Grønlands gletsjere smelter hurtigt i øjeblikket, og sammen med den smeltende is fra Antarktis og den forhøjede havtemperaturer, der udvider havets volumen, er det med til at havets vandstand stiger og dermed truer mange af verdens lande.
Og nu viser nye forskningsresultater fra nogle af Grønlands udløbsgletsjere, at de ikke kun smelter på grund af en forhøjet temperatur i luften, men at de også smelter fra undersiden på grund af et varmere hav.
Det er to amerikanske forskerhold, der uafhængigt af hinanden har været på Grønland for at kigge på nogle af gletsjerne, som løber ud i Grønlands talrige fjorde. Det har de gjort i et forsøg på at finde ud af, hvad der sker i kontakten mellem is og hav, og hvad det er for mekanismer, der styrer den smeltende proces. Begge forskningsresultater er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Den ene gruppe, som er fra Woods Hole Oceanographic Institution i USA, har undersøgt temperatur og hav-cirkulationen i fjorden Sermilik på Grønlands østside i sommeren 2008, og konkluderer, at varmt vand hele tiden trænger ind langs bunden af fjorden, og at denne indstrømning bliver kraftig forstærket af lokale vindforhold. I bunden af Sermilik rammer det varme vand Helheim-gletsjeren.
»Blandt de mekanismer, vi tror er med til at påvirke den accelererende isafsmeltning på Grønland, er de seneste forandringer i hav-cirkulationen i Nordatlanten. Den bidrager med store mængder subtropisk vand til de høje breddegrader,« siger Fiammetta Straneo, der forskningsleder på projektet, og hovedforfatter om resultaterne, i en pressemeddelelse.
Den anden forskergruppen, som er fra University of California i Irvine, har i samarbejde med NASA's Jet Propulsion Laboratory i USA og University of British Columbia, Vancouver, Canada, regnet på bundsmeltningen af fire udløbsgletsjere i Disko Bugten på Grønlands vestside i sommeren 2008, og har fundet, at bundsmeltningen i fronten af gletsjere i snit er to størrelsesordner større end overfladesmeltningen, og dermed har betydning for stabiliteten og flydningen af gletsjeren.
»I vores studie kigger vi rent faktisk på, hvor hurtigt isen under havniveau smelter, noget som aldrig før er blevet gjort på Grønland. Resultaterne indikerer høje værdier, hvilket kan betyde meget for udviklingen af gletsjerne, hvis havet i området fortsætter med at blive varmere,« siger hovedforfatter Eric Rignot om resultaterne.
For nogle år siden kiggede oceanograf Mads H. Ribergaard fra DMI sammen med den amerikanske klimaforskeren David M. Holland og kolleger på gletsjeren, der løber ud ved Jakobshavn på Grønlands vestside. Der har man gennem de sidste 10-12 år set voldsomme opbrud i isen.
Mekanismen med bundsmeltning som vi foreslog dengang, er den samme som den proces forskerne fra Woods Hole Oceanographic Institution nu lægger frem»Men hvor vi havde et ret begrænset antal havobservationer til rådighed inde fra selve fjorden, så har disse forskere målt meget mere intensivt, og kan derfor beskrive fornyelsen af varmt bundvand i langt større detalje, end vi var i stand til. De finder, at udskiftningen i fjorden er overraskende hurtig, hvorved effekten af det varme bundvand forstærkes« siger Mads H. Ribergaard.
»I vores studie viste vi endvidere, at temperaturen i bundvandet har undergået meget store variationer gennem tiderne, og at temperaturen på nuværende tidspunkt er høj,« forklarer han.
»Vi har brug for at fortsætte med observationer, for at bedre kunne forstå hvordan disse vekselvirkningen mellem is og hav fungerer, og for at blive bedre til at kunne forudse forandringer i havniveau i fremtiden«, siger Fiammetta Straneo.
Eric Rignot er enig:
»Hvis vi skal bestemme mere pålidelige forandringer i den Grønlandske iskappe i et forandrende klima, er flere komplette og detaljerede studier omkring vekselvirkningen mellem is og hav ved iskappens kant nødvendige,« siger han.
Også Mads H. Ribergaard er enig med de to forskere. Han påpeger at selvom Helheim- og Jackobshavn-gletsjerne er store og vigtige, udgør de trods alt kun en meget lille del af hele den grønlandske iskappe.
»Den næste opgave vil nu være at undersøge, hvor udbredt mekanismen er i andre gletsjerfjorde, og generelt opnå en bedre forståelse af fysikken bagved, afslutter Mads H. Ribergaard.
Det subtropiske vand ved Grønland
Det subtropiske vand transporteres nordpå med den Nordatlantiske Strøm, der populært bliver kaldet for Golfstrømmen.
