyrene skal vænne sig til at holde fødselsdage på et tidligere tidspunkt.

»Kønsmodningen hos rensdyr hænger nøje sammen med deres kropsvægt. Så hvis de får adgang til den næringsrige føde tidligere, så kan det også betyde, at de med den øgede vægt hurtigere bliver kønsmodne.«

»På sigt vil rensdyrene måske få deres afkom et par uger tidligere, og det kan så være deres måde at vænne sig til forandringerne. Og så kan det måske ligefrem blive en fordel for deres bestand,« siger rensdyrekspert Peter Aastrup.

Overvågning af rensdyr fra luften

Arktis er særlig velegnet til at studere effekterne af klimaændringer, fordi økosystemet er relativt enkelt i forhold til eksempelvis det danske. Forandringen i planternes og rensdyrenes livscyklus kan blive vigtige parametre til at bedømme, hvordan den globale opvarmning påvirker dyre- og planteliv i Grønland.

Grønlands Naturinstitut laver med jævne mellemrum tællinger af rensdyrbestanden i senvinteren.

»Vi vil holde særligt øje med de tal og se, om den globale opvarmning får betydning for rensdyrbestanden. Men det er for tidligt at udstille rensdyret - i stil med isbjørnen - som et offer for den globale opvarmning. Problemet er komplekst, og det kan være, at rensdyrene vil nyde godt af det,« siger Peter Aastrup

Forskningsresultaterne bliver offentliggjort d. 12. Juli 2008 i det videnskabelige tidsskrift 'The Philosophical Transactions of the Royal Society of London'.

Artiklens to forfattere er professor Mads Forchhammer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet og professor Eric Post fra Penn State University, som i øjeblikket er gæsteforsker hos DMU.