Annonceinfo

Grønlandsisen glider ikke hurtigere

Smeltevand har kun lille betydning for tabet af Grønlandsis. Smøreeffekten fra vandet er begrænset, ifølge en ny undersøgelse

Emner: , ,

I juli 2006 indtraf der noget spektakulært på Vestgrønland. En stor indsø med smeltevand, på toppen af en kilometer tyk isbræ, forsvandt i løbet af blot 90 minutter. Søen var 5,6 kvadratkilometer i udstrækning, og omkring 12 meter dyb, men uden forvarsel løb vandet ned i sprækker i isbræen.
»Da det var på sit højeste var vandudledningen større end i Niagara-vandfaldene, og var på næsten fire olympiske svømmebassiner per sekund,« skriver tidsskriftet Science, hvor undersøgelsen bliver publiceret.

I motorbåd
Blot ti dage tidligere havde amerikanske forskere fra 'University of Washington' og 'Woods Hole Oceanographic Institute' sejlet rundt på indsøen i motorbåd, og placeret en række måleinstrumenter i området. Det samme havde de gjort ved flere andre søer og damme med smeltevand på isen på Vest-Grønland. Forskerne ønskede at undersøge, hvordan smeltevand som presser sig ned under bræerne påvirker grønlandsisens bevægelse mod kysten.

Dramatisk stigning
I 2002 blev der publiceret en undersøgelse, som hævdede at smeltevand fungerer som et effektivt glidemiddel under isbræerne, og accelererer deres rejse mod havet. Dermed ville et varmere klima, som fører til mere smeltevand kunne føre til en langt hurtigere afsmeltning af isen på Grønland. Hvis de enorme ismasser på Grønland begynder at smelte, vil dette igen kunne føre til en dramatisk øgning af havniveauet, advarede forskerne. Men den nye undersøgelse konkluderer, at smeltevandet kun har en begrænset effekt på afsmeltningen af grønlandsisen.

GPS og satellit

Forskerne har samlet data fra et 425 gange 100 kilometer stort isområde på Vestgrønland. Ved hjælp af GPS-instrumenter i isen og satellit-målinger, registrerede de isens bevægelser gennem en længere periode. De registrerede også bevægelserne langs kystområdene, hvor isen rammer havet og smelter.

Stor lokal betydning

Undersøgelsen viser, at overfladevand som trænger gennem og havner under isbræerne, har stor betydning for isens hastighed lokalt. I det område de overvågede bevægede isen sig 76 meter mod kysten i løbet af et år. Men i august 2006, da store mængder smeltevand trængte ned igennem isbræerne, blev hastigheden øget med hele 48 procent.

Lille påvirkning

Den gode nyhed er imidlertid at isen langs kysten kun i lille grad syntes at blive påvirket af dette fænomen. Forskerne indsamlede data fra seks bræ-arme på vestkysten af Grønland, som løber ud i havet. Her var øgningen i ishastigheden blot ni procent i august 2006, skriver Science.
»Set over et helt år, mener vi at overfladevand som trænger ned under bræerne, kun er ansvarlig for nogle få procent af tabet af grønlandsisen,« kommenterer forskerne.
De afviser teorien om at smeltevandet vil føre til en voldsom acceleration af isens smeltning på Grønland.
»Smeltevand vil have en mærkbar, men ikke katastrofal effekt på grønlandsisens videre udvikling,« skriver forskerne i deres rapport.

Andre årsager
De udelukker imidlertid ikke at et varmere klima kan føre til betydelig afsmelting af grønlandsisen. Men de mener altså at dette næppe skyldes smøring fra smeltevand. I stedet henviser de til at bræernes kælven ved kysten står for omtrent halvdelen af tabet af grønlandsis i dag. Flere undersøgelser viser også at omfanget af bræernes kælven synes at øges.
»Men vi ved endnu ikke på hvilken måde et varmere klima kan påvirke bræernes kælven,« kommenterer forskerne.

Reference:

Ian Joughin, Sarah B. Das, Matt A. King, Ben E. Smith & Ian M. Howat; Seasonal Speedup Along the Western Flank of the Greenland Ice Sheet; Science Express 2:00 p.m., ET, Thursday, 17 April, 2008.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Afsmeltningen af indlandsisen

Afsmeltningen af indlandsisen vil ifølge artiklen kunne føre til en dramatisk stigning af havniveauet, men hvordan måles det, når x antal milioner tons is smelter, vil undergrunden vel stige svarende til den vægt som afsmeltes. Noget af stigningen vil vel foregå ude i havet og dermed tælle dobbelt eller hvad? finders der nogle beregninger på det så man kan se hvilke områder der vil hhv stige eller synke.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

  • Ringformet solformørkelse

    Årets første solformørkelse indtraf 20. maj. Formørkelsen var dog ikke total, men kun ringformet.
    Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
  • Flyskræk journalist styrter med fly

    Videnskab.dk's udsendte medarbejder er bestemt ikke glad for at flyve – men hun deltager alligevel netop nu i det europæiske rumagentur ESA's vilde parabolflyvning.
  • Lemminger frygter sommer

    Den grønlandske lemming nyder godt af sneens beskyttelse mod rovdyr som polarræv og kjove. Hvis sommerperioden bliver længere, er det derfor en alvorlig trussel mod lemmingebestanden.
    Bringes i samarbejde med EMU - Danmarks undervisningsportal

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste kommentarer