»En sidegren til den Nordatlantiske Strøm hedder Irmingerstrømmen, og denne strøm bringer subtropisk vand til sydøst Grønland og videre nordpå langs Vestgrønland. Vi foretager årligt målinger langs sydvest Grønland og kan konstatere at tilstedeværelsen af denne vandtype har varieret kraftigt gennem årene, og at den for tiden er høj,« siger Mads H. Ribergaard.
»Hvorfor tilstedeværelsen af det subtropiske vand, også kaldet Irmingervand ved Grønland, siden midten af 1990erne er stærkt repræsenteret, i stil med hvad man så i midten af forrige århundrede, er ikke forstået. Men svaret ligger sandsynligvis i samspillet mellem havet og vindsystemerne over det nordatlantiske område, og det er således helt sikkert ikke et lokalt Grønlandsk fænomen,« siger Mads H. Ribergaard.
Gronlandsisen glider ikke hurtigere.
http://www.videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gronlandsisen-glider-ikke-h...
Det er ikke sådan når forskerene er uenige, og kun en kan have ret.
Overraskelse
"Grønlandske gletsjere smeltede mere i første halvdel af 1900-tallet, end de har gjort de senere år. Den nuværende temperaturstigning i Grønland kan endnu ikke registreres i gletsjernes bevægelser, konstaterer to danske glaciologer"
- læs resten her
Errata, hæ hæ!
I mit indlæg 1. marts fik jeg sat følgende vrøvl ind:
En engelsk tomme er 25, 4 mm, 8 tommer er derfor 19,2 cm. Der går 12 tommer på en engelsk fod, altså 29,8 cm. Men det internationalt anerkendte mål for en fod er 30,48 cm. (Bare for fuldstændigheden)
Der skulle naturligvis bare vare stå:
En engelsk tomme er 25, 4 mm, 8 tommer er derfor 20,32 cm. Der går 12 tommer på en engelsk fod, altså 30,48 cm.
Sorry, man skal huske at slete undervejs, fra hukommelse til tabel.
wlf
Grønlands is - noget at blive klogere af
Disse 3 artikler i det peer-reviewed tidsskrift Science fortæller noget mere om tilvækst og udtynding.
Recent Ice-Sheet Growth in the Interior of Greenland
http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/1115356
Greenland Ice Sheet: High-Elevation Balance and Peripheral Thinning
http://www.sciencemag.org/cgi/content/short/289/5478/428
Mass Balance of the Greenland Ice Sheet at High Elevations
http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/sci;289/5478/426
Grønlands gletsjere stod for 4-6.000 år siden op til 60 kilomete
"Undersøgelser viser imidlertid også, at det langtfra er første gang, gletsjerne trækker sig tilbage. Kurt Kjær [fra Statens Naturhistoriske Museum], fortæller, at gletsjerne i Grønland under det såkaldte klimatiske optimum for 4-6.000 år siden stod op til 60 kilometer længere inde end i dag. Og forskere fra Ohio State har fundet ud af, at Kangerlussuaq-gletsjeren i begyndelsen af 1930’erne, hvor der var to grader varmere end i dag, i løbet af få år trak sig mere end 10 kilometer tilbage."
Grønlands gletsjere stod for 4-6.000 år siden op til 60 kilometer længere inde end i dag
Halløj i matematiktimen
@Karl!
Se engang til på dette citat, du fremfører igen:
Sea level rose just 8 inches in the 20th century, and has been rising since 1993 at a very modest 1 ft/century.
Hvad står der egentlig dér? Ja, oversætter vi det til dansk - og standardiserer enhederne - så er det følgende:
Havniveauet steg kun 8 tommer i det 20. århundrede, og er steget siden 1993 med meget beskedne 1 fod/århundrede.
En engelsk tomme er 25, 4 mm, 8 tommer er derfor 19,2 cm. Der går 12 tommer på en engelsk fod, altså 29,8 cm. Men det internationalt anerkendte mål for en fod er 30,48 cm. (Bare for fuldstændigheden)
Der står med andre ord i dit citat, at havniveauets stigningstakt i 1993 lå omkring 50% over stigningstakten i århundredet som gennemsnit. Steget fra ca. 20 cm/århundrede til ca. 30/cm pr århundrede. Det står i skærende kontrast til din påstand:
Hvilket selvfølgelig giver dig noget ret i at havene ikke er holdt op med at stige, men som du kan se og burde have læst før du for løs på mig, er at stigningen er faldet til en 8. del de seneste årtier.
