En større grindehval tager en sidste indånding inden den dykker ned på tusind meters dybde i jagten efter blæksprutter. Dernede bliver trykket så stort, at den har svært ved at kommunikere med resten af flokken, viser ny forskning. Foto: Frants Havmand Jensen, Aarhus Universitet

Grindehvaler elsker kæmpeblæksprutter. De store bløddyr smager dem så godt, at grindehvalerne dykker ned til omkring 1.000 meters dybde for at jage blæksprutterne.

Desværre betyder det, at grindehvalerne risikerer at miste kontakten til deres flok, da de har svært ved at kommunikere i de store dybder.

Det viser ny dansk forskning, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Biological Society B: Biological Sciences.

»Tandhvaler producerer lyd ved at drive luft frem og tilbage mellem et par luftsække i et lukket system i hovedet. Når hvalerne dykker dybt, presser det store tryk luften sammen, så der er mindre luft til at producere lyd med. Og så får hvalerne svært ved at lave lyd,« forklarer ph.d.-studerende Frants Havmand Jensen fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Skibstrafik kan true grindehvalerne

Frants Havmand Jensen og professor Peter T. Madsen har sammen med amerikanske og spanske kollegaer som de første studeret, hvordan det ekstreme tryk påvirker grindehvalens evne til at danne og udsende lyd.

Resultatet af undersøgelsen er markant:

Hvalernes kommunikationslyde bliver meget svagere under det enorme tryk. Så svage, at dyrene formodentlig ikke kan holde kontakten til resten af flokken, der svømmer ved overfladen. Det kan være skæbnesvangert for grindehvalen, da flokkens medlemmer hjælper hinanden mod angreb fra rovdyr, eksempelvis spækhuggere.

Når trykket atter falder under opstigningen til havets overflade, sætter grindehvalerne ind med hyppige kald, der genskaber den livsvigtige kontakt med familiegruppen.

»Vi er ret sikre på, at den hyppigere kalden kan være grindehvalernes måde at søge efter og genetablere kontakt med resten gruppen, når de er på vej op efter et måltid,« siger Frants Havmand Jensen.

Forskerne frygter, at forøget menneskeskabt støj i havet fra bl.a. skibstrafik, kan nedsætte effektiviteten af dette kontaktsystem og gøre det sværere for hvalerne at finde deres gruppe igen.
 

Hør grindehvalernes lyde

Kald fra en grindehval under opstigning mod overfladen

Lyd fra samme hval - denne gang kommunikation med medlemmer af kernegruppe indenfor kort afstand

Frants Havmand Jensen forsvarer sin ph.d.-afhandling om emnet, Acoustic Behaviour of Bottlenose Dolphins and Pilot Whales, den 8. april 2011