Hvor kommer dit tal så fra? Jo, du forveksler såmænd bare enhederne! Første mål er i tommer, andet mål i fod. Din indvending er altså baseret på en eklatant fejllæsning. Pære og æbler blandes sammen.
...og du skoser din opponent for ikke at læst! Tak for kaffe. Skal vi nu til også at snakke om matematik-klovner? Eller skulle vi bare lade ukvemsordene ligge og støve Matematik for 7. klasse af?
Det bør være et minimumskrav man stiller til sig selv, at man sætter sig ind i de mest basale forhold i en sag eller et argument, inden man føler sig kaldet til at fælde dom over andres evner og redelighed. Det er ganske enkelt for ringe, Karl. Endnu et eksempel på klima-”skeptikernes” deprimerende debat-niveau. Med venlig hilsen
Wilhelm
Tak for idag
Karl skrev:
"Jeg kender et andet dansk udtryk mest brugt til at karakterisere James Hansen fra GISS, nemlig "klimaklovn"".
Tak for idag Karl.
SV:Nej nej, de behøver slet ikke prøve mere :)
I denne debat skrev du:
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/mindre_vanddamp_bremsede_opvarmning?action=basicview#Comment
"Jeg kender et andet dansk udtryk mest brugt til at karakterisere James Hansen fra GISS, nemlig "klimaklovn""
Tak for det. Det beviser din himmelråbende useriøsitet.
Det kan du kalde at "fare løs på dig", men det er det ikke. Det er bare en konstatering, og den vil jeg hive frem hver gang jeg ser dit navn her.
Hvis du i stedet for at trolle ville læse Dr. Ferenc Miskolczi artikel fra den 12. januar, så kanske du blev mere forstående overfor mine udtalelser. Her er en adresse du ka læse den på...
Det er Dianna Cotter der beretter. Efter du har læst dette, så fortæl hvad du mener om det eller artiklen kommentarerne er tiltænks og lad være med at sige dumme ting om mig, det bider ikke på.
Nej nej, de behøver slet ikke prøve mere :)
I denne debat skrev du:
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/mindre_vanddamp_bremsede_opvarmning?action=basicview#Comment
"Jeg kender et andet dansk udtryk mest brugt til at karakterisere James Hansen fra GISS, nemlig "klimaklovn""
Tak for det. Det beviser din himmelråbende useriøsitet.
Det kan du kalde at "fare løs på dig", men det er det ikke. Det er bare en konstatering, og den vil jeg hive frem hver gang jeg ser dit navn her.
Kun ved kysten - Så er du igang igen
Jeg er meget ked af at jeg tog den information jeg gav som givet, det var en fejltagelse fra min side og var foranledet af at indlægget også var uden den fjerneste form for reference andet en til personer, der har været på betalt tur til Grønland. Jeg skal forsøge at rette op på dette, idet jeg samtidig håber at du ikke bider tungen af mig. Du er velkommen til at modsige mig, men lad os begge skrive civiliceret til hinanden.
Fra SPPI Monthly CO2 Report: January 2010 er at læse: Sea level rose just 8 inches in the 20th century, and has been rising since 1993 at a very modest 1 ft/century. Page 13.
Hvilket selvfølgelig giver dig noget ret i at havene ikke er holdt op med at stige, men som du kan se og burde have læst før du for løs på mig, er at stigningen er faldet til en 8. del de seneste årtier.
Verdens top specialist i haveniveau, Nils-Axel Morner fra Sverige, er værd at studere. Du kan starte med denne artikel til Maldivernes præsident "Åbent Brev Til Maldivernes Præsident ".
Så er du igang igen
Har du nogle (lødige) kilder?
Havene stiger ikke???? Du er så blatant i dit vrøvl, at det skriger til himlen.
Se så at få de kilder på bordet, hvis du vil tages seriøst!
Kun ved kysten
I indledningen af indlægget forekommer nogle udtalelser som kunne misforstås. Det er korrekt at en øget kælvning og smeltning er blevet observeret, men det bør fremhæves at hele indlandsisen er konstant vokset gennem de sidste 50 år. Forøgelsen af den grønlandske indlandsis medfører højere tryk nede ved grundfjælet og dette højere tryk sammenholdt med øget vandtemperatur medfører således øget kælvning og smeltning.Det antydes også i artiklen at havene stiger voldsomt. Dette kunne ikke være fjernere fra sandheden, idet havene stort set er holdt op med at stige i globalt henseende. Små variationer forskellige steder i Jordens form gør at nogle have kan stige lidt og nogle falde lidt, men de største ændringer stammer fra landmasses, der stiger og falder. Tænk blot på Bornholm, hvor Hammeren stiger og Hvidesande falder, Holland synker og Maldiverne hæver sig.